Høj brugertilfredshed med samtaler i Jobcentret

Jobcenter Esbjerg er til for borgerne og arbejder derfor løbende med, hvordan de bedst kan hjælpe de borgere, som kommer til samtaler på centret. En undersøgelse i efteråret 2021 blandt 511 forsikrede ledige, jobparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, borgere på ledighedsydelse og borgere i jobafklaringsforløb, viser, at godt 97 procent overordnet oplever at være tilfredse med samtalerne med deres beskæftigelsesrådgiver.
- Mødet mellem borger og beskæftigelsesrådgiver er et af de væsentligste redskaber i vores indsats for at hjælpe borgeren ind på eller tilbage på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at borgerne føler sig hørt i samtalerne og oplever at blive hjulpet godt videre i deres forløb. Derfor glæder jeg mig meget over den høje brugertilfredshed, som undersøgelsen viser, siger formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune, Jakob Lykke.
Bliver inddraget og lyttet til
Undersøgelsen viser, at:
- 97 % var enige eller meget enige i, at det var tydeligt for dem, hvad formålet med samtalen var.
- 94 % var enige eller meget enige i, at de havde forberedt sig til samtalen.
- 98 % var enige eller meget enige i, at deres rådgiver havde forberedt sig.
- 98 % var enige eller meget enige i, at de havde en god oplevelse af at blive inddraget og lyttet til.
- 97 % var enige eller meget enige i, at de sammen med deres rådgiver har lavet en tydelig plan for det videre forløb.
- 97 % var enige eller meget enige i, at omfanget af informationer på mødet var tilpas.
- 99 % var enige eller meget enige i, at der var en god stemning under samtalen.
- Vi vil bruge undersøgelsens resultater til fortsat at arbejde videre med at udvikle kvaliteten af vores jobsamtaler. Det flotte resultat af brugerundersøgelsen er samtidig en anerkendelse af den indsats, som Jobcentrets medarbejdere hver dag leverer, siger jobcenterchef, Esbjerg Kommune, Pia Damtoft.
Kontakter
Jakob Lykke, formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Esbjerg Kommune,
tlf. 29 39 34 18
Pia Damtoft, jobcenterchef, Esbjerg Kommune, tlf. 40 20 89 73
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Stor lokal opbakning til Royal Run 2025 i Ribe6.6.2025 14:39:24 CEST | Pressemeddelelse
Foreninger, frivillige og det lokale erhvervsliv spiller alle positivt med, når Royal Run i Ribe løber af stablen den 9. juni 2025. Uden dem ville det ikke være muligt at gennemføre den store royale folkefest.
Flere skal bevæge sig mere – også efter årets Royal Run – derfor søger Esbjerg Kommune nu en Royal Run-bevægelsesmedarbejder6.6.2025 12:44:20 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune søger i samarbejde med Royal Run en bevægelsesmedarbejder, som skal få flere mennesker i bevægelse og samtidig være med til at skabe stærkere motionsfællesskaber i Esbjerg Kommune.
Invitation til pressen: Hvordan ser fremtiden ud efter fire års frihedsforsøg i folkeskolen?6.6.2025 11:57:42 CEST | Pressemeddelelse
Børn & Skoleudvalget i Esbjerg Kommune inviterer til en konference onsdag den 11. juni 2025 kl. 10.00-13.00 i Musikhuset Esbjerg. Her deles viden, erfaringer og fremtidsperspektiver efter fire års frihedsforsøg for folkeskolerne. Pressen er velkommen til at deltage.
Esbjerg Kommune ansætter ny pårørendevejleder4.6.2025 15:23:29 CEST | Pressemeddelelse
En ny pårørendevejleder, Marianne Ulsøe, er klar til at støtte og guide alle pårørende, hvad enten man har brug for en samtale om livet som pårørende eller f.eks. ønsker hjælp til at navigere rundt i de mange tilbud på tværs af kommunen og tilbud fra foreninger og frivillige organisationer.
Aqtiv - havbad og vandsport er nu klar til indvielse4.6.2025 09:29:56 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 7. juni kl. 11.00 – 13.30 bliver en festdag på Esbjerg Strand. Her er alle velkomne, når Aqtiv – Esbjergs fantastiske nye samlingssted for havbad og vandsport - officielt indvies. Dagen byder bl.a. på mulighed for at prøve masser af sjove aktiviteter sammen med lokale foreninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum