Samuelsen til Canada og Alaska: Fokus på frihandel og lavspænding i Arktis
I Canada er hovedfokus på frihandel og det dansk-canadiske samarbejde. I Arktisk Råd er der fokus på videnskabsaftale, lavspænding, klima og bæredygtig økonomisk udvikling.
”Frihandel er under pres og Danmark – og alle andre lande – bliver fattigere, hvis protektionismen vinder frem. Derfor er det vigtigt for mig, at Canada og Danmark sammen og kæmper endnu hårdere for frihandel. Det gælder globalt, men vi skal også påvirke USA til at videreføre en frihandelspolitik. Jeg er glad for, at EU-Canada-frihandelsaftalen snart træder i kraft. Den vil kunne øge den danske eksport til Canada med op til 2 milliarder årligt – og gavner forbrugere, lønmodtagere og virksomheder.
Danmark og Canada ser i det hele taget ens på rigtigt meget, vi deler værdier – og det skal vi bruge rundt omkring i verden. Og så vil jeg gerne øge samarbejdet om digitalisering og grøn omstilling,” siger Anders Samuelsen.
I Ottawa skal udenrigsministeren bl.a. møde den canadiske udenrigsminister Freeland og handelsminister Champagne, samt mødes med canadiske virksomheder og danske virksomheder der er aktive i Canada. Efter besøget i Ottawa går turen til Fairbanks, hvor Rex Tillerson er vært for det afsluttende møde under det amerikanske formandskab for Arktisk Råd. Her skal de arktiske lande underskrive en bindende forskningsaftale, der sikrer forskere fri bevægelse i Arktis. Men mødet bliver også en lejlighed til at øst og vest, USA og Rusland, kan mødes om et emne, hvor samarbejdet – trods det generelt vanskelige bilaterale forhold – fungerer godt.
”Jeg glæder mig til at deltage sammen med Grønland og Færøerne. Konkret skal vi vedtage en bindende aftale om fri bevægelse for forskere og deres udstyr i Arktis. Det har primært været en udfordring for amerikanske og russiske forskere, og det er et godt resultat som Danmark støtter. Der er et stort behov for forskning i Arktis og Kongeriget Danmark prioriterer også forskning i vores Arktiske Strategi.
På de store linjer sender USA og Rusland også et vigtigt politisk signal: Vi kan mødes i dette intime forum og fortsætte samarbejdet om, at Arktis skal være et lavspændingsområde. Det er noget Danmark altid arbejder for, og det er til gavn for alle parter – og ikke mindst befolkningerne i Arktis,” slutter Anders Samuelsen.
For yderligere information kontakt:
Særlig rådgiver Niels Th. Dahl, telefon +45 61979159
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren drøfter styrket samarbejde med Indiens udenrigsminister i en afgørende tid21.5.2025 14:30:31 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeren tager i dag imod den indiske udenrigsminister i København for at drøfte et styrket bilateralt samarbejde i en tid, der binder Danmark og Indien tættere sammen.
Joint donor statement on humanitarian aid to Gaza21.5.2025 09:26:24 CEST | Pressemeddelelse
Whilst we acknowledge indications of a limited restart of aid, Israel blocked humanitarian aid entering Gaza for over two months. Food, medicines and essential supplies are exhausted. The population faces starvation. Gaza’s people must receive the aid they desperately need.
Danmark og Kinas udenrigsministre mødes i Beijing19.5.2025 10:02:58 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af 75-året for diplomatiske relationer mellem Danmark og Kina mødtes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i dag med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi i Beijing.
Europaministeren rejser til Montenegro og Albanien med ønsket om et større og stærkere EU19.5.2025 09:11:46 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 19. og tirsdag den 20. maj er det de to EU-kandidatlande, Montenegro og Albanien, den danske europaminister besøger.
Udenrigsministeren markerer 75 års diplomatiske relationer i Beijing15.5.2025 09:23:45 CEST | Pressemeddelelse
Den 17.-19. maj rejser Lars Løkke Rasmussen til Kina, hvor han blandt andet skal mødes med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi og handelsminister Wang Wentao
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum