Hans Abrahamsens moderne klassiker 'Schnee' i nyindspilning med Laplands Kammerorkester

Hans Abrahamsens Schnee fra 2008 er et smukt vintervidunder – en times spøgelsesagtig, fjerlet musik, der allerede har opnået kultlignende status og regnes for en klassiker fra det 21. århundrede.
Den instrumentale snecyklus omfatter en samling af fem kanonpar samt tre pulsløse mellemspil, skrevet for 9 instrumenter. Kanonstrukturen vidner om Abrahamsens dybe fascination af Bachs korte, gådefulde kanoner samt hans beskæftigelse med musikalske spejlbilleder og en særlig fornemmelse af tid.
Tyste fnug og hvirvlende snestorm
Sneen har mange forskellige tilstandsformer i værket: det begynder med iskolde, hviskende violintoner og den tyste lyd af et ark papir, der skubbes frem og tilbage på et bord, som de første snefnug i luften. Sneen tager til i det andet kanonpar, hvor musikken giver en fornemmelse, der minder om at gå mod vinden i hvirvlende snevejr, som til sidst synes at komme fra alle sider. I femte og sidste kanonpar føres vi frem til en fortryllet eventyverden, som giver os et glimt ind i en snedækket evighed.
Schnee er en poetisk og sansemæssig oplevelse af flerdimensionalitet. Musikken bevæger sig ikke kun fremad, den går også baglæns eller i cirkler – og står nogle gange helt stille. Der er ingen hast, men stor dybde. Som Abrahamsen selv siger: “I Schnee er et enkelt øjeblik strakt så langt ud, som det overhovedet kan bære. På et tidspunkt kan musikken forsvinde. Der er bare et pust tilbage.”
Hans Abrahamsen (f. 1952)
Schnee er et centralt værk i Abrahamsens produktion og måske det mest radikale, siden han i de tidlige 1970'ere komponerede musik i den minimalistiske stilretning 'Ny Enkelhed'. Efter en kompositionspause i 1990'erne vendte han tilbage med en ny afklaring og hvad han selv har beskrevet, som en evne til at forene det meget komplekse med det meget enkle.
Det definitive gennembrud på den internationale scene kom med sangcyklussen let me tell you fra 2013 og siden da har Abrahamsen modtaget prestigefyldte priser som The Grawemeyer Award og Léonie Sonnings Musikpris.
John Storgårds og Laplands Kammerorkester
"Hans’ musikverden er meget rig på nuancer, farver og fantasi, og man kommer ind i et ganske særligt univers. Han har helt bestemt en meget personlig musikalsk stemme". Sådan fortæller John Storgårds, som er dirigent på denne nye indspilning af Schnee.
I 1996 indledte han sit arbejde som chefdirigent og kunstnerisk leder for Laplands Kammerorkester, det nordligst fungerende, professionelle orkester i Europa, som under hans lederskab har løftet sig til at være blandt de førende europæiske kammerorkestre.
Udkommer den 11. februar 2022
Laplands Kammerorkester
John Storgårds, dirigent
53 minutter
SACD 6.220585
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.AlbumtrailerVideokanal
Kontakter
Asta Ravn CorneliusAnsvarlig for presse og markedsføringDacapo Records
Tlf:22868980asta@dacapo-records.dkBilleder
Links
Information om Dacapo Records
Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.
Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.
Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.
Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.
Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records
Ny violinkoncert forener drama og skønhed30.10.2025 11:56:40 CET | Pressemeddelelse
Thomas Agerfeldt Olesens medrivende violinkoncert (2024) er en rejse fra lyrisk skrøbelighed over stormfuld konflikt og tilbage mod ro. Nu udkommer en indspilning med den virtuose hollandske violinist Simone Lamsma og DR Symfoniorkestret.
Sjældent hørt clavichordmusik24.10.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan lød musikken som blev spillet i private hjem i slutningen af 1700-tallet? På et nyt album kan du møde den dansk-tyske komponist H.O.C. Zincks klaversonater, som er skrevet ud fra komponistens forskellige sindsstemninger, og her indspillet for første gang på clavichord.
En ny jul: Dybfølt fortolker danske julesange14.10.2025 10:34:12 CEST | Pressemeddelelse
Med rødder i den nordiske folkemusik præsenterer Dybfølt albummet Decembersol med nye instrumentale fortolkninger af både kendte og sjældent hørte sange, der kredser om jul og vinter.
Ny bog samler Else Marie Pades banebrydende elektroniske musik3.10.2025 12:07:18 CEST | Pressemeddelelse
Den 31. oktober udkommer bogen Complete Electronic Works 1955–2012, der giver det hidtil mest omfattende overblik over Pades elektroniske musik og gør den tilgængelig gennem både lyd og ord.
Bent Sørensen møder Michael Strunge i 'Popsange'29.8.2025 11:41:11 CEST | Pressemeddelelse
Popsange er et unikt møde mellem to kunstere, der begge brød frem i 1980'erne med et længselsfuldt og følsomt udtryk. Liedcyklussen er nu blevet indspillet for første gang og udkommer den 26. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




