DI: Studiejob øger chancen for job markant

- Det er spild af talent og ressourcer, når mange unge går ledige efter endt uddannelse. Udbredelsen af studiejob og praktik kan være et vigtigt redskab til at nedbringe dimittendledigheden, siger konstitueret chef for Forskning, Uddannelse og Mangfoldighed i DI, Bjarke Lind.
DI’s analyse viser, at blandt de kandidatstuderende - som har arbejdet mere end 15 timer ugentligt - er 74 procent i beskæftigelse inden for de første to måneder efter endt uddannelse, hvilket kun er tilfældet for 9 procent af de studerende, som ikke har arbejdet ved siden af studiet.
For de kandidatstuderende, som har arbejdet op til fem timer ugentligt, fordobles sandsynligheden for at være i beskæftigelse i løbet af de første to måneder efter endt uddannelse i forhold til studerende, som slet ikke har arbejdet ved siden af studiet.
- Det er et helt klart billede, vi ser - sandsynligheden for at komme hurtigt i beskæftigelse efter endt uddannelse øges markant, hvis den studerende har arbejdet ved siden af studiet. Og jo flere timer den studerende har arbejdet, jo større er sandsynligheden for at lande første job hurtigt, siger Bjarke Lind.
- Derfor skal de studerendes kendskab og samarbejde med offentlige og private arbejdspladser styrkes igennem studietiden, så de studerende bliver bedre forberedt til det arbejdsmarked, som de kommer ud til. Det kan nemlig betyde, at de hurtigere lander første job efter endt uddannelse.
Dimittendledigheden har været stagnerende siden 2011, mens den generelle ledighed har været faldende.
- Det er vigtigt, at der ikke først fokuseres på, hvordan nyuddannede kommer i job, når de er færdige med uddannelsen. Allerede i løbet af studietiden skal der være fokus på, hvordan deres uddannelse og akademiske faglighed kan omsættes til kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. Det skaber en bedre overgang fra uddannelse til første job, siger Bjarke Lind.
Studerendes øget kontakt til arbejdsmarkedet bidrager ifølge DI til at nedbringe dimittendledigheden, ved at de studerende får et erhvervsperspektiv ind i deres ellers meget teoretiske universitetsuddannelse og får dermed skabt bedre sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse.
- På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse kan vi se, at virksomheder oftest ansætter nyuddannede akademikere på baggrund af gode erfaringer fra et samarbejde, mens vedkommende var studerende. Det er særligt på baggrund af praktikforløb, at virksomheder ansætter den studerende som færdiguddannet, siger Bjarke Lind.
DI’s undersøgelse viser, at seks ud af ti virksomheder er tilbøjelige eller meget tilbøjelige til at tage universitetsstuderende i praktikforløb eller samarbejde om bacheloropgave, speciale eller lignende.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 3377 3819, e-mail boh@di.dk
Billeder
Links
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Louise Simoni bliver ny kommunikationsdirektør i Dansk Industri7.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
12. januar indtræder Rud Pedersen Danmarks COO, Louise Simoni, i DI’s direktion som ny direktør for Kommunikation, Brand & Marketing.
DI-topchef til 500 unge nordjyder: Der findes ikke en motorvej til et godt arbejdsliv6.11.2025 15:17:26 CET | Pressemeddelelse
Direktøren for Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri, sagde til eleverne på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, at man godt må prøve sig frem for at finde arbejdslysten
DI vil øge virksomheders sikkerhed6.11.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
For at styrke fokus på virksomhedernes beredskab og deres rolle for samfundssikkerheden laver Dansk Industri en ny enhed med en erfaren profil i spidsen
Danmark stiller stærkt ved COP30 trods udfordrende geopolitisk landskab5.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når verdens ledere, virksomheder og civilsamfund samles til FN’s klimakonference COP30 i Belém, Brasilien, fra 10. til 21. november 2025, deltager Danmark med en erhvervsdelegation, der viser, hvordan danske virksomheder bidrager til at omsætte globale klimaambitioner til konkret handling og investering.
DI: Vi skal investere massivt i digital suverænitet3.11.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), kommer nu med en række konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark og Europa sikrer sig teknologisk handlefrihed og robusthed. Digital suverænitet handler ikke om at kappe forbindelserne til tech-giganterne, men om politiske beslutninger om massive investeringer i kritiske teknologier samt regelforenklinger for virksomhederne, lyder det fra DI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

