GF Forsikring: Millioner tilbage til medlemmerne
3.1.2022 12:00:00 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse

I disse dage får GF Forsikrings godt 330.000 medlemmer besked om, hvad overskudsdelingen konkret kommer til at betyde for dem. I år får alle medlemmer del i overskuddet, som er væsentlig højere end sidste år: mere end 265 millioner kroner lyder det endelige beløb, når regnskabet er gjort op.
- I 2021 har vi været forskånet for de store vejrskader. Samtidig har vi en stor del af året været underlagt coronarestriktioner, som har betydet færre biler på vejene, færre rejser til udlandet – og vi har generelt opholdt os mere i hjemmet, end vi gjorde i tiden før corona. Det har medført færre bilskader og færre indbrud, og det har samlet set bidraget til et pænt resultat for 2021, som alle vores medlemmer nu får glæde af, siger Jan Parner, adm. direktør for GF Forsikring.
Helt konkret betyder overskudsdelingen, at den enkeltes andel af overskuddet trækkes fra prisen på forsikringerne, når de skal fornys i 2022.
Den gode adfærd gavner alle
I GF Forsikring er det ikke aktionærer, der skal skumme fløden af et godt regnskabsår. Grundtanken har siden stiftelsen i 1967 været, at medlemmerne skulle dele årets overskud – og dermed lever GF op til solidaritetstanken i ordets mest bogstavelige forstand: Jo færre skader, jo mere overskud til alle – uanset om man har haft en skade eller ej. Og her har den enkeltes adfærd indflydelse på resten af medlemmerne.
- En stor del af forklaringen på det pæne resultat er den gode adfærd, som vores medlemmer har vist. Som medlemsejet selskab kommer det medlemmerne til gode ved, at vi deler overskuddet. Når medlemmerne gør en indsats for at undgå skader, kan vi sikre dem forsikringer, der giver dem værdi for pengene - og det er vi meget taknemmelige for, slutter Jan Parner.
Overskudsdelingen i GF Forsikring i 2022 er samlet set på mere end 265 millioner kroner sammenlignet med 215 millioner kroner året før.
***Faktaboks***
Sådan fungerer overskudsdelingen
Hvis din bilforsikring koster 4000 kroner – og overskudsdelingen er på 10 procent, så skal du betale 3600 kroner for forsikringen det efterfølgende år. Læs mere på www.gfforsikring.dk/overskudsdeling.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus DamkjærKommunikationsmedarbejderGF Forsikring
Tlf:26799673presse@gfforsikring.dkgfforsikring.dk/presseBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
GF Aalborg og Randers fusionerer og kommer endnu tættere på medlemmerne15.4.2026 14:03:06 CEST | Pressemeddelelse
NORDJYLLAND/KRONJYLLAND: Med en netop vedtaget fusion styrker GF Forsikring sin position inden for både privat og erhverv fra Brønderslev i nord til Langå i syd. Både kontorerne i Aalborg og Randers styrkes – og ambitionen er at være endnu tættere på medlemmerne i hele området.
Danske haver er farlige for midaldrende mænd på stiger14.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæsonen for havearbejde er for alvor over danskerne. Men arbejdet med at trimme og fikse haven er ingen dans på roser ifølge GF Forsikring. Antallet af ulykker i haven stiger ganske betragteligt, og særligt én gruppe skal tage sig i agt.
Det medlemsejede GF Forsikring leverer stærkt regnskab8.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For tredje år i træk har GF Forsikring undladt ekstraordinære prisstigninger og samtidig leveret overskudsdeling. Medlemmerne kvitterede med stigende loyalitet og et rekordhøjt medlemstal, som i 2025 rundede 400.000.
Skadestatus: Dave bliver lige så stor som Otto6.4.2026 13:46:03 CEST | Pressemeddelelse
Påskestormen Dave har indtil videre resulteret i 120 skadeanmeldelser til GF Forsikring. Selskabet forventer, at det samlede antal skader bliver på niveau med stormen Otto, der i februar 2023 medførte 1111 skader blandt medlemmerne.
MELLEMØSTEN: GF Forsikring melder om ro på efter hektisk hjælpeindsats31.3.2026 11:51:43 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste af GF Forsikrings medlemmer, der har været påvirket på rejsen som følge af situationen i Mellemøsten, er nu kommet hjem i god behold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
