Djøf ansætter ny chef for public affairs

Kirsten Marie Kristensen skal lede fagforbundets afdeling for politik og presse. Hun glæder sig til at varetage Djøfs nu 107.000 medlemmers interesser:
- ”Medlemmerne i Djøf leverer hver eneste dag en helt uundværlig indsats, der får Danmark til at hænge sammen, sikrer, at vi har vækst, og at vi får løst de udfordringer, som vi som samfund står overfor. Derfor er jeg enormt glad og beæret over at få lov til at være med til at sikre gode arbejdsvilkår for alle Djøfs medlemmer,” siger Kirsten Marie Kristensen.
Direktør Sigge Winther Nielsen udtaler:
- ”Jeg er rigtig glad for, at vi kan byde Kirsten Marie Kristensen velkommen i Djøf. Kirsten Marie har både hoved og hjerte med på arbejde, og hun har den erfaring og det lederskab, der skal til for at markere Djøf som en afgørende stemme i samfundsdebatten - både i medierne og hos lovgiverne,” siger Sigge Winter Nielsen, direktør i Djøf
Kirsten Marie kommer fra en stilling som politisk chef og souschef i Røde Kors. Hun er uddannet fra CBS i politisk kommunikation og ledelse.
- ”Djøf er en fantastisk spændende organisation, fordi der blandt medlemmerne findes viden og potentiale til at løse rigtig mange af de samfundsudfordringer, som vi står overfor. Jeg glæder mig rigtig meget til at omsætte det til konkrete politiske resultater til gavn for os alle”, siger Kristen Marie Kristensen.
Kirsten Marie Kristensen tiltræder chefstillingen i Djøf 1. februar 2022.
Nøgleord
Billeder
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: Fjern opgaver, når de statslige budgetter falder18.6.2025 12:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil spare 5,5 milliarder kroner på udgifterne til statens administration frem mod 2030. Det får konsekvenser – og kalder på klare svar, siger Sara Vergo, formand for Djøf
EU risikerer at bremse bæredygtigheden – ny rapport fra Djøfs ESG-panel advarer mod for lave krav17.6.2025 09:53:11 CEST | Pressemeddelelse
Flere virksomheder vil slippe for at rapportere om bæredygtighed med EU’s omnibuspakke. EU-Kommissionens forslag til ændringer i bæredygtighedsreglerne møder kritik i ny rapport fra Djøfs ESG-panel.
Djøf enig med FH og Akademikerne: Pensionsalderen stiger for hurtigt12.6.2025 10:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er uholdbart at fortsætte med at øge pensionsalderen - for med den takt, politikerne har lagt op til, vil pensionsalderen stige hurtigere end vi bliver ældre, mener Djøfs formand Sara Vergo. Hun bakker op om den fælles udmelding fra FH og Akademikerne i Avisen Danmark.
Erfaren forhandler bliver ny forhandlingsdirektør i Djøf10.6.2025 15:26:17 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august 2025 er direktionen i Djøf igen fuldtallig. Det sker, når Mads Carstensen indtræder som Forhandlingsdirektør for Djøf. Han afløser John Wæver, som i februar i år trådte ned efter mere end to årtier på posten og samlet 37 år i Djøf.
Stærk erhvervsprofil bliver ny digital direktør i Djøf4.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra august udvider Djøf direktionen med stærke digitale kræfter, når Carsten Topholt tiltræder som ny digital direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum