Planterester kan blive til nye bæredygtige vaskemidler
5.1.2022 08:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Sammen med vaskemiddelproducenten Nopa Nordic har Teknologisk Institut opnået gode indledende resultater i udviklingen af nye bæredygtige vaskeaktive ingredienser til vaskemidler. Ingredienserne er plantebaserede og kan erstatte fossile ingredienser og dermed gøre tøjvask og rengøring mere bæredygtigt.
18 mio. ton om året
De lovende resultater er kommet i et to-årigt projekt støttet af Miljøministeriets MUDP-pulje. I projektet har man undersøgt muligheden for at fremstille nye bæredygtige udgaver af de vaskeaktive stoffer, tensider, som normalt er baseret på fossil olie eller palmkerneeolie. Tensider er overfladeaktive stoffer og anvendes i dag i en række forskellige produkter, fx rengøringsprodukter, vaskemidler, kosmetik og fødevarer. På verdensplan produceres der 18 mio. ton tensider hvert år.
Fra olie til kafferester og insekter
På Teknologisk Institut har man undersøgt muligheden for at anvende forskellige alternativer til palmekerneolien som fx kafferester, risskaller, madrester og sågar insekter.
- I laboratoriet har forsøg med hjemlige reststrømme fra produktion af andre typer vegetabilske olier end palmekerneolie vist sig at fungere godt. Vi tror, det netop skyldes, at det er en reststrøm, der helt naturligt indeholder andre kemiske komponenter, altså det man normalt ville betegne som urenheder. Det kan med andre ord vise sig, at et spildprodukt kan blive vejen til at skabe nye bæredygtige tensider til vaskemidler. Det er vi selvsagt begejstrede over, fortæller Maria Barmar Larsen, forretningsleder på Teknologisk Institut.
Produktionen af tensider er traditionelt baseret på fossil olie og forbundet med en væsentlig CO2-udledning. Derfor er fossilbaserede tensider løbende blevet udfaset og delvis erstattet af tensider baseret på palmekerneolie, der er et restprodukt fra palmeolieproduktionen.
Et mål om 100 procent bæredygtige tensider
Udviklingen af bæredygtige tensider er sket i samarbejde med Nopa Nordic A/S, der laver produkter til rengøring, vask og personlig pleje. Virksomheden har en klar målsætning om, at produkterne kun skal være baseret på bæredygtige kilder.
– Vi har igennem de seneste år videreudviklet på vores produkter, således at de i dag fremstår så bæredygtige, som markedet tillader. Derfor ønsker vi nu at udvikle 100 procent bæredygtige tensider helt uden råvarer af fossil oprindelse. Hidtil har der ikke været nogen alternativer, der fungerer effektivt og giver mening forretningsmæssigt. Det vil vi meget gerne gøre noget ved, fortæller Nikolaj Haulrik, der er Chief Innovation Officer hos Nopa Nordic.
I den resterende del af projektet fortsætter forsøgene med plantebaserede reststrømme. Her skal reststrømmenes potentiale afdækkes yderligere, og det skal undersøges, om der er behov for at fjerne urenheder, eller om reststrømmene kan anvendes, som de er.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt: Kommunikationskonsulent René Wad Andersen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1474, mail: rea@teknologisk.dk
Faglig kontakt: Projektleder Maria Barmar Larsen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1004, mail: makn@teknologisk.dk
Billeder

Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Når sneen smelter: Øget risiko for fugt- og skimmelskader19.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med udsigt til plusgrader og tøvejr de kommende dage opfordrer Teknologisk Institut til at fjerne sne fra sokler, kælderskakte og loftsrum for at undgå fugt- og skimmelskader.
Danske industrivirksomheder på vej mod cirkulær økonomi – men barriererne er stadig store17.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Teknologisk Institut viser, at næsten fire ud af ti adspurgte virksomheder allerede anvender sekundære materialer – men manglende mængder, ujævn kvalitet og kundekrav bremser omstillingen.
Fremtidens beton: Sensorteknologi og AI skal bane vejen for mere bæredygtig produktion16.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et ambitiøst dansk forskningsprojekt vil bringe betonproduktionen ind i en mere bæredygtig og digital fremtid med avanceret sensorteknologi og kunstig intelligens. Innovationsfonden investerer 10,2 mio. kr. i projektet VISTACON, som vil arbejde for at opnå store CO₂-besparelser i byggebranchen.
Ny rapport kortlægger knasterne for fleretagers træbyggeri5.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brand- og lydkrav, fugt og manglende erfaringer er blandt de største barrierer for træbyggeri over fire etager. Ny rapport fra Teknologisk Institut peger på centrale indsatsområder, der kan fremme fleretagers træbyggeri i Danmark.
Europæisk studie: Halm kan blive landbrugets skjulte klimavåben16.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Behandlede afgrøderester kan både levere energi og lagre mere kulstof i Europas landbrugsjord – og giver et markant klimapotentiale, selv når temperaturen stiger frem mod 2050.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
