Klimakompensation for flyrejser skal styrke regionens grønne omstilling
Fra 1. januar 2022 påføres et klimabidrag på 500 kroner på alle tjenesterejser med fly i Region Hovedstaden.
Målet med klimabidraget er, at afdelinger og personale overvejer, om det er nødvendigt at tage en flyver, eller om de kan bruge alternativer som f.eks. virtuel deltagelse på konferencer eller toget.
Midlerne fra klimakompensationen skal bruges til f.eks. at øge andelen af genanvendelige materialer, så vi i Region Hovedstaden kan genbruge flere produkter, eller købe elbiler til patienttransporten.
Vedtaget i budgetaftale 2021
Ordningen om den interne klimakompensation på flyrejser er politisk vedtaget i regionen i forbindelse med budgetaftalen for 2021. Her var partierne bag budgetaftalen enige om, at det er vigtigt, at Region Hovedstaden samlet arbejder for at reducere regionens CO2-aftryk. Mellem 2015 og 2019 er det gået den gale vej i forhold til tjenesterejser med fly. I den periode er CO2 udledningen steget med 31,4 procent.
- Vi flyver mere og mere i Region Hovedstaden, og det har ført til en massiv stigning i CO2-udledningen fra tjenesterejser med fly. Den udvikling skal vi have bremset. Med indførelsen af klimabidraget håber vi at få ansatte i regionen til at stoppe op og undersøge, om der kan være alternativer, før de vælger at sætte sig på et fly, siger formand for klima- og miljøudvalget, Line Ervolder Christensen (K).
Bornholm fritages
Alle patientrejser er fritaget for klimakompensation, mens alle tjenesterejser med fly pålægges kompensationen med undtagelse af flyrejser til og fra Bornholm. Der findes ikke et klimavenligt rejsealternativ til og fra Bornholm, da hurtigfærgen udleder mere CO2 end flyet, hvorfor rejser til og fra Bornholm fritages.
- Det er vigtigt, at vi ikke svækker muligheden for god behandling, bare fordi man bor på Bornholm. Derfor er det helt rigtigt, at vi fritager tjenesterejser til Bornholm for klimakompensation, siger Line Ervolder Christensen.
Fly står for næsten 50 procent af regionens CO2-udledning fra transport
Tjenesterejser med fly er også den klart største udleder, når man kigger på udledningen fra alle regionens transportaktiviteter. I 2019 var udledningen fra tjenesterejser med fly således 5.812 ton CO2, hvilket svarede til 44,3 procent af den samlede CO2-udledning fra transport i Region Hovedstaden. Transport står kun for 1 procent af regionens samlede klimaaftryk.
Fakta om GRØN2030
GRØN2030 er Region Hovedstadens koncernfælles klima- og miljøprogram rettet mod regionen som samlet virksomhed. Programmet er en del af regionens handlingsplan for FN's verdensmål, og har et særligt fokus på verdensmål nummer 12 om ansvarligt forbrug og produktion.
GRØN2030 har ambitiøse målsætninger for 2025 og 2030 og omfatter indsatser vedrørende energi, affaldsressourcer, transport, økologi og bæredygtig køkkendrift, bæredygtige indkøb, spildevand og bæredygtigt byggeri.
Se regionens klimaregnskab (link til regionh.dk)
Yderligere info
- Pressevagten i Region Hovedstaden på 70209588 / presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Ungeklimaråd: Region Hovedstaden skal være en grøn pioner10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Drop engangsbrug af instrumenter på hospitalerne, giv elcykler til regionens ansatte og gå forrest i omstillingen til bæredygtigt byggeri. Det er nogle af de anbefalinger, som Ungeklimarådet i Region Hovedstaden har præsenteret for regionsrådet.
Akutbilen i Halsnæs er ude og hjælpe borgere to gange i døgnet9.4.2025 15:18:19 CEST | Pressemeddelelse
Siden sidste sommer har akutbilen fra Region Hovedstadens Akutberedskab i gennemsnit haft to daglige ture fra sin base i Halsnæs Kommune.
Regionsråd sætter gang i PFAS-undersøgelse i Kvistgård9.4.2025 07:12:05 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Hovedstaden har besluttet, at det skal undersøges, om borgere i Kvistgård bliver udsat for PFAS fra plastvirksomheden, Accoats, skorsten.
Regeringens 10-års plan for psykiatri: Region H klar med regional psykiatri-plan9.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny psykiatriplan fra Region Hovedstaden skal sikre bedre hjælp til dem, der har mest brug for det. Mennesker med svær psykisk sygdom og børn og unge psykiatrien får ekstra opmærksomhed i planen.
Læge har ulovligt slået op i flere tusinde borgeres oplysninger9.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tusinde borgere har desværre været ofre for en læge, som på ulovlig vis har kigget i deres personoplysninger via den elektroniske patientjournal. Lægen er blevet politianmeldt og udelukket fra ansættelse i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, indtil en grundig undersøgelse af sagen er afsluttet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum