Carsten Bryder bliver adm. direktør i Netselskabet N1

Netselskabet N1 står over for en massiv opgave i form af den grønne omstilling og elektrificering af Danmark, som i høj grad skal understøttes af elnettet. Det stiller store krav til N1 de kommende år og åbner samtidig for en lang række nye muligheder. N1 ruster sig derfor til fremtiden med ansættelsen af Carsten Bryder som adm. direktør, der fremadrettet vil udgøre den øverste ledelse i N1 sammen med Jan Østergaard Jensen og Daniel Skovsbo Erichsen. Carsten Bryder tiltræder som adm. direktør i N1 den 1. februar 2022.
- Med elektrificeringen og den grønne omstilling, som nu for alvor tager fart, har N1 brug for en styrkelse af topledelsen. Derfor glæder det mig meget, at det er lykkedes os at rekruttere Carsten Bryder til opgaven. Hans erfaring og kompetencer vil være et stort aktiv i N1’s videre udvikling, siger Jesper Barslund, bestyrelsesformand i N1.
Stor ledelseserfaring fra telebranchen
Det er en erfaren herre, som fremover skal være adm. direktør i N1. Carsten Bryder har de seneste tre år været COO i Global Connect, og før det var han blandt andet CEO i Telia og Telenors fællesejede selskab TT Netværket og har tidligere haft forskellige ledende stillinger i TDC. Han kommer således til N1 med massiv ledelseserfaring og stærke tekniske kompetencer.
- Elbranchen gennemgår en fantastisk spændende udvikling i disse år og spiller jo en helt central rolle i den grønne omstilling og elektrificeringen. Det ser jeg frem til at være en del af. Der er ingen tvivl om, at jeg kan trække på min erfaring fra telebranchen, hvor jeg har arbejdet med samfundskritisk infrastruktur i stort set hele min karriere. Samtidig har jeg dugfrisk erfaring med at digitalisere en virksomheds end-to-end-processer som del af en fusionsimplementering, hvilket også er et vigtigt fokusområde i N1. Jeg glæder mig meget til at bringe mine kompetencer i spil i en ny branche, siger Carsten Bryder om sin nye rolle.
Blå bog: Carsten Bryder
- COO i Global Connect i 3 år
- Bestyrelsesmedlem i Netteam i 2½ år
- CEO/CTO i TT-Netværket i 1½ år
- EVP og SVP i TDC i 11 år
- 53 år
- Bosiddende i Skanderborg med sin kone Heidi og deres 3 drenge på 13, 16 og 17 år
Kontakter
Birgitte Møller-HeuerPresseansvarlig
Tlf:2932 6911Billeder
Information om N1
N1 forsyner hver dag mere end 800.000 hjem og virksomheder i Jylland med strøm. Vi sørger for at vedligeholde, udbygge og fremtidssikre elnettet.
Vi investerer løbende i elnettet, så det kan løfte fremtidens behov. På den måde kan vi effektivt sikre høj leveringssikkerhed på strøm – både nu og for de næste generationer. En samfundsopgave, vi er stolte af at løse.
Følg pressemeddelelser fra N1
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra N1
Nu bliver din elregning billigere31.3.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elnetselskabet N1 overgår 1. april til sommertariffer, hvilket betyder, at nettariffen mere end halveres i døgnets dyreste timer.
N1 finder ny driftsdirektør internt: Sine Grønberg får ansvaret for at drive landets største elnet20.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sine Grønberg, der siden november har fungeret som midlertidig leder, skal nu permanent stå i spidsen for Netdrift & Produktion i Elnetselskabet N1.
Tættere samarbejde mellem varmeværker og N1 skal sætte strøm til fjernvarmen10.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Fjernvarme og Elnetselskabet N1 har sammen udfærdiget en håndbog til de mange fjernvarmeselskaber, der i de kommende år bevæger sig mod en mere elbaseret fjernvarmeproduktion.
N1 sænker nettariffen i 202518.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elnetselskabet N1 sænker i 2025 nettariffen med en femtedel for de mere end 800.000 elforbrugere, som selskabet leverer strøm til. December måned i år byder også på en markant mindre nettarif.
N1 ændrer organisationen for at sætte større fokus på elforbrugerne14.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For at fremtidssikre landets største elnet ændrer Elnetselskabet N1 nu organisationen og henter erfarne kræfter ind fra telebranchen for både at skærpe fokus på forbrugerne og målrette investeringerne i elnettet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum