Andelskassen i Aarhus opruster med stærk profil inden for boligrådgivning

At købe eller sælge sin bolig er en stor beslutning og forbundet med mange overvejelser. Det kender 43- årige René Smedegaard Sønderby alt til. René har 18 års erfaring som ejendomsmægler – både som privat boligmægler og erhvervsejendomsmægler – og har det seneste år siddet som seniorkonsulent ved PrivatRevision, hvor han har arbejdet med skatterådgivning i forbindelse med forældrekøb samt køberrådgivning inden for alle typer bolighandler.
”Som kunderådgiver kan jeg gøre brug af min brede erfaring inden for bolig- og skatterådgivning. Selvom jeg kommer fra en anden branche, kan jeg bidrage med en masse viden og hands on-erfaring og på den måde give kunderne en god helhedsrådgivning,” fortæller René.
Er landet på den rette hylde
Selvom vejen til at blive kunderådgiver ikke har været snorlige, så har det finansielle område altid interesseret René. Både Renés mor og hustru har tidligere arbejdet som bankrådgivere, så René har et godt kendskab til bankverdenen.
”Jeg har en naturlig forståelse for obligationer, hvordan lån kan være sammensat, og hvordan renten udvikler sig osv. og at kombinere det med min rådgivererfaring og mit drive for at være en god sparringspartner, der hjælper kunder godt videre, så tror jeg på, jeg kan gøre en forskel,” fortæller René.
Med skiftet til Andelskassen, som ligger på Havnegade 6 i Aarhus, glæder René sig også over at kunne opbygge langvarige relationer til kunderne.
”Det føles helt rigtigt for mig at skifte til Andelskassen. Det falder mig naturligt at opbygge stærke relationer og skabe gensidige tillidsforhold til kunderne. Jeg er meget perfektionistisk og vil have orden i tingene, og det er derfor vigtigt for mig at skabe en tillidsfuld relation, hvor kunderne føler sig trygge,” siger René.
Privat bor René i Malling med sin hustru og deres to drenge på 9 og 12 år. Familien holder meget af aktive ferier og skal forhåbentlig snart på skiferie. I fritiden spiller René håndbold, som med tiden er blevet til hyggehåndbold, hvor det sociale er i højsæde. Derudover hopper han også gerne på landevejscyklen eller hometraineren og konkurrerer med sig selv.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk
Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 18 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Aarhus Curling Klub modtager fondsmidler20.6.2025 14:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Curling Klub har modtaget 16.000 kr., som de kan bruge til lokale initiativer og aktiviteter til glæde for lokalsamfundet. Pengene er uddelt af Fonden for Andelskasserne i område Nord.
”For mig har det altid handlet om mennesker”11.6.2025 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan lyder det fra 67-årige Frank Kierstein Rasmussen. Efter godt 45 år i den finansielle sektor går han nu på pension. Gennem alle årene har det været vigtigt for Frank at opbygge gode relationer med sine kunder.
Andelskassen har åbnet nyt, stort hovedsæde i Aarhus3.6.2025 15:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 3. juni var der officiel åbning af Andelskassens nye hovedsæde i Aarhus. Åbningen er et vigtigt led i den strategi, som banken meldte ud i november 2024.
Danske Andelskassers Bank har fået en god start på året22.5.2025 08:19:40 CEST | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank offentliggjorde i sidste uge en opjustering af forventningerne til 2025. Hvor basisindtjeningen blev opjusteret til 130-190 mio. kr. mod tidligere 100-160 mio. kr., blev resultatet før skat opjusteret til 170-250 mio. kr. mod tidligere 100-180 mio. kr.
Andelskassen har ansat formuecenterdirektør med solid erfaring19.5.2025 14:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Lars Kastrup er fra den 1. maj ansat som formuecenterdirektør i Andelskassens nyetablerede formuecenter i Nordhavn. Som formuecenterdirektør skal han stå i spidsen for bankens indsats på Private Banking-området i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum