Karsten Lauritzen bliver ny direktør i DI Transport

- Jeg er rigtig glad for, at Karsten Lauritzen har sagt ja til jobbet som direktør for en af DI’s store og vigtige brancher. Hans faglige og menneskelige egenskaber og hans store politiske erfaring gør ham mere end kvalificeret til at løse opgaven. Med ansættelsen af Karsten Lauritzen supplerer vi holdet af stærke branchedirektører med endnu en fremtrædende profil, som skal bidrage til at gøre Dansk Industri endnu stærkere, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.
- I de kommende år bliver den helt store udfordring at gennemføre transportsektorens omstilling fra fossile til grønne brændsler samtidig med, at vi bevarer virksomhedernes konkurrenceevne. Karsten Lauritzen bliver desuden erhvervslivets stemme, når det gælder udviklingen af fremtidens mobilitet og infrastruktur, som er af afgørende betydning for vores samfund. Det kræver alt sammen et tæt samarbejde med regeringen og Folketinget, siger Lars Sandahl Sørensen.
Karsten Lauritzen skal som branchedirektør varetage transportsektorens interesser bredt set. Det gælder alt fra godstransporten og luftfarten til den kollektive transport og cyklismen.
En af opgaverne, som står først for, bliver at hjælpe den kollektive transport tilbage til styrkepositionen fra før coronakrisen. Han skal følge op på statsministerens udmelding om klimaneutrale indenrigsfly i 2030 – gerne finansieret gennem Luftfartens Klimafond. Og så ligger der en stor opgave i at få både passager- og godstransporten gennem en grøn omstilling.
- Jeg glæder mig meget over, at vi har kunnet tiltrække en så stor kapacitet til direktørposten i DI Transport. Karsten Lauritzen er den helt rigtige til at løfte den store opgave med en intelligent grøn omstilling af den kollektive transport, godstransporten og luftfarten. Jeg og bestyrelsen i DI Transport ser frem til godt og spændende samarbejde med Karsten Lauritzen, siger Jess Abildskou, formand for DI Transport.
Karsten Lauritzen træder ud af Folketinget den 31. januar. Han glæder sig til arbejdet i DI Transport.
- Det er et privilegium at få lov at arbejde for virksomhederne i Danmarks største erhvervsorganisation. Jeg får mulighed for at arbejde med nogle af de helt store udfordringer, vi står overfor i Danmark: Den grønne omstilling og sammenhængen mellem by og land. Jeg glæder mig enormt meget til at komme i gang, siger Karsten Lauritzen.
Dansk Industri udnævner samtidig nuværende seniorchefkonsulent i DI Transport Rune Noack til transportpolitisk chef. Han vil referere til Karsten Lauritzen.
DI holder doorstep-pressemøde i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København fredag kl. 15.30. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål til Karsten Lauritzen og DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen. Adgang til Industriens Hus kræver gyldigt coronapas.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Claus Kaae-Nielsen på clkn@di.dk eller 2332 6829
Billeder

Vedhæftede filer
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Ny EU-budgetramme rammer helt rigtigt med stor konkurrenceevnefond – men med en bitter eftersmag16.7.2025 17:50:26 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen har ramt helt rigtigt med et nyt forslag om én stor konkurrenceevnefond på 409 milliarder euro, der skal styrke Europas konkurrencekraft inden for bl.a. forsvar, digitalisering og grøn omstilling. Fonden er en del af Kommissionens nye forslag til en ramme for EU's næste budget på 2 billioner euro i alt, hvoraf konkurrenceevne fylder omkring 23% af totale budget. Desværre lægger forslaget også op til en ny erhvervsskat, der vil skade Europas konkurrenceevne.
Europæiske erhvervsorganisationer med DI i spidsen efterlyser klimahandling9.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EU skal følge sine klimamål op med handling. Det gavner både erhvervslivet og EU’s konkurrenceevne. Sådan lyder budskabet i en fælles erklæring fra europæiske erhvervsorganisationer fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Sverige, Norge og Finland, som Dansk Industri har taget initiativ til.
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
DI: Ny EU-kvantestrategi er et stort spring fremad2.7.2025 15:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Kommissionen har i dag fremlagt udspil til ny kvantestrategi, der lægger en ramme for hvordan vi omsætter kvanteteknologi til værdi i virksomhederne. Strategien vil styrke vores europæisk konkurrenceevne på området – men den kunne godt være endnu mere ambitiøs, mener DI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum