Rengøringsbranchen får vejledning om seksuel chikane og andre krænkende handlinger
Seksuel chikane og andre krænkende handlinger på arbejdspladsen er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, som arbejdsgivere skal forebygge og håndtere. Det gælder, uanset om den kommer fra kollegaer, ledere, kunder eller andre, som medarbejdere har kontakt med.
Rengøringsbranchen er en af de brancher med en relativ høj forekomst af seksuel chikane og andre krænkende handlinger. Det viser tal fra Arbejdsmiljø og Helbred og Arbejdstilsynets erfaringer på tilsynsbesøg. Derfor sætter Arbejdstilsynet ekstra fokus i rengøringsbranchen med en målrettet vejledningsindsats, der skal hjælpe virksomhederne med at forebygge krænkelser.
”Der er kommet større fokus på seksuel chikane i Danmark i de seneste år. I Arbejdstilsynet vil vi være med til at støtte op om den udvikling ved i højere grad at hjælpe virksomheder med at forebygge, at seksuel chikane og andre krænkende handlinger opstår på arbejdspladsen,” fortæller tilsynschef Lars Toft Pedersen.
Vejledningsindsatsen skal motivere til at forebygge krænkelser
Når Arbejdstilsynets tilsynsførende fører tilsyn med renegøringsbranchen, vil de, ved siden af det almindelige grundtilsyn, motivere til at forebygge seksuel chikane og andre krænkende handlinger ved at informere om emnet, give gode råd og pege på relevante værktøjer. Det gælder for alle grundtilsyn i brancherne fra midt i oktober 2021.
”Tilsynsførende oplever, at man i virksomheder har svært ved at tale om seksuel chikane og andre krænkende handlinger. Det er en stor barriere, hvis problemet skal forebygges, fordi vi alle har forskellige grænser for, hvad vi oplever som krænkende. Et vigtigt første skridt er at tage snakken om grænser, god adfærd og omgangstone på ens arbejdsplads. I vejledningsindsatsen vil vi bl.a. inspirere og hjælpe virksomhederne til at sætte den dialog i gang,” fortæller Lars Toft Pedersen.
Gode råd og værktøjer til at forebyggelse og håndtering
Find gode råd og værktøjer til at forebygge og håndtere seksuel chikane og andre krænkende handlinger på Arbejdstilsynets hjemmeside. Der er råd til arbejdsgivere, ledere, nøglepersoner i arbejdsmiljøarbejdet, kollegaer og medarbejdere.
Uanset hvilke rolle du har, kan du altid ringe anonymt til Arbejdstilsynets hotline på tlf. 70 22 12 80 (man-tor: 8-15, fre: 8-14).
Udvalgte brancher
I januar 2022 starter vejledingsindsatsen i brancherne
- Opførelse og nedrivning af byggeri
- Anlægsarbejde
- Færdiggørelse af byggeri
- Energi og råstoffer
- Døgninstitutioner og hjemmepleje
- Hospitaler
- Rengøring
- Kriminalforsorgen
Information om Arbejdstilsynet
Følg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Er du sikker på, dine chauffører er sikre nok, når de håndterer gods og varer?31.3.2025 09:00:17 CEST | Pressemeddelelse
Chauffører spiller en afgørende rolle for, at vi kan få fragtet vigtigt gods og varer rundt i Danmark. Men tre chauffører kommer i gennemsnit til skade hver dag, mens de udfører arbejdet. Arbejdstilsynet sætter derfor fokus på god sikkerhedskultur i godstransport med bl.a. nye virksomhedsforløb og opsøgende møder der, hvor chaufførerne læsser af og på.
Hjælp regeringens ekspertgruppe med at forebygge ulykker ved fald fra højden27.2.2025 09:59:20 CET | Pressemeddelelse
Fald fra højden i forbindelse med tagarbejde er hyppigt forekommende i byggebranchen og kan have meget alvorlige konsekvenser – selv fra lav højde. Derfor er fald fra højden ved tagarbejde i fokus hos regeringens Ekspertgruppe for Arbejdsulykker. Ekspertgruppen har brug for hjælp og opfordrer byggebranchen til at deltage i ulykkesundersøgelser, så ulykker med fald fra højden i forbindelse med tagarbejde kan undgås i fremtiden.
Arbejdstilsynet sætter i 2025 fokus på sikkerhed i transport af gods30.1.2025 08:57:18 CET | Pressemeddelelse
En lang række aktører har indflydelse på, om både chauffører og gods når sikkert frem. Bedre sikkerhedsledelse og samarbejde mellem aktørerne er omdrejningspunkterne i en ny indsats fra Arbejdstilsynet, der skal forebygge ulykker i branchen transport af gods.
Arbejdstilsynet vil styrke udenlandske medarbejderes viden om regler og rettigheder, når de arbejder i Danmark2.12.2024 09:28:44 CET | Pressemeddelelse
Arbejdstilsynet har netop lanceret en ny guide på websitet Workplace Denmark, som skal gøre det nemmere for udenlandske medarbejdere at orientere sig om deres rettigheder og søge indflydelse på deres arbejdsmiljø.
Ny kampagne fra Arbejdstilsynet: Sådan sætter I godt arbejdsmiljø på menuen28.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
1 ud af 4 har oplevet diskrimination eller forskelsbehandling i restaurationsbranchen. Arbejdstilsynet vil med en ny kampagne udbrede gode råd og løsninger til, hvordan restauranter skaber et godt og inkluderende arbejdsmiljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum