Intervare klar til at fortsætte samarbejdet med Københavns Kommune
19.1.2022 20:08:09 CET | Nemlig.com | Pressemeddelelse
Sagen er, at Intervare leverer service og dagligvarer til borgere i 42 kommuner i hele landet, og vi har samarbejdet upåklageligt med Københavns Kommune i mere end 20 år. Vores leveringsmodel, hvor vi samarbejder med eksterne transportvirksomheder om udbringningen af dagligvarer, er den samme i alle kommuner. Den har i øvrigt været den samme i alle år, og Københavns Kommune har naturligvis været fuldt oplyst om modellen, uden at dette har givet anledning til problemer.
Men i efteråret krævede CSR-enheden i Københavns Kommune, at Intervare indførte en ny model, som vi pr. 1 november 2021 har omlagt til i kommunen.
Det betyder, at ejerne af de transportvirksomheder, vi samarbejder med, ikke længere i praksis kan køre deres egne biler med varer ud til borgerne, uden at Københavns Kommunes CSR-enhed anser dem for at være lønmodtagere. Det er en vurdering, som er i strid med virkeligheden og gældende retspraksis, og som kommunen i øvrigt står alene med. Ingen andre kommuner i landet har lignende regler.
- Jeg er glad for, at vi har haft mulighed for at forklare os for politikerne i Socialudvalget i Københavns Kommune, inden de skal behandle vores sag politisk. Og jeg er fortrøstningsfuld i forhold til det videre forløb, siger Mikkel Pilemand, Kommerciel direktør i Intervare.
Han understreger, at den nye leveringsmodel, som lever fuldt ud op til CSR-enhedens nye fortolkning af loven, har haft virkning fra 1. november 2021, og at Københavns Kommune løbende er blevet orienteret om modellens implementering og drift.
- Vi synes, det er underligt, at vi skal underlægges denne enestående fortolkning af retspraksis, når ingen andre leverandører er blevet bedt om det samme. Hvis jeg var politiker, ville jeg være nervøs for, at tilgangen fra CSR-enheden vil danne præcedens, hvilket vil have store omkostninger for kommunen og konsekvenser for borgere, der risikerer at komme i klemme. Men vi har rettet ind, og vi er klar til fortsat at hjælpe de borgere i København, som bliver visiteret til vores service – også efter den nuværende kontrakts udløb i slutningen af april, siger Mikkel Pilemand.
Under forhandlingerne med CSR-enheden i Københavns Kommune har vi måtte sande, at Intervare ikke fuldt ud har kunnet levere den historiske dokumentation, som kommunen krævede for den fulde kontraktperiode tilbage til 2017. Det skyldes blandt andet, at nogle af transportvirksomhederne, som vi samarbejdede med for år tilbage, i dag er lukkede og derfor ikke er til at hente dokumentation hos. Fremadrettet er det sikret, at al dokumentation til enhver tid vil kunne udleveres direkte fra Intervare, idet den samles ind hver eneste måned.
Det er vores klare opfattelse, at Københavns Kommune ikke kan afslutte samarbejdet med os før udløbet af kontraktperioden med den begrundelse, at vi væsentligt har misligholdt kontrakten, eftersom dette ikke er tilfældet.
Intervare er Danmarks største og mest erfarne leverandør på indkøbsområdet og har kontrakt med 42 kommuner. Vi har samarbejdet med Københavns Kommune i over 20 år og har derfor opbygget et tæt samarbejde med hjemmeplejen og visitationen, hvilket har stor værdi for de over 2000 svage og ældre borgere vi servicere hver uge i Københavns Kommune. Med de iværksatte tiltag håber Intervare at kunne have et godt og trygt samarbejde med Københavns Kommune - også i årene fremover. Vi håber, at det ønske er gensidigt i det politiske system.
Torsdag har Intervare foretræde for Sundheds- og Omsorgsudvalget med samme dagsorden.
Nøgleord
Kontakter
Cathrina Dybdahl
Tlf:51767292nemlig@ulvemanborsting.comInformation om Nemlig.com
nemlig.com er Danmarks største onlinesupermarked, der hver dag leverer dagligvarer og måltidskasser direkte til døren for tusindvis af danskere. Mere end 4 ud af 5 husstande kan i dag modtage dagligvarer og måltidskasser fra nemlig.com.
Med over 9.000 unikke varenumre og et stort sortiment af økologi tilbyder nemlig.com et bredt udvalg af dagligvarer til hverdagen, og med over 25 unikke gård- og specialbutikker er det også muligt at finde delikatesser fra bl.a. Slagter Lund, Lagkaghuset, A.C. Perch’s Thehandel og mange flere på nemlig.com.
På nemlig.com finder du også dagligvarer til den helt rigtige pris.Hver uge prismatcher nemlig.com mere end 1800 varer mod Rema 1000. Det er med til at gøre nemlig.com til Danmarks billigste onlinesupermarked, og nemlig.com har vundet førstepladsen i to pristjek blandt landets onlinesupermarkeder foretaget af henholdsvis Politiken og BT i foråret 2021.
----
Intervare A/S har mere end 20 års erfaring med levering af dagligvarer til visiterede borgere. Vi samarbejder pt. med mere end 40 kommuner landet over og servicerer ca. 8.000 borgere hver uge. Intervare A/S er moderselskab til nemlig.com.
Følg pressemeddelelser fra Nemlig.com
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nemlig.com
Ét kølerum til hele Danmark: Nu vil nemlig forklare, hvorfor levering ikke gør dagligvarerne dyrere10.8.2026 13:40:43 CEST | Pressemeddelelse
De fleste tænker på varevognen. nemlig peger på, at den største forskel ligger længe før varerne kommer ud at køre.
Den klassiske købmandsleg er tilbage – denne gang med et godt formål4.8.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
nemlig og Folkekirkens Nødhjælp inviterer familier til at finde forklæder, kager og gammelt legetøj frem og bruge nogle hyggelige timer sammen.
Tilbagekaldelse af Oksekebab (forstegt) 400 g/frost3.7.2026 15:26:41 CEST | Pressemeddelelse
Vare: Oksekebab (forstegt) fra producenten Heat´n Eat, 400 g. fra frost. Varen er solgt hos nemlig i perioden 2025-nu. Tilbagekaldelsen gælder alle produkter, hvor sidste anvendelsesdato ligger før d. 12/10/2027.
Slut med turbokyllinger: nemlig har fjernet dem fra hylderne1.6.2026 08:48:32 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere i år offentliggjorde nemlig en målsætning om at udfase hurtigvoksende kyllinger fra sortimentet inden udgangen af 2026. Nu er målsætningen allerede indfriet.
Kunderne reagerer på prisfald hos nemlig: Smørsalget næsten femdoblet21.5.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter onlinesupermarkedet sænkede priserne på mere end 100 hverdagsvarer, er salget steget markant. Samlet vokser salget af varerne 60 procent mere end resten af forretningens vækst, og nogle varer skiller sig særligt ud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum