Louis Nielsen

Optikstuderende Ida reddede 39-årige Michaels syn

Del
39-årige Michael Rode Madsen besøgte optikeren, fordi hans briller var gået i stykker. Han troede, at han skulle have et par nye briller, men i synstesten opdagede optikstuderende Ida Spelling, at hans tryk i øjnene var alt for højt, og at han skulle videre til akut undersøgelse.
Michael Rode Madsen (th.) sammen med optikstuderende Ida Spelling
Michael Rode Madsen (th.) sammen med optikstuderende Ida Spelling

39-årige Michael Rode Madsen fra Fjelstrup ved Haderslev havde sat sig på sine briller, og derfor skulle der nye briller til, da han trådte ind hos Louis Nielsen i Haderslev. Det var i hvert fald dét, han troede.

- Det er helt klassisk at sætte sig på sine briller, og det havde jeg altså gjort. De var ti år gamle, men de havde fungeret for mig, indtil jeg altså valgte at sætte mig på dem og knække dem, fortæller Michael Rode Madsen.

Før han kunne få nye briller, skulle han igennem en synstest med sundhedstjek, hvor han blev undersøgt af butikkens optikstuderende Ida Spelling. Enhver synstest påbegyndes med et sundhedstjek, hvor optikeren måler trykket i øjet og i øvrigt undersøger for eventuelle symptomer på øjensygdomme.

- Jeg troede, at jeg bare skulle igennem synstesten, så Ida kunne finde ud af, hvordan mit syn havde ændret sig ift. nye briller, fortæller Michael Rode Madsen.

Fandt tegn på alvorlig øjensygdom

Men Ida Spelling opdagede i målingen, at trykket i Michael Rode Madsens venstre øje var for højt, mens hun slet ikke kunne måle højre øje. Hun gik til sin chef chefoptiker Thomas Aarø, der også ejer Louis Nielsen i Haderslev, for at få hjælp.

- Jeg kunne konstatere, at trykket var for højt på venstre øje. På højre øje kunne jeg slet ikke måle det, og jeg mistænkte, at det var fordi, at trykket her var så højt, at vores apparat slet ikke kunne måle det. Derfor fik jeg straks fat i Thomas, som kunne hjælpe mig med at vurdere og hjælpe med ekstra kontrolmålinger, fortæller Ida Spelling.

- Ida kom til mig, da jeg var midt i en snak med en anden kunde, og jeg kunne mærke på hende, at jeg skulle komme over og hjælpe med det samme. Vi målte Michaels tryk igen, og vi fik samme resultater. Hans tryk var højt på venstre øje, og vi kunne slet ikke måle det på højre.

Imens var Michael Rode Madsen ved at indse, at et eller andet ikke var som det burde.

- Ida forklarede mig, at det målte tryk betød, at jeg skulle ses af en øjenlæge hurtigst muligt, og her gik det op for mig, at det var alvorligt, fortæller Michael Rode Madsen.

Opdaget i tide

Dagen efter fik Michael Rode Madsen en tid ved øjenlægen, og øjenlægen målte det samme tryk på venstre øje, mens højre øje havde et tryk på 50, hvilket er langt over normalen, som ligger på 10-21.

- Øjenlægen kiggede forundret på mig og spurgte, om jeg virkelig havde det godt, for mit tryk var virkelig højt. Men jeg kunne ikke mærke noget unormalt, forklarer Michael Rode Madsen og tilføjer.

- Jeg blev sådan lidt skræmt. Jeg skræmmes ellers ikke så let. Konsekvensen bliver tunnelsyn, hvis jeg ikke får gjort noget ved det. Det er ens øjne. Det er lidt noget andet end hvis det var en finger, fortæller han.

Michael Rode Madsen blev sat i gang med behandling for grøn stær. Øjendråber dagligt kan holde hans tryk nede, så han kan bevare synet.

Bliver grøn stær ikke opdaget tidligt, vil sygdommen indskrænke synsfeltet langsomt, og patienten opdager det ikke, før nethinden har taget alvorligt skade og synet er varigt beskadiget.

Derfor er det vigtigt at opdage grøn stær tidligt.

- Jo tidligere vi opdager grøn stær jo hurtigere kan vi sætte ind overfor det med behandling og sørge for, at synet ikke tager skade. I sundhedstjekket, som er en del af synstesten, kan vi finde tegn på grøn stær. Det skete med Michael, hvor vi opdagede tegn på begyndende grøn stær i tide, fortæller Thomas Aarø.

Bemærkede ikke noget unormalt

Michael Rode Madsen har heller ikke selv opdaget faresignaler, som han har tænkt nærmere over eller koblet til synet.

- Når jeg tænker tilbage, har der måske været faresignaler, som jeg ikke har lyttet til, fordi jeg har troet det var noget andet. Mit højre øje kunne blive træt. Jeg tænkte, det bare var på grund af mit arbejde foran computerskærmen, fortæller Michael Rode Madsen, der arbejder på kontor i Fredericia.

- Jeg render ikke min læge på dørene normalt, tilføjer han.

Var ikke blevet opdaget for ti år siden

Det var i sundhedstjekket, at Ida Spelling opdagede det høje tryk. Det var ikke sket for ti år siden, da Michael sidst besøgte en optiker. For ti år siden var sundhedstjekket nemlig ikke en del af optikerens synstest.

- I dag rummer en synstest et sundhedstjek hver gang. Har kan vi opdage tidlige tegn på øjensygdomme, som vi ikke kunne for ti år siden. Så det var godt, at Michael havde sat sig på sine ti år gamle briller, og at han derfor kom ind til en undersøgelse af synet. Ellers havde han formentlig mistet en del af sit syn, inden han var blevet undersøgt, fortæller Thomas Aarø.

I dag drypper Michael Rode Madsen øjnene hver dag. Det sørger for at holde trykket nede, så hans syn bevares.

- Hvis jeg ikke havde sat mig på mine briller, havde jeg måske mistet synet, fortæller han.

Han sender en speciel tak til Ida Spelling, der reagerede på det høje tryk.

- Ida var meget grundig, og jeg er imponeret over den måde, hun klarede det, selv om hun bare er studerende. Hun var dygtig og var med til at redde mit syn. Det er jeg meget taknemmelig for, fortæller han.

Hvis grøn stær er i din nærmeste familie, er det særlig vigtigt, at du får undersøgt dit syn. Grøn stær er nemlig i høj grad en arvelig sygdom.

Fakta – hvad er grøn stær?

  • Grøn stær er en øjensygdom, hvor nervefibrene i synsnerven bliver beskadiget. Det kan bl.a. ske ved forhøjet tryk i øjet.
  • Grøn stær viser først symptomer, når øjensygdommen er meget fremskreden og allerede har beskadiget dele af synet, som ikke kan genoprettes.
  • Grøn stær er en af de hyppigste årsager til blindhed i Danmark. Fremskreden grøn stær gør, at områder i synsfeltet forsvinder, så man oplever at få kikkertsyn.

Kontakter

Billeder

Michael Rode Madsen (th.) sammen med optikstuderende Ida Spelling
Michael Rode Madsen (th.) sammen med optikstuderende Ida Spelling
Download

Information om Louis Nielsen

Louis Nielsen
Indkildevej 2A
9210 Aalborg SØ

https://www.louisnielsen.dk/

Følg pressemeddelelser fra Louis Nielsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Louis Nielsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye