Økologieksporten faldt på grund af corona – flere fysiske eksportfremstød skal booste salget
Coronapandemien i 2020 betød at eksporten af økologiske fødevarer faldt, især til de fjerntliggende markeder i Asien. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at eksporten til Asien faldt fra 489 mio. kr. i 2019 til 311 mio. kr. i 2020.
Det var især børneernæring og modermælkserstatning til Indonesien og Kina, som var årsagen hertil, forklarer Mette Jasper Gammicchia, chef for Marked & Ernæring i Landbrug & Fødevarer.
- På fjernmarkeder som Kina og Indonesien er fysiske markedsaktiviteter og netværk rigtig vigtigt, og det har på grund af coronapandemien haft vanskelige vilkår. Landbrug & Fødevarer har både i 2020 og 2021 været nødt til at aflyse planlagte eksportfremstød på Asiens største økologimesse i Shanghai. Vi håber meget, at det vil blive muligt at gennemføre i maj i år i Shanghai, siger hun
En anden årsag til nedgangen til Asien er formentlig logistikudfordringerne med transport til Asien, ligesom blandt andet Indonesien har været hårdt ramt af coronapandemien.
Trods nedgangen i modermælkserstatning til Asien, så udgør mejerivarer samlet set fortsat omkring halvdelen af den samlede eksport på 2,8 mia. kr. Eksporten af mælk, ost og smør til Tyskland og øvrige nærmarkeder er fortsat stor.
Den næst vigtigste eksportvare er grisekød, og her ses en stigning især til det tyske marked. Nærmarkederne Tyskland og Frankrig er de suverænt vigtigste markeder for grisekød. Eksporten af økologisk kød steg med 6 pct. til i alt 366 millioner kr. i 2020.
-Tyskland har altid været et vigtigt marked for eksport af dansk økologi. Derfor har vi i 2021 gennemført flere eksportfremmende aktiviteter på det tyske marked. Senest med statsbesøget i Berlin med fokus på storkøkkener og foodservicesektoren. Det har ført til øget vækst og udvikling på det tyske marked. Vi kan helt konkret se, at vores indsatser gennem flere år har øget interessen, hvilket stemmer overens med de ambitiøse mål, vi hele tiden sætter os for vores erhverv. Herunder med større fokus på bl.a. dyrevelfærd, som giver nogle helt konkrete muligheder for eksport af økologiske grise fra Danmark, siger Mette Jasper Gammicchia.
Selvom eksporten af økologi er faldet under coronapandemien i 2020, så er det svært at forudsige, hvordan eksporttallene for 2021 kommer til at se ud. For virksomheder, der ikke hidtil har haft eksport, har 2020 været et rigtig vanskeligt år, mens store eksportvirksomheder med solidt fodfæste på eksportmarkeder nemmere har kunnet klare udfordringerne på nærmarkederne, da de kender mange af deres kunder i forvejen.
Landbrug & Fødevarer har, udover eksportfremstødet i Tyskland, også gennemført et fysisk eksportfremstød i Italien. Derudover er der holdt en række virtuelle møder med skandinaviske butikskæder.
-Vores fornemmeste opgave er at følge de internationale tendenser og udvikling og at kunne agere og udvikle på de markeder og problemstillinger som er højaktuelle til glæde for den samlede danske økologiske eksport. Derfor ser vi også frem til i 2022 at have fokus på markeder som Storbritannien, hvor vi ser skærpede krav som direkte følge af Brexit og Sydeuropa, hvor vi ser økologien blandt forbrugerne øge terræn med fokus på den personlige sundhed trods hårde økonomiske kår som konsekvens af corona.
- Derudover fortsætter vi også indsatser fra 2021 på de nordiske markeder og Tyskland, hvor særligt foodservice og videreudvikling af denne bliver et nøgleord for 2022. Så er der de asiatiske markeder, hvor vi fortsat arbejder på oplysning om økologiens kvaliteter og bæredygtighedsagendaen som alle tal viser, de kinesiske og japanske forbrugere bliver mere bevidste om og efterspørger, siger Mette Jasper Gammicchia.
Kontakter
Yderligere info via Mille Marie Christensen, presserådgiver i Landbrug & Fødevarer, mic@lf.dk, 61702047.
Information om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F: Positivt med en ulvehandlingsplan – men vi er ikke i mål endnu28.4.2025 14:30:51 CEST | Pressemeddelelse
Jeppe Bruus har netop fremlagt en ulvehandlingsplan, der blandt andet ændrer definitionen af en problemulv, så det bliver nemmere at regulere ulven i efter angreb bag ulvesikrede hegn. Det er positivt, at der kommer politisk handling, men Landbrug & Fødevarer ønsker, at der sættes hårdere ind over for ulve, når det kommer til forebyggende regulering.
Kantineprisen 2025: De tre nominerede kantiner er nu fundet24.4.2025 12:28:31 CEST | Pressemeddelelse
De tre nominerede til Kantineprisen 2025 er Normal A/S, Hedensted, TitanHus, København N og Søstrene Grene Import A/S, Aarhus I løbet af foråret vil juryen besøge kantinerne for at opleve deres daglige praksis og vurdere, hvordan ambitioner omsættes til smagfulde måltider.
Stor juridisk sejr er officielt i hus: Aabenraa Kommune anker ikke erstatningssag om Tinglev Mose24.4.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Aabenraa Kommune har besluttet ikke at anke afgørelse til landsretten om erstatning til to lodsejere efter et naturgenopretningsprojekt i Tinglev Mose. En stor og vigtig sejr for landmændenes retsstilling lyder det fra Landbrug & Fødevarer.
Kongen på eksportfremstød i Japan med fokus på danske fødevarer23.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med bagagen fuld af innovative løsninger, bæredygtige produkter og fødevarer i verdensklasse, er Landbrug & Fødevarer i denne uge på eksportfremstød til Japan. Med deltagelse af en række danske landbrugs- og fødevarevirksomheder og producenter samt H.M. Kong Frederik, der samtidig er på tiltrædelsesbesøg i Japan, sætter delegationen fokus på at styrke den danske fødevareeksport til et marked, hvor potentialet er stort.
Økologi hitter igen: 2024 tangerer rekordsalg i detailhandlen22.4.2025 09:07:17 CEST | Pressemeddelelse
Trods stigning i økologisalget på 3 pct. til 16,0 milliarder kr. i 2024 er der fortsat behov for øget fokus på økologiudvikling mener Landbrug & Fødevarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum