Udenrigsministeriet

Evaluering af støtte til kapacitetsopbygning i udviklingslande

Del
Støtte til kapacitetsopbygning af offentlige institutioner i udviklingslande er en hjørnesten i dansk bistand. En evaluering konkluderer, at støtte til kapacitetsudviklingsprocesser styrker kapaciteten til at levere på opgaverne hos samarbejdspartnerne. Evalueringen understreger samtidig, at der er plads til forbedring

Evalueringen peger på, at en mere systematisk tilgang til planlægning og gennemførelsen af aktiviteterne, herunder bedre resultatmåling, må kunne forventes at føre til endnu bedre resultater.

Evalueringen finder, at de bedste resultater er opnået, hvor der er et stort ejerskab og engagement fra den modtagende organisations side. En anden væsentlig faktor for succes er, at kapacitetsudviklingsaktiviteter finder sted i et miljø, hvor der efterspørges forandringer, og hvor organisationsudvikling og udvikling af enkeltpersoner adresseres samtidig. Endelig viser den danske evaluering, at støtte til kapacitetsudvikling kan være mere effektiv, hvis der samtidig skabes en efterspørgsel i samfundet efter bedre serviceydelser og mere gennemsigtighed.

Danmark har f.eks. ydet støtte til Det nepalesiske Center for Alternativ Energi, som har leveret alternative energiløsninger (sol, vandkraft og biomasse) til mere end 1 million husholdninger. Kapacitetsudviklingsstøtten blev givet til at udvikle politikker og planer, udvikle organisationen og videreuddanne medarbejderne i Centeret og i partnerorganisationer.

Evalueringen påpeger samtidig, at den danske støtte til kapacitetsopbygning ikke har været tilstrækkelig grundigt planlagt og systematisk. Der opsættes ikke resultater for indsatsen, og det er derfor vanskeligt at sikre en systematisk opfølgning. Evalueringen påpeger, at der er udviklet redskaber og retningslinjer i Udenrigsministeriet, men at disse ikke bringes tilstrækkeligt i anvendelse.

Udenrigsministeriet har modtaget evalueringen og er tilfreds med de gode resultater, som evalueringen påpeger, men anerkender samtidig, at der er behov for at gøre en mere systematisk indsats for at styrke kapacitetsudviklingen som led i alle programmer.

Evalueringen er gennemført af Nordic Consulting Group, Danmark. Evalueringen er en del af en fælles skandinavisk evaluering, hvor Sverige, Norge og Danmark har gennemført parallelle evalueringer af kapacitetsopbygningsindsatser. De fælles erfaringer er samlet i en synteserapport. Evalueringen af den danske indsats og den fælles skandinaviske synteserapport er offentliggjort på www.evaluering.dk.

For yderligere oplysninger kontakt:
Danidas Evalueringskontor eval@um.dk



Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye