Ishøjs nye jobcenter er blevet indviet

”Så skete det endeligt – Ishøj er nu igen herre i eget hus.”
Sådan lød ordene fra Merete Amdisen, borgmester i Ishøj Kommune, da hun fredag den 7. januar – flankeret af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard - klippede den røde snor og indviede Ishøj Jobcenter.
Det nye jobcenter skal fremover hjælpe borgere i Ishøj med at komme i arbejde eller uddannelse, efter at det forpligtende samarbejde mellem Ishøj og Vallensbæk ophørte ved nytår.
I de seneste 14 år har Vallensbæk Kommune ellers haft til opgave at tage sig af beskæftigelsesområdet for begge kommuner, men i fremtiden skal medarbejderne i Ishøj Jobcenter selv hjælpe deres egne borgere.
”Og det giver rigtig god mening, synes jeg. I bund og grund har vi haft et godt samarbejde med Vallensbæk Kommune, som har gjort et godt stykke arbejde, men det er nu Ishøj Kommune, som kender sine egne borgere bedst. Derfor er vi naturligvis glade for, at vi nu selv kan arbejde med at hjælpe vores borgere i job og uddannelse,” siger Merete Amdisen.
Skal arbejde tæt sammen med erhvervslivet
Med etableringen af det nye jobcenter vil Ishøj Kommune havde endnu større fokus på beskæftigelsesområdet i de kommende år.
Af samme grund har kommunen også fået et nyt politisk udvalg, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, som skal tage sig af de politiske opgaver på erhvervs- og beskæftigelsesområdet.
Formanden for udvalget, Rasmus Ørvad Boné (C), er begejstret for, at Ishøj nu får sit eget jobcenter, så arbejdsløsheden i kommunen kan blive bragt ned – i tæt samarbejde med blandt andet det lokale erhvervsliv.
”For det er ude i virksomhederne, at arbejdspladserne bliver skabt, og vi skal fra Ishøj Kommunes side bestræbe os på, at de lokale virksomheder altid kan få den arbejdskraft, som de efterspørger,” siger Rasmus Ørvad Boné.
”Det er en historisk dag”
Det nye jobcenter vil være placeret ved Brohuset på adressen Vejlebrovej 59A og vil organisatorisk høre under kommunens Center for Beskæftigelse.
Her vil omkring 60 medarbejdere få deres daglige gang – blandt dem vil være ca. 30 medarbejdere, som er flyttet fra jobcentret i Vallensbæk til Ishøj Jobcenter.
”Vi har både nogle hamrende dygtige medarbejdere og et blomstrende erhvervsliv, så jeg er overbevist om, at vores nye jobcenter vil få succes med at hjælpe vores borgere og få sænket ledigheden. Det er på mange måder en historisk dag, og vi er klar til at tage fat fra første dag,” siger borgmester Merete Amdisen.
Skulderklap fra ministeren
Også fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard var der fuld tillid til, at de ”dygtige og dedikerede” medarbejdere i det nye jobcenter, kan gøre en forskel for borgerne i Ishøj.
”Min opgave bliver at sikre, at jobcentrene har de rette værktøjer og forudsætninger for at sætte ind, hvor indsatsen nytter mest muligt. Jeres opgave bliver at få ledigheden bragt ned – og få langt flere med i arbejdsfællesskabet. Med et stærkt og lokalforankret jobcenter – med tæt kontakt til jeres borgere og virksomheder – har I alle muligheder for at få vendt udviklingen,” sagde Peter Hummelgaard i sin tale ved indvielsen.
Ishøj Jobcenters åbningstider og kontaktoplysninger kan findes på ishoj.dk/jobcenter.
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Kom med: Åbent hus på Ishøj Kulturskole9.5.2025 10:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole, hvor du kan møde lærerne og høre, hvordan det fx lyder, når du blæser i en tværfløjte, hvordan du kreerer et musikdyr ud af pap, eller hvordan føles det at være en del af et dansehold
Ishøj Jobcenter vælger nye leverandører til beskæftigelsesindsatsen7.5.2025 10:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Jobcenter har nu fundet de nye leverandører, som fra juni skal hjælpe Ishøjs ledige borgere tættere på job og uddannelse i de kommende fire år
Ishøj Kulturskole på scenen i Tivoli5.5.2025 13:10:10 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 4. maj deltog elever fra Ishøj Kulturskole i Musikskoledage i Tivoli, hvor mere end 6.000 musik- og kulturskoleelever fra hele landet optrådte på scenerne i haven
Ishøj Kommune bliver gældfri29.4.2025 08:48:19 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har besluttet at skille sig af med kommunens gæld og indfrier nu lån for 115 millioner kroner. ”Vi vil være en økonomisk robust kommune, der kan stå på egne ben,” siger borgmester Merete Amdisen
Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver4.4.2025 11:53:57 CEST | Pressemeddelelse
Jurist Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver i Ishøj Kommune. Hun har varetaget funktionen som vikar siden oktober sidste år, men er nu efter en ansøgningsrunde blevet fastansat
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum