PROSA

PROSA: Hjemmearbejde skal ikke være uansvarligt

9.1.2022 07:00:00 CET | PROSA | Pressemeddelelse

Del
Sammenbrud i forhandlingerne mellem arbejdsgivere og arbejdstagere om nye regler for hjemmearbejde risikerer at presse de ansatte til at arbejde hjemme imod deres vilje og uden klare regler for indretning af hjemmekontor. ”Dybt uansvarligt og skadeligt for helbredet”, lyder det fra PROSA.

Det risikerer at få alvorlige og langvarige følger for helbredet hos tusindvis af danske lønmodtagere, hvis arbejdsgiverne fremover får mulighed for at tvinge medarbejderne til at arbejde hjemme flere dage om ugen uden at skulle følge de nuværende regler for indretning af hjemmekontoret.

Sådan lyder advarslen fra de it-professionelles fagforening PROSA som reaktion på sammenbruddet i forhandlingerne mellem arbejdsgiverne og de faglige organisationer om opdaterede arbejdsmiljøregler ved hjemmearbejde.

Hidtil har arbejdsgivere været underlagt krav om at sikre en forsvarlig indretning af hjemmearbejdspladser, hvis medarbejderne arbejdede hjemme mere end en enkelt dag om ugen i gennemsnit. Men den bestemmelse ønsker arbejdsgiverne at skrotte, så de fremover kan pålægge medarbejderne at arbejde hjemme flere dage om ugen uden at opfylde de basale krav til bord, stole, belysning og skærmarbejde.

”Det er helt ubegribeligt, at arbejdsgiverne ikke ønsker at passe bedre på deres medarbejdere, og det giver ingen mening, at de ergonomiske forhold ved hjemmearbejde skal bombes tilbage til middelalderen. Det er dybt uansvarligt og risikerer at få alvorlige konsekvenser for de ansattes helbred”, siger Curt Kjærsgaard Raavig, der er forbundssekretær i PROSA.

Han anerkender, at den langvarige nedlukning af samfundet har ændret på manges opfattelse af hjemmearbejde, og at der også er nogle miljømæssige gevinster på grund af mindre transport til og fra arbejdspladsen.

”Nogle af de positive erfaringer, vi har gjort os med hjemmearbejde under corona, skal vi selvfølgelig tage med os. Men det nytter ikke at ignorere de bestemmelser, der er indført for at beskytte de ansatte. Ordentlige forhold ved hjemmearbejde skal ikke blive endnu et offer for corona”, siger Curt Kjærsgaard Raavig.

Hver fjerde oplever smerter

En undersøgelse, som Epinion har foretaget for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), viser, at hver anden af de lønmodtagere, der arbejder hjemmefra, bruger en bærbar computer uden separat skærm, der kan justeres. Undersøgelsen viser også, at hver fjerde af de lønmodtagere, der arbejder hjemme en eller flere dage om ugen, i høj grad har oplevet smerter eller fysiske gener.

”Selvom nogle medarbejdere er interesseret i at arbejde mere hjemme, betyder det ikke, at de ikke har krav på og interesse i at have en ordentligt indrettet arbejdsplads, som sikrer dem et sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø. Mange har fået fysiske skavanker af at arbejde hjemme, og det skal vi forhindre, når vi indretter vores samfund til mere hjemmearbejde”, siger Curt Kjærsgaard Raavig.

FH har beregnet, at en skærmarbejdsplads, som lever op til reglerne, kan anskaffes for beskedne 5.000 kroner. Det skal ses i lyset af, at mange arbejdspladser kan opnå betydelige besparelser ved at skære ned på antallet af kontorpladser. Men arbejdsgiverne har under forhandlingerne fastholdt, at de ønsker mere fleksible muligheder for at arbejde hjemmefra, uden at det kræver indretning af en skærmarbejdsplads på samme niveau som på den faste arbejdsplads.

Tvungent hjemmearbejde på DXC

I it-virksomheden DXC har medarbejderne været påtvunget hjemmearbejde lige siden foråret 2020 på grund af corona-situationen, og ifølge Lasse Eldrup, der er medarbejderrepræsentant i bestyrelsen i DXC, er der et ønske fra arbejdsgivers side om at fortsætte med at have en vis mængde af de ansatte på hjemmearbejde, når der atter er en form for normalitet i samfundet.

”Så der vil uden tvivl være medarbejdere i fremtiden, som arbejder hjemme, selvom de selv helst ville møde ind. Men af samme årsag har DXC udarbejdet et system, som giver medarbejderne mulighed for at få kontorudstyr til hjemmearbejde. Det virker rimeligt, at det er arbejdsgiveren, som skal afholde udgifterne til hjemmearbejde, når det er et ønske fra deres side snarere end medarbejderne”, siger Lasse Eldrup.

PROSA ser sammenbruddet i forhandlingerne mellem arbejdsgiverne og de faglige organisationer som et tegn på, at arbejdsgiverne kun tænker i kroner og ører og ikke tager medarbejdernes ve og vel alvorligt, selv om der er en række sundhedsmæssige alarmklokker, der ringer. Ifølge Epinion-undersøgelsen svarer næsten 40 procent af de 18-34-årige, der har arbejdet hjemme helt eller delvist, at motivation visner.

”Arbejdsgiverne har set en mulighed for at spare penge ved at sende medarbejderne hjem, men de glemmer de psykiske, fysiske og sociale omkostninger, som mange medarbejdere bliver påført. Det er simpelthen ikke i orden. Hvis de vil have, at medarbejderne arbejder mere hjemmefra, må de også betale for en ordentlig indretning af hjemmearbejdspladsen”, siger Curt Kjærsgaard Raavig.

Efter sammenbruddet i forhandlingerne i Regeludvalget om ny bekendtgørelse om hjemmearbejde afventer parterne nu en indstilling fra Arbejdstilsynet og i sidste ende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Nøgleord

Kontakter

Information om PROSA

PROSA
PROSA
Vester Farimagsgade 37A
1606 København V

33 36 41 41https://www.prosa.dk/

Følg pressemeddelelser fra PROSA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PROSA

IT-fagforening: Fald er et wake-up-call. Vi er nødt til at lave uddannelser i takt med tiden6.7.2026 12:52:34 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsakademierne oplever et fald i søgning på 28 procent for IT-uddannelserne og på datamatiker-uddannelsen fald på hele 31 procent. ”Det er brandærgerligt, men også forståeligt. Det er helt klart en konsekvens af usikkerhed omkring fremtiden arbejdsmarked og kunstig intelligens. De unge er i øjeblikket fanget i et vakuum, hvor uddannelser og udvikling af AI-værktøjer ikke flugter med hinanden. Vi skal simpelthen straks i gang med at tilrette med nye og virkelighedsnære strategier og måder at uddanne på”, fastslår Michael Holm, ansvarlig for uddannelsesområdet i PROSA.

IT-fagforeningen PROSA kickstarter Folkemødet med debatter om AI-agenter og arbejdstid9.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

”Hvad gør vi, når AI-agenter kommer?” og ”AI kommer, men hvor skal tiden gå hen? Er vi klar til 30 timers arbejdsuge”. Sådan lyder overskrifterne på de to debatter, som IT-fagforeningen PROSA skyder Folkemødet i gang med torsdag fra klokken 10.00 på Fagbevægelsens plads. Til det formål har IT-fagforeningen i samarbejde med Finansforbundet blandt andet sat to arbejdsgiverorganisationer stævne og hentet en international førende forsker i arbejdstid til Bornholm. ”Jeg har svært ved at forestille mig vigtigere og mere væsentlige debatter i forhold til den situation arbejdsmarked, arbejdsliv og uddannelser står overfor med kunstig intelligens”, siger næstformand i PROSA, Curt Kjærsgaard Raavig.

Et vigtigt signal at samle uddannelse, forskning og digitalisering3.6.2026 16:24:01 CEST | Pressemeddelelse

Med Christina Egelund som ny Uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister er der lagt op til at vi får en tiltrængt strategi for, hvordan AI skal implementeres i uddannelse og udvikling, samt at der skrues op for teknologiforståelse som fag. Det mener IT-fagforeningen PROSA, som dog gerne havde set, at udviklingen af digitalisering og IT blev forankret endnu mere i et ministerium. ”Vi ville gerne væk fra kludetæppemodellen. Jeg har dog begrundet håb om og tillid til, at de forskellige ministerier vil skrue op for brugbare strategier, gøre os fri af techgianternes lænker, samt fokusere på teknologiforståelse, efteruddannelse og på egen udvikling af IT og AI”, siger formand Niels Bertelsen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye