Borgermøde om fremtidens Akacietorv: Udskydes til ny dato

Siden Aldi på Akacietorvet i Farum lukkede i 2018, har bygningen stået tom. Dette skal en ny lokalplan ændre på. Lokalplan 153 skal give mulighed for, at der kan bygges boliger og erhverv på grunden, hvor den udtjente butik står i dag og samtidig opdatere plangrundlaget
Borgermødet flyttes til ny dato
Dette skal ske ved et borgermøde, der oprindeligt var annonceret til den 11. januar. Plan- og Byudviklingsudvalget i Furesø Kommune har dog besluttet at vente med mødet, til det igen er muligt at mødes fysisk uden begrænsninger eller risiko for smittespredning, fordi dette giver alle den bedste mulighed for at deltage i dialogen. En ny dato bliver annonceret så snart, det er muligt.
På mødet kan du høre om den nye plan, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål og diskutere forslaget.
Udvalg for byudvikling og bolig besluttede på deres seneste møde, at der skulle være mere dialog om forslaget til Lokalplan 153. Udvalgets formand, Egil F. Hulgaard (C) overgiver ved årsskiftet rollen til den nytiltrådte formand for udvalget, Bettina Ugelvig Møller (A).
Egil F. Hulgaard håber, borgermødet giver et godt grundlag for det videre arbejde i udvalget:
”Det er vigtigt for udvalget, at borgerne inddrages i udviklingen af vores kommune. Akacietorvet har potentialet til at blive et af flere mødesteder på Farum Hovedgade og er derfor vigtigt for mange. Derfor er det vigtigt, at vi kigger på Akacietorvet sammen, drøfter forslaget og visionerne for Akacietorvet og livet omkring det og får det input, der skal til, for at det nye udvalg får det bedst mulige grundlag for at tage stilling til forslaget, før det sendes i offentlig høring,” siger han.
Den nye lokalplan skal sikre, at den nye bebyggelse på torvet er tilpasset landsbymiljøet. Samtidig skal planen være med til at skabe et godt by- og handelsliv på Akacietorvet blandt andet ved hjælp af en bedre forbindelse til Farum Hovedgade.
Keywords
Contacts
Egil Hulgaard (C)
Formand for Udvalg for byudvikling og bolig; Medlem af Udvalg for kultur, fritid og idræt
Bettina Ugelvig Møller (A)
Formand for Udvalg for dagtilbud og familier; Medlem af Udvalg for skole og ungdomsuddannelse; Næstformand af Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tel:72354012kommunikation@furesoe.dkImages
About Furesø Kommune
Subscribe to releases from Furesø Kommune
Subscribe to all the latest releases from Furesø Kommune by registering your e-mail address below. You can unsubscribe at any time.
Latest releases from Furesø Kommune
Støtte til lokale foreninger og ildsjæle i Furesø12.5.2025 09:31:18 CEST | Pressemeddelelse
I april 2025 besluttede tre politiske udvalg i Furesø Kommune at give støtte til foreninger og frivillige, der gennem deres aktivitet gør en særlig indsats for Furesøs børn, unge og ældre både på det sociale område og kultur, fritid og idræt.
12 nye klimafamilier vil halvere deres CO2-udledning8.5.2025 12:00:59 CEST | Pressemeddelelse
24 børn og voksne gik ambitiøst til opgaven, da de skrev sig op til det seneste hold af Klimafamilier. På opstartsmødet fik de hjælp til at tage hul på rejsen mod vaneændringer i klimaets tegn, og deres mål er klart: De vil spare miljøet for 13.640 kilo CO2. Den 28. maj er der igen mulighed for at melde sig som Klimafamilie.
Sammen styrker vi Furesøs folkeskoler5.5.2025 11:03:56 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi styrke Furesøs folkeskoler, så endnu flere børn og unge kan trives og lære i deres lokale skole? Den opgave har byrådet sat fokus på at løfte. Det har nu godkendt et visionspapir og en ramme for indsatsen i de kommende år.
Kulturministeren uddeler 2,7 mio. kr. til ny indsats for udsatte unge2.5.2025 10:21:59 CEST | Pressemeddelelse
Furesø er en af hovedkræfterne i ”Trivsel er en Kunst”, et nyt netværk på landsplan, der arbejder med at fremme trivsel og handlekraft hos unge med især autisme og ADHD. Kulturministeriet har nu valgt at støtte initiativet med 2,7 mio. kr. til at udvikle kulturpasforløb på tværs af 10 kommuner.
Solidt regnskab 2024 i Furesø Kommune30.4.2025 20:08:57 CEST | Pressemeddelelse
Regnskabet for 2024 er gjort op, og det viser, at Furesø kan lægge 112,5 mio. kr. i kassen. Det store overskud skyldes dels at udgiftsbudgettet er holdt til punkt og prikke kombineret med ekstraordinære engangsindtægter fra bl.a. grundskyld og ejendomsskat samt færre renteomkostninger og udskudte anlægsprojekter.
In our pressroom you can read all our latest releases, find our press contacts, images, documents and other relevant information about us.
Visit our pressroom