BESTSELLER investerer i ny bæredygtighedspioner

Udtjent tøj skal ikke kasseres for blot at slutte sin livscyklus på genbrugspladsen. Det er der bred enighed om både i og udenfor modeindustrien. Udfordringen? Teknologien, der kan sørge for en cirkulær tøjproduktion, er kun netop i gang med at blive udviklet.
Flere innovative virksomheder er dog fuldt beskæftiget med at skabe fremtidens løsninger – og det er også tilfældet for BESTSELLERs nyeste investering, Ambercycle.
I Ambercycles nyligt afsluttede Series A finansieringsrunde på godt 21 millioner USD, deltager også KIRKBI, Temasek, H&M og Zalando. Investeringen bidrager til BESTSELLERs ultimative vision om at blive ’circular by design’.
”Når tøj ikke længere kan hverken bruges eller genbruges, vil vi gerne sikre os, at tøjet ikke ender som affald,” siger Camilla Skjønning Jørgensen, BESTSELLER’s Sustainable Materials & Innovation Manager.
”Det skal tværtimod omdannes til en ressource med størst mulig værdi. Ambercycle deler denne overbevisning og har specialiseret sig i at genanvende polyester – en tekstilfiber, som normalvis er afhængig af fossil olie. At de understøtter dette nødvendige systemskifte, som også vi arbejder for, gør dem meget interessante som samarbejdspartner.”
Uundgåelig overgang
I løbet af 2021 har BESTSELLERs investeringsarm for bæredygtig mode, Invest FWD, landet aftaler med fire innovative selskaber. Først i den finske innovator Infinited Fiber Company efterfulgt af yderligere investeringer i Circular Systems, Nature Coatings og Evrnu – alle tre baseret i USA.
Ambercycle har udviklet en proces for brugte polyestertekstiler, hvor fibrene adskilles på molekylært niveau og videreforarbejdes, nøjagtigt ligesom jomfrumaterialer.
I løbet af de sidste par år har Ambercycle optimeret sin teknologi via et pilotanlæg i Los Angeles. Med den seneste finansieringsrunde planlægger virksomheden at opskalere produktionen af deres materiale cycora®, som allerede er blevet brugt i flere succesfulde samarbejder.
"Vi bygger et økosystem, hvor materialer kan eksistere i harmoni med mennesker og miljø. Vores banebrydende molekylære regenereringsproces muliggør en klar vision for cirkularitet, hvor mode kan komme og gå i vores liv. Det vil ikke kun forbedre bæredygtighedsniveauet for tøjet i vores garderobe, men bygger en helt ny måde hvorpå vi kan interagere med vores materialer," siger Shay Sethi, Ambercycles medstifter og CEO, og afslutter:
"Overgangen til en cirkulær modeindustri er uundgåelig."
Nøgleord
Kontakter
Kasper ReggelsenHead of Communications
Tlf:+45 52 15 10 11Billeder
Information om Bestseller A/S
Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S
BESTSELLER lancerer designkonkurrence for internationale talenter20.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2025 fejrer den danske modevirksomhed 50-års jubilæum. Det markeres blandt andet med en designkonkurrence, hvor internationale designstuderende og talenter inviteres til at skabe en særkollektion, som fortolker design gennem de seneste fem årtier.
BESTSELLER indleder byggeriet af logistikcenter i Holland27.1.2025 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
BESTSELLER har netop taget første spadestik til et logistikcenter i Holland, tegnet af arkitektvirksomheden Henning Larsen. Med 155.000 m2 og 1400 robotter skal de nye faciliteter bringe modevirksomhedens forsyningskæde endnu tættere på de største markeder i Europa.
Ung para-længdespringer vinder BESTSELLERs Olympiske Håb4.1.2025 21:36:47 CET | Pressemeddelelse
For 16. gang har BESTSELLER tildelt prisen 'BESTSELLERs Olympiske Håb' til en talentfuld, spirende dansk atlet, der spås en stor fremtid inden for sin sport. I år er det den 23-årige para-længdespringer Emilie Aaen, som løber med titlen.
HEARTLAND 2023/2422.11.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
HEARTLAND offentliggør resultatet for regnskabsåret 2023/24 med en årsrapport, der viser en styrket omsætning og et samlet resultat før skat på fire mia. kr.
Aarhus Motion og BESTSELLER fortsætter nært partnerskab med lang, ny aftale15.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Motion og BESTSELLER fortsætter deres 10 år lange samarbejde med en ny fireårig aftale. Med aftalen, der er den længste, de to organisationer har indgået til dato, vil Aarhus Motion og BESTSELLER løfte det populære halvmaraton i Aarhus’ gader og fortsætte den kollektive løbefest, som i år var totalt udsolgt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum