DI Roskilde Køge Bugt

Målrettet byggevirksomhed bliver hædret med initiativpris

Del
Hos entreprenørvirksomheden CH Byg A/S i Borup er tingene sat i system – på den gode måde. Kontakten med kunderne, ansættelse af nye medarbejdere, arbejdsmiljøet og de sidste nye digitale hjælpemidler, der gør arbejdet nemmere og mere effektivt. Alt er udviklet og forfinet siden starten i 1995. Nu er virksomheden blevet belønnet med DI Roskilde/Køge Bugts årlige initiativpris.
Fra venstre: Formand for DI Roskilde/Køge Bugt Jeanet Løgsted, adm. direktør og medejer Christina Wiemann, CH Byg A/S  og Køge Kommunes borgmester Marie Stærke. Foto: Helen Jensen, DI.
Fra venstre: Formand for DI Roskilde/Køge Bugt Jeanet Løgsted, adm. direktør og medejer Christina Wiemann, CH Byg A/S og Køge Kommunes borgmester Marie Stærke. Foto: Helen Jensen, DI.

CH Byg A/S er en virksomhed, som medarbejderne bliver hos eller vender tilbage til, hvis de har skullet ud at prøve noget andet i et par år. Flere af de 55 medarbejdere har haft både 15 og 20 års jubilæer. Og ni ud af ti af virksomhedens lærlinge bliver fastansat, når de er færdiguddannede.

- Hos os er man ikke bedre, fordi man er projektleder eller direktør. Vi har en meget flad organisation og lægger stor vægt på at give den enkelte tømrer, murer eller funktionær ansvar og selvbestemmelse. Det er for eksempel tømreren selv, der giver tilbuddet til kunden, udfører arbejdet og har kontakten undervejs, siger adm. direktør og medejer Christina Wiemann, CH Byg A/S.

Det digitale er en selvfølge i virksomheden, hvor medarbejderne blandt andet har lavet videoer med præsentation af kollegerne til nye medarbejdere og med instruktioner i, hvordan man udfører de enkelte opgaver og overholder sikkerhedsregler og procedurer. Fejl er noget, man taler åbent om og lærer af, og her er medarbejdere med meget forskellige baggrunde både uddannelsesmæssigt, etnisk og fagligt.

- Det er altid en fornøjelse at komme ud at besøge virksomhederne i Køge Kommune. CH Byg A/S er et forbillede for andre, og jeg håber, at prisen vil inspirere virksomheder i både byggeriet og i andre brancher. Gode og konkurrencedygtige lokale virksomheder og sunde arbejdspladser er  fundamentet for vores velfærd også her i kommunen, siger Køge Kommunes borgmester Marie Stærke, der overrakte initiativprisen sammen med formand for DI Roskilde/Køge Bugt Jeanet Løgsted. 

CH Byg A/S arbejder primært for det offentlige, og den største kunde er Forsvaret, hvor rammeaftaler om ombygning, vedligehold og restaurering af bygninger, slotte mv. fylder det meste. Det er et arbejde, der kræver grundighed og ofte meget specialiserede medarbejdere. Derfor bliver den løbende udvikling af kvalitet og arbejdsprocesser prioriteret højere end vækst.

- Jeg bliver både glad og stolt, når jeg ser en virksomhed, der arbejder så målrettet med både CSR, arbejdsmiljø, digitalisering og forretningsstrategi. Succesen viser, hvor vigtigt det er at have blik på alle dele af virksomheden og blive ved med at udvikle sig. Men den viser også, hvor værdifuldt det er at tage et stort socialt ansvar og inddrage medarbejderne i de daglige processer og give dem ansvar. CH Byg A/S har det hele, siger formand for DI Roskilde/Køge Bugt Jeanet Løgsted. 

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Kontakt
Seniorchefkonsulent Helen Jensen, DI, hje@di.dk, tlf: 2124 4702

Billeder

Fra venstre: Formand for DI Roskilde/Køge Bugt Jeanet Løgsted, adm. direktør og medejer Christina Wiemann, CH Byg A/S  og Køge Kommunes borgmester Marie Stærke. Foto: Helen Jensen, DI.
Fra venstre: Formand for DI Roskilde/Køge Bugt Jeanet Løgsted, adm. direktør og medejer Christina Wiemann, CH Byg A/S og Køge Kommunes borgmester Marie Stærke. Foto: Helen Jensen, DI.
Download

Information om DI Roskilde Køge Bugt

DI Roskilde Køge Bugt
DI Roskilde Køge Bugt



For yderligere information om DI Roskilde/Køge Bugt:

Seniorchefkonsulent Helen Jensen
Mail: hje@di.dk  
Tlf. 2124 4702
Mobil: 2713 4989

Sekretær Susanne Munk Jørgensen
Mail: sul@di.dk
Tlf. 3377 3924

Følg pressemeddelelser fra DI Roskilde Køge Bugt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Roskilde Køge Bugt

Roskilde virksomhed med vækst på over 4000 procent hædres med DI-pris30.11.2023 12:54:40 CET | Pressemeddelelse

Det er ikke hver dag, vi møder en etableret virksomhed, som har opnået en fircifret procentvis stigning i årsresultatet på kun to år. Men mens mange andre virksomheder de seneste år har kæmpet med høj inflation og udfordringer med at få medarbejdere og materialer, har den lille rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomhed Norsyn i Roskilde udviklet nye produkter, kapret ordrer og nye samarbejdspartnere i et uhørt højt tempo. Årsresultatet, som i 2020 var på godt 100.000 kr., rundede sidste år 4,4 millioner kr. En vækst på over 4.000 procent, som fortsætter i år, hvor Norsyn er blevet landsdækkende med kontor i Aarhus. Virksomheden, som måske er mere kendt som Damgaard Rådgivende Ingeniører, har lige skiftet navn til Norsyn. Nøgleordene her er innovation, ansvaret for naturen og arbejdet med FN’s verdensmål. - Jeg er stolt af at uddele DI Roskilde/Køge Bugts Initiativpris 2023 til en SMV, der er så innovativ og fremsynede som Norsyn. Her flyder bæredygtigheden ned gennem hele processen –

DI pris til opgivet lærling, der endte med at trykke hånd med dronningen25.8.2023 15:01:46 CEST | Pressemeddelelse

Historien om Rasmus de Dios Dissings år som tømrerlærling er som revet ud af et eventyr. I starten af uddannelsesforløbet så det sort ud. Både Rasmus og mester var tæt på at opgive samarbejdet, hinanden og uddannelsen. Men det endte lykkeligt. Og i dag er Rasmus et forbillede for sine kolleger hos Tømrermester Troels Hansen A/S i Roskilde. En udvikling, der nu bliver hædret med DI Roskilde/Køge Bugts Lærlingepris 2023.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye