Danmark lancerer ny millionstøtte til Ukraine
Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler:
”Ukraine er akut truet af den massive og helt uhørte militære opbygning, vi ser fra russisk side tæt på den ukrainske grænse. Jeg har selv lige besøgt kontaktlinjen og med egne øjne set, hvor hårdt den her konflikt har sat sig i det ukrainske folk. Regeringen vil ikke bare se passivt til. Vores nye støttepakke er ret omfattende, og der er brug for hver en krone. Vi sender samtidig et klart signal om vores solidaritet med Ukraine. Det ukrainske folk skal vide, at de ikke står alene i deres kamp for suverænitet og uafhængighed”.
Den danske støtte præsenteres samme dag, som udenrigsminister Kofod besøger kontaktlinjen i det østlige Ukraine.
Støtten udmøntes som en ny fase af det danske freds- og stabiliseringsprogram for Ukraine for perioden 2022-25. Af de 164 millioner kroner bidrager Udenrigsministeriet med 80 millioner kroner og Forsvarsministeriet, som tidligere annonceret, med 84 millioner kroner.
Forsvarsminister Trine Bramsen udtaler:
”Vi ser en aggressiv militær opbygning på grænsen til Ukraine, hvilket blev bekræftet under mit nylige besøg i landet. Vi skal bakke op om Ukraine og deres ret til at være et demokratisk land i egen ret. Derfor styrker vi nu vores danske bidrag til Ukraines reformer af sikkerhedsstyrkerne. Og vi styrker bidraget til Ukraines militære uddannelsessystem og hjælpen til at løfte ukrainsk militært personel til NATO-standarder. Jeg vil ikke afvise, at vi også kommer med yderligere bidrag.”
Programmet omfatter både stabiliserende, udviklingsrettede og forsvarsorienterede indsatser. Blandt andet vil nogle af midlerne gå til at styrke sikkerheden og sammenhængskraften i Ukraines østlige regioner. Der gives også støtte til Ukraines forsvarsreform og kapacitetsopbygning af det ukrainske forsvar. Programmet skal også styrke dialog mellem befolkningsgrupper på tværs af ’kontaktlinjen’ for at fremme konfliktløsning og lokal forsoning.
Programmet finansieres af Freds- og Stabiliseringsfonden, som støtter stabiliseringsindsatser i sårbare og konfliktramte områder. Danmark har tidligere støttet Ukraine gennem Fonden. Det seneste freds- og stabiliseringsprogram for Ukraine på 120 mio. kr. løb således fra 2018-21.
For yderligere oplysninger, kontakt pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Foreign Minister’s Statement (21 July 2025)22.7.2025 11:48:43 CEST | Nyhed
We, the signatories listed below, come together with a simple, urgent message: the war in Gaza must end now.
Regeringen opdaterer handlingsplan for at nå FN’s Verdensmål16.7.2025 10:37:08 CEST | Pressemeddelelse
Det er 10 år siden, verdenssamfundet blev enige om en fælles ambition for klodens udvikling frem mod 2030 med FN’s 17 Verdensmål. I dag offentliggør regeringen en opdateret handlingsplan, som skal sikre, at Danmark fastholder kursen mod at indfri målene.
Udenrigsministeren rejser til Bosnien-Hercegovina for at markere genåbningen af Danmarks ambassade10.7.2025 17:42:21 CEST | Pressemeddelelse
I dag rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Sarajevo for at markere genåbningen af Danmarks ambassade i landet og 30-året for folkedrabet i Srebrenica.
Udenrigsministeren rejser til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference9.7.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kort efter sit møde med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington DC, rejser udenrigsministeren til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference torsdag den 10. juli. Her vil Danmark underskrive aftaler for 435 mio. kr. til støtte til Ukraines genopbygning.
Dansk eksport i maj 20259.7.2025 11:23:39 CEST | Pressemeddelelse
I maj 2025 faldt Danmarks samlede eksport 0,8 pct. i forhold til april. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til de 12 måneder forud, var 9,5 pct.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum