Glæde hos DI: Vi er næsten i corona-mål
26.1.2022 18:32:59 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Statsminister Mette Frederiksen har på et pressemøde ophævet corona-restriktionerne. Efter knap to år er det næsten slut, og det vækker tilfredshed i Dansk Industri (DI).
- Det er meget glædeligt, at vi nu står i en situation, hvor det er forsvarligt at ophæve restriktioner. Danmark har i perioder været lukket meget ned, og det er en milepæl for samfundet, at det nu stopper. Det er til glæde og gavn for alle, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
- Endelig kan virksomheder slå dørene helt op for medarbejdere og kunder. Det betyder virkelig meget for mange virksomheder. Alle har de taget et stort ansvar under pandemien, og for nogle af dem har det også være en vanskelig tid økonomisk. Men nu ser det ud som om, vi næsten er i mål.
Se fremad med coronapas i hånd
Når restriktionerne bortfalder, og Danmark kommer over toppen af smittebølgen, kan vi begynde at se fremad, lyder det fra DI-direktøren.
- Denne gang skal vi have lavet en ordentlig plan for, hvordan vi undgår at lukke Danmark ned igen. En ny strategi, hvor vacciner og en fleksibel sygehuskapacitet kan håndtere nye corona-bølger eller kommende pandemier. Belært af erfaringerne er der også behov for, at vi internationalt fx i EU laver harmoniserede rejserestriktioner, så vi kan sikre bevægelighed over grænserne, siger Lars Sandahl Sørensen.
- Her skal coronapasset også være det helt afgørende værktøj. Det virker og er nemt at håndtere. Derfor er det rigtig fint, at både kommissionen og politikerne anbefaler, at man fortsat kan bruge coronapasset, der hvor det kan gøre nytte. Den mulighed skal private virksomheder også blive ved med at have, ligesom vi bruger det, når vi rejser, siger Lars Sandahl Sørensen.
- Alle har et ansvar for en fremtid, hvor Danmark er åbent. Det har vi som personer, familier, politikere, virksomheder og institutioner. Vi skal blive hjemme, når vi er syge, og vi skal have planer for at holde såvel produktionslinjer som plejehjem forsvarligt åbne.
Hårdt ramte skal på benene igen
DI-direktøren understreger samtidig, at nogle brancher har brug for ekstra planlægningstid.
- Den seneste tid har været præget af usikkerhed, og det har været umuligt at forudse, hvor det skulle ende. For eksempel har spillesteder og messer været nødt til at aflyse koncerter og arrangementer i februar og ind i marts. Der går en rum tid, fra de går i gang med at planlægge og afholde udgifter til et nyt arrangement, inden de får penge i kassen, forklarer Lars Sandahl Sørensen.
Virksomhederne har brug for i en omstillingsperiode at kunne vælge at holde lukket eller starte langsomt op med kompensation på samme vilkår som i perioden med restriktioner, og der er allerede lavet en god aftale om lønkompensation.
- Ikke alle virksomheder kan fra den ene dag til den anden få en normal forretning op at køre igen. Nogle har været fuldstændig lukket ned siden december, så det er vigtigt, at vi tager højde for, at det kan tage lidt tid at komme på benene igen, fortæller Lars Sandahl Sørensen.
Gang i turismen og erhvervsrejserne
Samtidig mener DI, at der skal gang i rejserne og turismen igen. Selvom restriktionerne forsvinder, er krisen i turisme- og oplevelseserhvervet ikke ovre, for det kræver, at turisterne kommer tilbage til landet, at hovedstaden bliver genrejst, og at danskerne styrker deres kultur-og oplevelsesforbrug.
- Der er brug for investeringer i at trække turisterne tilbage til Danmark. Det kræver intens markedsføring, og vi skal være hurtige og ambitiøse, hvis vi skal lykkes i kampen med de andre lande, siger Lars Sandahl Sørensen.
- Desuden skal der investeres i at tiltrække megaevents og skabe store tilbagevendende begivenheder i Danmark og København som eksempelvis Tour de France og modemessen. De har en klar positiv effekt på erhvervet.
Restriktionerne udløber den 1. februar.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Nis Peder Kolby, tlf. 4032 3400, e-mail nipk@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
HM Kongen til erhvervsfremstød i Litauen29.1.2026 11:53:34 CET | Pressemeddelelse
HM Kong Frederik deltog sammen med 18 danske virksomheder i dag på et erhvervsfremstød i Litauen, der samler danske og litauiske virksomheder, politikere og innovatorer. Sammen vil de skabe og udvikle samarbejde om grøn energiomstilling, national sikkerhed og teknologisk innovation. ”Der er rigtig gode muligheder for danske virksomheder i Litauen,” mener DI. I takt med at Litauen accelererer sin overgang til vedvarende energi og styrker sine forsvarskapaciteter, gør Danmarks verdensklasseekspertise inden for vindenergi, energiinfrastruktur, forsvarsteknologier og rumbaserede løsninger landet til en stærk og oplagt partner. 12 af de 18 danske virksomheder på fremstødet kommer fra forsvarsbranchen. 70 virksomheder deltager fra Litauen. Dansk forsvarsvirksomheder har meget at byde ind med til Litauens forsvar, som allerede er stærkt, men som landet af naturlige årsager opruster kraftigt i disse år. På dette fremstød, som deltagelse af HM Kongen og Litauens præsident markerer vigtigheden a
DI: Politisk aftale styrker små og mellemstore virksomheders cybersikkerhed28.1.2026 16:40:48 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og Folketingets partier har netop indgået en bred politisk aftale om en ny national cyberstrategi. Dansk Industri (DI) hilser aftalen velkommen og fremhæver især det længe ventede løft af cybersikkerheden hos små og mellemstore virksomheder. DI ser det samtidig som et vigtigt signal, at man politisk anerkender behovet for et tættere samarbejde med erhvervslivet om beskyttelsen af den kritiske infrastruktur.
DI: Handelsaftale med Indien giver adgang til hver femte forbruger på kloden27.1.2026 08:23:05 CET | Pressemeddelelse
”Alle handelsaftalers moder” bliver EU’s handelsaftale med Indien kaldt. Ikke uden grund. Den foreløbige aftale som EU-formand Ursula von der Leyen og Indiens premierminister Modi netop har indgået er suverænt den største handelsaftale i verden nogensinde. Og ifølge adm. direktør i DI Lars Sandahl Sørensen er aftalen et stort og vigtigt skridt fremad for Europas og Danmarks handel og konkurrenceevne. Når døre lukkes er det af allerstørste betydning, at EU er i stand til at åbne nye. Det gør von der Leyen i dag, siger Lars Sandahl Sørensen. Indien er et kolossalt marked i rivende udvikling. Og i en tid, hvor andre markeder – især det amerikanske – er usikre er det helt nødvendigt at skabe adgang til nye markeder. Det er vigtigt for virksomheder og for vækst og velstand i Danmark og alle andre europæiske lande, siger adm. direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen. Helt lavpraktisk vil aftalen betyde, at toldsatser på industrivarer samt en lang række fødevarer forsvinder eller bliver sat væsen
AI for alle - nyeste erfaringer og muligheder med kunstig intelligens27.1.2026 08:15:00 CET | Presseinvitation
København og Aarhus – Tirsdag den 3. februar 2026, kl. 09.00–17.00 Dansk Industri inviterer pressen til at deltage i konferencen AI for Alle 2026, hvor et enestående opbud af erhvervsledere og førende eksperter fra ind- og udland deler erfaringer med anvendelsen af kunstig intelligens og præsenterer de nyeste trends inden for AI-teknologi og forretningsanvendelse. AI er den stærkeste teknologi nogensinde, og dens udbredelse vil få dybtgående konsekvenser for erhvervslivet, borgerne og samfundet som helhed.
DI: Energiø Bornholm styrker Europas uafhængighed og konkurrenceevne26.1.2026 18:04:03 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland har i dag indgået en aftale om Energiø Bornholm, som skal blive et centralt knudepunkt for grøn strøm i Østersøregionen. Aftalen vækker stor tilfredshed hos Dansk Industri (DI), der ser projektet som et afgørende skridt mod øget europæisk energisikkerhed og styrket konkurrenceevne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


