DI: Massiv mangel på arbejdskraft er den største vækstbarriere i 2022

Dansk økonomi er i topform efter et par turbulente år under coronakrisen. Men desværre er der overhængende risiko for en hård opbremsning af væksttoget, hvis danske virksomheder ikke får adgang til kvalificeret arbejdskraft – nu.
En ny rundspørge i DI’s Virksomhedspanel viser, at fire ud af 10 virksomheder ser mangel på arbejdskraft som den største vækstudfordring i 2022. Og op mod 60 pct. venter, at det kan bremse væksten i 2022. Det er et alvorligt samfundsproblem, at vi ikke er i stand til at tiltrække arbejdskraft. Det gælder både den private og offentlige sektor.
- Mangel på arbejdskraft er den største og vigtigste økonomiske udfordring, vi står over for. Vi ønsker alle et stærkt samfund i fremtiden, hvor der er råd til blandt andet velfærd og grøn omstilling. Så længe virksomhederne ikke har tilstrækkeligt med hænder, så kommer vi som samfund til at sakke bagud, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.
De seneste måneder har ledigheden været stort set i frit fald. Faktisk har ledigheden ikke været så lav siden finanskrisen i 2008. En rekrutteringssurvey fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at der det seneste halve år har været 158.000 forgæves rekrutteringer. Det svarer til hver tredje opslået stilling.
- Det er meget alvorligt, at den massive mangel på medarbejdere spænder ben for virksomhedernes udvikling, som vi alle er afhængige af, da de leverer nødvendige varer og services. Virksomhederne siger, at de desværre regner med, at udfordringerne vil vare ved et godt stykke ind i 2022. Derfor er der brug for akutte og langsigtede løsninger. Det er ikke alene et alvorligt problem for virksomhederne, men et decideret samfundsproblem, siger Lars Sandahl Sørensen.
Løsningerne skal blandt andet komme fra politisk hold, hvis Danmark skal fortsætte på væksttoget.
- Opsvinget skal være varigt og til gavn for alle. Den udfordring, som vi som samfund står over for, er så massiv og strukturel, at det ikke kan løses med et fingerknips. Danmark har brug for en ambitiøs reformaftale nu og her, siger Lars Sandahl Sørensen.
Inden længe går reformforhandlingerne i gang på Christiansborg, og på DI’s politiske ønskeliste står bedre muligheder for international rekruttering.
- På den korte bane bør kravet til indkomst i beløbsordningen sænkes fra 445.000 kr. til 360.000 kr., hvilket vil gøre det lettere for virksomheder at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, siger Lars Sandahl Sørensen.
I september udgjorde udenlandsk arbejdskraft 11 pct. af alle lønmodtagere. For ti år siden var andelen kun 6 pct. Havde der ikke været udenlandske medarbejdere, ville situationen på arbejdsmarkedet have været endnu mere kritisk.
- Vi bør bruge skatte- og afgiftsinstrumentet klogt til at øge incitamentet til at arbejde, for udover at få tiltrukket den nødvendige internationale arbejdskraft, gælder det også om at få så mange danskere ud på arbejdsmarkedet som mulig. Både ældre og unge, siger Lars Sandahl Sørensen.
Følg os på:
Kontakter
Kontakt for yderligere kommentarer via pressekoordinator Lars Bøgeskov, 22363138
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Dansk medaljeregn kan være afgørende for fremtidens erhvervsliv13.9.2025 21:16:58 CEST | Pressemeddelelse
DI ønsker alle vinderne af EuroSkills2025 stort tillykke og glæder sig over, at hele 13 danskere hev medaljer hjem. Det kan i høj grad inspirere andre unge til at vælge erhvervsuddannelserne til – og det har Danmark brug for.
DI: Nyt våbenindkøb booster Danmarks forsvarsindustri12.9.2025 14:57:52 CEST | Pressemeddelelse
Partierne bag forsvarsforliget valgte europæiske våbenindkøb for 58 mia. kr. Via krav om industriaftaler giver aftalen dansk forsvarsindustri milliardordrer.
Katastrofe afværget: Midlertidig løsning på astronomisk emballageregning sikret11.9.2025 17:29:59 CEST | Pressemeddelelse
Der er fundet en mindelig kortsigtet løsning for producentansvaret, som Dansk Industri (DI) hilser velkommen. Men den langsigtede løsning bliver uhyre vigtig, så der skal regeringen virkelig i arbejdstøjet, lyder det fra DI.
DI: Europæisk trepart om havvind er et vigtigt skridt for billigere og grønnere strøm4.9.2025 18:30:06 CEST | Pressemeddelelse
Fælles europæisk satsning på havvind kan sænke elpriserne, styrke energiuafhængigheden og skabe nye muligheder for danske virksomheder.
7.500 virksomheder har sat deres kryds: Vejen er den mest erhvervsvenlige kommune4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med kun få måneder til kommunalvalget har 7.500 virksomheder med næsten 300.000 ansatte afgivet deres stemme på, hvilken kommune i landet der er den mest erhvervsvenlige. Dansk Industri (DI) har i dag offentliggjort landets største, årlige undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed, og ifølge virksomhederne er det i år Vejen Kommune, der er den mest erhvervsvenlige. - Tillykke til Vejen. Mange danske kommuner bør skele til Vejen og de øvrige kommuner i Syd- og Vestjylland, som er landets mest erhvervsvenlige landsdele. - De lokale politikere har afgørende indflydelse på, hvor gode betingelser vores virksomheder har for at skabe vækst, job og velstand. Alle virksomheder bygger på en drøm om at gøre en forskel, og danske virksomheder giver danskerne noget at stå op til og Danmark noget at leve af. Det bør vi alle minde lokalpolitikerne om, når vi sætter vores kryds til kommunalvalget den 18. november, siger erhvervs- og medlemsdirektør Emil Fannikke Kiær. Dialog og imødekommenhed Det e
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum