Huller i lattergaslovgivningen lappes med fire tiltag
20.1.2022 08:19:05 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
I sommeren 2020 gjorde Folketinget det forbudt at sælge lattergas til unge under 18 år og at sælge mere end to små patroner ad gangen til private. Samtidig fik butikker, der sælger alkohol, tobak eller e-cigaretter, forbud mod at sælge lattergas.
En evaluering fra Erhvervsministeriet et år senere har vist, at det er blevet sværere for forbrugerne at skaffe lattergaspatroner til beruselsesformål.
Men evalueringen viste samtidig, at der fortsat foregår handel med lattergas – blandt andet fordi dele af salget er rykket over på de sociale medier.
Derfor vil regeringen og aftalekredsen bag lattergasloven nu justere loven til med fire konkrete tiltag.
”Det har i mange år været for nemt at få fat i lattergaspatroner til misbrug og farlig beruselse. Og desværre har det haft negative konsekvenser særligt for vores unge. Med lattergaslovgivningen fik vi sat en stopper for den alt for lette adgang til lattergas, og det er rigtig godt, at loven har haft en effekt, så det er blevet sværere for unge mennesker at få fingrene i lattergas. Der er dog fortsat udfordringer, har det vist sig. Derfor er jeg rigtig glad for, at der er bred opbakning i aftalekredsen til at få lappet de huller, der er opdaget på trods af de skærpede regler. På den måde kan vi komme i mål og sørge for at skærme de unge mod misbrug samt sikre, at endnu færre danskere ender med store sundhedsmæssige skader pga. lattergas,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Her er de fire nye tiltag:
1. Straf efter anonym myndighedskontrol: Fremover skal det være muligt at straffe virksomheder ved domstolene, når Sikkerhedsstyrelsen efter kontrol under skjult identitet konstaterer lovovertrædelser.
2. Salg på sociale medier: En del af det ulovlige salg af lattergas er flyttet fra f.eks. kioskerne til de sociale medier, herunder særligt via Snapchat. Sikkerhedsstyrelsen har derfor indledt et samarbejde med Snapchat, Facebook og Instagram om løbende at lukke profiler ned, hvor der foregår ulovligt salg af lattergas. Indsatsen har allerede båret frugt, da en lang række profiler er blevet lukket. For at sætte yderligere ind de steder, hvor der bliver solgt lattergas, og som ikke samarbejder med myndighederne, skal der fremover kunne gives påbud til sociale medier om nedlukning af profiler eller sites. Hvis de sociale medier ikke følger det, vil de få bøder.
3. Snyd med brug af CVR-numre: Fremover skal de virksomheder, der sælger lattergas til erhvervsdrivende, kontrollere, at de CVR-numre, der bliver indtastet er korrekte. Virksomheden kan leve op til det bl.a. ved at foretage krydstjek af, at det indtastede CVR-nummer passer med oplysningerne på den person, der køber (fx via CVR-registret). På den måde sikres det, at lattergas ad omveje ikke havner i forbrugernes hænder i mængder over de tilladte grænser.
4. Besiddelse af lattergas: Det bliver forbudt at besidde lattergas til beruselsesformål f.eks. i nattelivet og på ungdomsuddannelser i mængder ud over begrænsningen på to små patroner. Tidligere har det kun været forbudt at sælge. Derudover bliver det fremover forbudt at sælge lattergas til beruselsesformål, uanset hvad mængden er.
Kontakter
For yderligere information kontakt Erhvervsministeriets pressetelefon på 91 33 70 07.
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
