Lærke Marie Olsen er BESTSELLERs Olympiske Håb

Lærke Marie Olsen bliver officielt kåret som BESTSELLERs Olympiske Håb 2021 ved Danmarks årlige sports-awardshow – Sport 2021 – der kan ses på DR1 kl. 21.30 fredag d. 21. januar.
Sidste år blev den 23-årige den første kvinde nogensinde til at repræsentere Danmark i judo ved OL, hvor hendes optræden i Tokyo endte en OL-tørke på 33 år uden dansk judodeltagelse. Den dygtige atlet er samtidig også den første dansker til at vinde en VM-medalje i judo, efter at hun tog sølv med hjem fra VM for juniorer i 2018.
De næste generationer
Lærke Marie Olsen håber, at prisen og opmærksomheden omkring BESTSELLERs Olympiske Håb kan vise den næste generation i dansk judo, at man godt kan nå langt. Uanset sportens størrelse og det, man ellers kan kæmpe med.
– Det betyder virkelig meget for mig at vinde BESTSELLERs Olympiske Håb. Det er en kæmpe anerkendelse, og for mig er prisen et tegn på, at andre også tror på mig. Jeg håber og tror også på, at det betyder noget for min sport i sig selv, siger Lærke Marie Olsen og fortsætter:
– Judo i Danmark er en lille sport, men jeg håber, at prisen får den yngre generation til at turde drømme om og gå efter deres egne mål – lige meget, hvor store de er. Ved at vinde prisen håber jeg, at det vil inspirere andre i sporten, og at de også kan se, at meget er muligt med hårdt arbejde. Jeg håber også, at det vil få flere til at få øjnene op for sporten. Min inspiration og motivation som ung kom fra andre atleter fra udlandet, og jeg håber, at jeg gennem prisen kan være den rollemodel for yngre danske atleter, som jeg ikke nødvendigvis selv føler, at jeg havde.
Sigter allerede efter Paris 2024
Selv om minderne fra det forsinkede OL i Tokyo er stadig friske, er Lærke Marie Olsen allerede ved at forberede sig til det næste – Paris 2024.
– Jeg har i de sidste måneder været på vej tilbage fra en skade, og nu, hvor jeg er tilbage, handler det om at gøre klar til OL-kvalifikationen til Paris 2024, som allerede begynder i juni måned. Mit mål er at komme godt i gang med kvalifikationen og hive placeringer hjem til de forskellige kvalifikationsstævner, så jeg begynder at placere mig godt frem mod Paris, uddyber Lærke Marie Olsen.
I den forbindelse er BESTSELLERs Olympiske Håb-pris endnu vigtigere. Med prisen følger 100.000 kr., som inkluderer et tøjsponsorat på 25.000 kr. De resterende 75.000 kr. vil gå til Lærke Marie Olsens rejseudgifter, da hun ofte skal til udlandet på træningslejre for at forberede sig bedst muligt.
– Yderligere kan de gøre min hverdag mere professionel og give mig færre bekymringer, da jeg ved, at der er styr på økonomien, hvilket gør, at jeg kan fokusere på træningen og turneringerne. Så det giver mig en god ro, siger Lærke Marie Olsen.
BESTSELLER vægter talent højt
Lærke Marie Olsen er den 13. vinder af BESTSELLERs Olympiske Håb. Tidligere vindere inkluderer en af Danmarks guldmedaljevindere fra Tokyo – badmintonstjerne Viktor Axelsen – og para-atlet Daniel Wagner, der snuppede sin fjerde PL-medalje i Japan sidste år ved at vinde bronze i længdespring.
BESTSELLER uddeler prisen som en del af virksomhedens langvarige samarbejde med Danmarks Idrætsforbund. Prisen afspejler virksomhedens eget fokus på talentudvikling, og det er BESTSELLERs kollegaer, der er med til at udvælge vinderen.
– Vi vægter talent højt i BESTSELLER, og det er altid spændende at følge unge mennesker, der går efter deres drømme. Det er inspirationen bag BESTSELLERs Olympiske Håb, og vi ser derfor frem til at støtte Lærke og følge hende, mens hun jagter endnu en OL-billet i de kommende år, siger Anders Gam, der er direktør i JACK & JONES samt ansvarlig for BESTSELLERs OL-samarbejde.
Udover Lærke Marie Olsen var Joel Ibler Lillesø (atletik) og Bjørk Nørremark (para-atletik) også nomineret i år.
- - - - - - -
Fakta om Lærke Marie Olsen
Sport: Judo
Alder: 23 år
Klub: Gladsaxe Judo Klub
- Danmarks første kvindelige olympiske judokæmper nogensinde
- Første danske judokæmper til at kvalificere sig til OL siden Tommy Mortensen (Seoul 1988)
- Læser HA Erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School
- Oprindeligt fra Hørsholm i Nordsjælland
Billeder
Information om Bestseller A/S
Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S
BESTSELLER lancerer designkonkurrence for internationale talenter20.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2025 fejrer den danske modevirksomhed 50-års jubilæum. Det markeres blandt andet med en designkonkurrence, hvor internationale designstuderende og talenter inviteres til at skabe en særkollektion, som fortolker design gennem de seneste fem årtier.
BESTSELLER indleder byggeriet af logistikcenter i Holland27.1.2025 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
BESTSELLER har netop taget første spadestik til et logistikcenter i Holland, tegnet af arkitektvirksomheden Henning Larsen. Med 155.000 m2 og 1400 robotter skal de nye faciliteter bringe modevirksomhedens forsyningskæde endnu tættere på de største markeder i Europa.
Ung para-længdespringer vinder BESTSELLERs Olympiske Håb4.1.2025 21:36:47 CET | Pressemeddelelse
For 16. gang har BESTSELLER tildelt prisen 'BESTSELLERs Olympiske Håb' til en talentfuld, spirende dansk atlet, der spås en stor fremtid inden for sin sport. I år er det den 23-årige para-længdespringer Emilie Aaen, som løber med titlen.
HEARTLAND 2023/2422.11.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
HEARTLAND offentliggør resultatet for regnskabsåret 2023/24 med en årsrapport, der viser en styrket omsætning og et samlet resultat før skat på fire mia. kr.
Aarhus Motion og BESTSELLER fortsætter nært partnerskab med lang, ny aftale15.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Motion og BESTSELLER fortsætter deres 10 år lange samarbejde med en ny fireårig aftale. Med aftalen, der er den længste, de to organisationer har indgået til dato, vil Aarhus Motion og BESTSELLER løfte det populære halvmaraton i Aarhus’ gader og fortsætte den kollektive løbefest, som i år var totalt udsolgt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum