Rekordhøj opskalering af test til næsten trekvart million

Testkapaciteten tager endnu et trin opad. De private udbydere af hurtigtest har nu fået godt to uger til at opskalere kapaciteten fra 300.000 til 500.000 daglige test. Arbejdet går i gang allerede nu, så opskaleringen vil ske gradvist frem mod den 7. januar.
PCR-testkapaciteten er i dag på 190.000 test om dagen, og den vil i løbet af januar og februar blive opskaleret til 230.000 test om dagen.
Her vil den samlede testkapacitet derfor komme op på 730.000 test om dagen. Dertil vil komme en stor mængde test og selvtest i, bl.a. skoler, dagtilbud, i ældreplejen og på sygehuse.
På grund af den store efterspørgsel på PCR-test i øjeblikket, anbefaler sundhedsmyndighederne, at nære kontakter ikke PCR-testes to gange, men kun PCR-testes på 4. dagen, og i stedet på 6. dagen bliver hurtigtestet. Det vil frigive kapacitet i PCR-systemet.
Direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns siger:
”Smitten har aldrig været højere, og der er tryk på testsystemet. Nu skruer vi op, så vi i det nye år får en rekordhøj testkapacitet på næsten trekvart million test hver dag. Der er især travlt i PCR-stederne, derfor anbefaler sundhedsmyndighederne, at nære kontakter for tiden skifter den sidste PCR-test ud med en hurtigtest. Det vil frigive plads, så vi kan få testes så mange som muligt. Husk at vælge den type test, som er relevant for dig i din konkrete situation.”
Når testsystemet er så travlt, som det er nu, opfordrer myndighederne til, at man generelt skal være opmærksom på, hvilken type test man skal benytte.
Anbefalingerne lyder:
Vælg som udgangspunkt kun PCR, hvis:
- Du har symptomer
- Du er nærkontakt (4. dags-testen)
- Du er testet positivt med en hurtigtest eller selvtest
Hurtigtest og selvtest er ofte tilstrækkeligt:
- Hurtigtest hos de private udbydere kan vælges, hvis du f.eks. har brug for et grønt coronapas.
- Selvtest kan vælges, hvis du gerne vil have en test, men ikke falder inden for de overstående kategorier, f.eks. i forbindelse med sociale aktiviteter.
Fakta:
Da testkapaciteten var på sit højeste i foråret 2021 kunne man samlet foretage 670.000 test. 500.000 hurtigtest og 170.000 PCR.
Med den kommende opskalering vil kapaciteten være 500.000 hurtigtest og 230.000 PCR-test. 730.000 i alt.
Læs Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for nære kontakter.
Nøgleord
Kontakter
Camilla SvaneSenior kommunikationsrådgiver
Tlf:23 42 46 59csh@sfos.dkBilleder
Information om Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Styrelsen for Forsyningssikkerhed er en dansk styrelse under Justitsministeriet. Styrelsens opgave er at understøtte det danske samfunds beredskab i forhold til nuværende og fremtidige kriser, hvor der kan forudses knaphed på særlige kritiske ressourcer.
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Ny analyse: Sådan kan ustabilitet i Mellemøsten påvirke dansk forsyningssikkerhed26.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Styrelsen for Forsyningssikkerhed har netop udgivet en analyse, der sætter fokus på, hvordan den nuværende ustabilitet i Mellemøsten kan påvirke forsyningssikkerheden i Danmark.
Nordic Summit: Security of Supply samler lande om forsyningssikkerhed4.10.2024 10:28:12 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde afholdes Nordic Summit: Security of Supply af Styrelsen for Forsyningssikkerhed med minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen. Her samles nordiske myndigheder med det klare mål at løfte samarbejdet om sikre forsyninger, så vores del af verden bliver mindre sårbar over for usikkerheder i de globale forsyningskæder.
Nye anbefalinger: Sådan kommer myndigheder i gang med forsyningssikkerhed19.9.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Globale kriser, nedbrud i it-systemer, mangel på medicin og andre forstyrrelser i vores forsyningskæder. Aldrig har det været vigtigere, at danske myndigheder tager forsyningssikkerhed alvorligt. Derfor kommer Styrelsen for Forsyningssikkerhed nu med konkrete anbefalinger til, hvordan myndighederne kan stå endnu stærkere til den næste krise.
Ny undersøgelse: Stort behov for styrket forsyningssikkerhed22.8.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
83 % af danske virksomheder og myndigheder ønsker bedre forsyningssikkerhed, når det gælder forsyningen af varer. Det viser en ny stor undersøgelse med næsten 3.000 deltagere. ”Danmarks sikkerhed er tæt forbundet med vores forsyningssikkerhed, så vi må alle i arbejdstøjet,” siger fg. direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Henrik F. Brodersen.
Erhvervsliv og det offentlige skulder ved skulder om forsyningssikkerhed13.11.2023 12:01:35 CET | Pressemeddelelse
Et solidt samarbejde mellem myndighederne og det private erhvervsliv er essentielt, hvis Danmark skal være bedre forberedt på nye forsyningskriser, hvor vores adgang til vigtige varer bliver udfordret. Nu tager Styrelsen for Forsyningssikkerhed derfor hul på et styrket samarbejde med Dansk Industri og Dansk Erhverv i et nyt Erhvervsforum for forsyningssikkerhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum