Nyt forskningsprojekt vil skabe fremtidens horroroplevelse
Virtual reality, kunstig intelligens og psykofysiologi.
Det er ingredienserne i et nyt forskningsprojekt fra Arts på Aarhus Universitet, som over det næste år vil undersøge, hvordan man skaber fremtidens horroroplevelse.
Bag projektet står lektor og horrorforsker Mathias Clasen, der sammen med sine kolleger i forskningsenheden Recreational Fear Lab sigter efter at udvikle en oplevelse, hvor fans af gys og gru iføres et virtual reality-headset og derefter placeres i en gyserverden, som indretter sig efter ens kropslige og følelsesmæssige tilstand.
Det tekniske design skal dermed sikre, at oplevelsen bliver tilpas skræmmende og dermed så sjov som muligt, forklarer Mathias Clasen.
"Via målinger fra sensorer, som vi monterer i headsettet og på spillerens krop, kan vi træne en algoritme til at sørge for, at spilleren rammer ’the sweet spot of fear’. Det vil samtidig give os en masse data, som dels gør os klogere på horrorens psykologi og fysiologi og dels gør os i stand til at optimere oplevelsen," fortæller horrorforskeren.
Uhygge med markedspotentiale
Forskningsprojektet, som ordret hedder ’Affective Player Experience of Fear (APEX of Fear): Enhancing User Experience of Horror through Affective Computing’, har netop modtaget en bevilling på knap halvanden million kroner af Innovationsfondens særlige pulje, InnoExplorer. Puljen har til hensigt at hjælpe forskere med at afsøge det kommercielle potentiale af deres forskningsresultater, og Mathias Clasen håber, at den virtuelle gyseroplevelse på sigt kan bredes ud til et større publikum.
"Bevillingen gør det muligt for os at afsøge ikke alene teknologien, men også dens markedspotentiale. Vores markedsanalyse har vist, at mange mennesker gerne vil have kulturelle oplevelser, som er ud over det sædvanlige - unikke og skræddersyede - og at rigtig mange mennesker opsøger skræmmende rekreative oplevelser. De behov mener vi, at vores teknologiske løsning kan tilfredsstille, men det kræver stadig en del forskning og udvikling," siger Mathias Clasen.
Forskningsprojektet løber i første omgang til udgangen af 2022 og inkluderer også et samarbejde med det danske firma Dystopia Entertainment, som står bag spøgelseshuset ’Dystopia Haunted House’ i Vejle, samt en række internationale eksperter inden for spilforskning.
Læs mere om Recreational Fear Lab på forskningsenhedens hjemmeside.
Kontakter
Mathias Clasen, lektor
Aarhus Universitet
Institut for Kommunikation og Kultur - Engelsk
Mail: mc@cc.au.dk
Telefon: (+45) 30957804
Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
SLØK-forelæsning med Lea Ypi, Professor i Politisk Teori, London School of Economics3.9.2025 08:27:56 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 24. oktober 2025 kl. 13.30-15.00 afholdes årests SLØK-forelæsning på Aarhus Universitet med LEA Ypi, professor i Politisk Teori, London School of Economics
Kultur som immunforsvar: ny doktordisputats udfordrer forståelsen af fællesskaber29.8.2025 08:55:05 CEST | Pressemeddelelse
Den 19. september forsvarer Jesper Sørensen, lektor i Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, sin doktordisputats. En afhandling, der forener hjernens forudsigelser, kroppens immunforsvar og menneskets kulturhistorie for at svare på spørgsmålet: hvorfor overlever kulturer – og forandrer sig?
Læseglæden hos skoleelever falder støt, jo ældre de bliver20.8.2025 10:36:04 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 viste den internationale PIRLS-undersøgelse, at danske 4. klasseelevers læseglæde er i frit fald. En ny omfattende undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet af læseglæden hos folkeskoleelever i Rudersdal Kommune bekræfter den bekymrende udvikling, hvor især smartphonen er den store synder. Undersøgelsen peger på forhold i både skolen og hjemmet, der påvirker børn og unges lyst til at læse, og leverer anbefalinger til, hvordan vi kan vække læseglæden.
Historiker om kommende EU-formandskab: USA vender blikket mod Europa – igen19.6.2025 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025 i en tid med øget geopolitisk spænding. USA har igen fokus på Europa og efterlyser større ansvar fra sine allierede – et mønster, der ifølge professor i historie på Aarhus Universitet, Thorsten Borring Olesen, har rødder tilbage til 1973.
Ny forskning kortlægger buddhismens tilstedeværelse i Norden17.6.2025 10:27:10 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt fællesnordisk forskningssamarbejde kortlægger religionsforsker Jørn Borup fra Aarhus Universitet sammen med kollegaer fra hele Norden buddhismens udvikling og mangfoldige udtryk. Resultaterne præsenteres i Buddhism in the Nordic Countries – den første samlede og sammenlignende analyse af religionens rolle i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum