DI: Vigtigt med corona-vished nu
12.1.2022 18:24:47 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Folketingets Epidemiudvalg har besluttet at løfte corona-restriktioner for bl.a. højskoler, museer og biografer. Det vækker tilfredshed i Dansk Industri (DI), at samfundet er på vej til en normalisering med yderligere genåbning.
- Vi kan glæde os over, at vi er i en situation, hvor vi kan åbne landet mere. Trods høje smittetal kan store dele af samfundet og erhvervslivet fungere, selvom visse brancher fortsat er hårdt ramt, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.
- Det vi har behov for nu er vished. Den seneste uge har nogle virksomheder holdt vejret. På den ene side har vi set stigende smittetal. På den anden side optimistiske udmeldinger om en mild omikronvariant og stabile indlæggelsestal. De berørte virksomheder er i et vakuum af uvished, hvor det er meget svært at forudse eller planlægge.
Flere danskere på arbejde
DI-direktøren håber også, normaliseringen betyder, at flere danskere kan komme på arbejde igen.
- Både medarbejdere og arbejdsgivere i resten af erhvervslivet har brug for, at medarbejderne kommer tilbage på kontorer, fabrikker og øvrige arbejdspladser, siger Emil Fannikke Kiær.
For at sikre det foreslår DI bl.a., at coronapasset bliver grønt syv dage efter, man er blevet smittet, så det flugter med isolationskravet.
- Det er ulogisk, at du bliver betragtet smittefri efter syv dage i isolation uden symptomer, mens dit coronapas først er grønt efter 14 dage, siger Emil Fannikke Kiær.
- Hjemmearbejdet er en begrænsende faktor for trivsel, udvikling og innovation i rigtig mange virksomheder – også der hvor det praktisk kan lade sig gøre at arbejde hjemme.
Virksomheder har brug for plan
Endelig er der forlystelses- og underholdningsbranchen, der har været underdrejet af flere omgange under corona. Her er der i særlig grad behov for at vide, hvad der skal ske i corona-håndteringen den kommende tid.
- Det er de samme brancher, der bliver ramt igen og igen, og det er jo ikke en genåbning, hvis de er de facto nedlukkede. Bella Center har fx modeuge første uge i februar, og Royal Arena har koncerter og shows, der venter. De skal vide, hvornår de kan åbne, siger Emil Fannikke Kiær.
Epidemiudvalget har besluttet, at messecentre kan åbne 1. februar, og det er et vigtigt skridt, lyder det fra DI.
- Virksomheder har behov for konkrete datoer for at kunne planlægge. Derfor er det vigtigt med en plan fra politikerne, og når eksempelvis messecentre og badelande ikke kan åbne på mandag, skal de vide, at restriktionerne er helt væk pr. 1. februar, hvis smitteudviklingen går, som alt tyder på lige nu, siger DI-direktøren.
- Vi skal ramme en balance, hvor konsekvenserne af restriktionerne ikke overstiger konsekvenserne af sygdommen, og derfor har vi også brug for en mere langsigtet plan for, hvordan vi indretter samfundet uden de meget omfattende restriktioner, så vi kan leve med corona i fremtiden.
De første restriktioner bliver lempet i løbet af weekenden.
Følg os på:
Kontakter
Nis Peder KolbyPresserådgiver
Tlf:40323400nipk@di.dkBilleder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Mariagerfjord er nordjysk mester i fremgang11.9.2026 11:43:32 CEST | Pressemeddelelse
Mariagerfjord Kommune har med et langt, sejt træk løftet sig 29 pladser på Dansk Industris’s rangliste Lokal Erhvervsvenlighed siden 2017. Mandag den 14. september kl. 15.00 overrækker erhvervsorganisationen diplom og blomster til borgmesteren som vinder af "Nordjysk mester i fremgang".
DI: EU misser chance for at gøre offentlige indkøb til en vækstmotor9.9.2026 15:41:43 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet har haft store forhåbninger til EU’s nye grundlov for offentligt-privat samarbejde. Men EU-Kommissionens længe ventede forslag til en ny udbudsforordning leverer desværre hverken den ønskede fleksibilitet, mindre bureaukrati, mere fokus på grøn omstilling gennem offentlige indkøb eller en samlet europæisk tilgang til Buy European.
Dansk Industri: PISA-resultater bør udløse alarmklokker i hele samfundet8.9.2026 09:31:29 CEST | Pressemeddelelse
PISA-resultaterne er et alvorligt svigt af de unge. Når danske elevers faglige niveau falder så markant, skal alle alarmklokker ringe. Der er brug for et markant kursskifte med fokus på de unges faglighed og fremtid, mener Dansk Industri.
DI Topmødet 2026: 1600 topledere, politikere og eksperter sætter retning for AI som vækstmotor for Danmark og EU7.9.2026 11:08:15 CEST | Presseinvitation
Dansk Industri samler 1600 erhvervsledere, medlemmer af regeringen, politikere og europæiske beslutningstagere til Danmarks største og vigtigste erhvervsevent. DI Topmødet 2026 finder i år sted den 15. september. Blandt gæsterne er topministre og partiledere, President & CEO i Novonesis Ester Baiget, EU-Kommissionens generaldirektør for handel og økonomisk sikkerhed Ditte Juul Jørgensen og IMD's præsident David Bach.
DI: Pres på vandressourcer kræver politisk handling nu7.9.2026 09:47:02 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens hedebølge og tørke flere steder i Europa har sat fokus på en udfordring, som også Danmark må forholde sig til: Hvordan sikrer vi rent vand til både borgere, natur og virksomheder i fremtiden? Dansk Industri opfordrer nu landets politikere til en mere strategisk og langsigtet planlægning af Danmarks vandressourcer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

