Bombe under den kommunale udligning: Ny dækningsafgift flytter trecifret millionbeløb fra yderkommuner til bykommuner

Bliver forslaget om en ny dækningsafgift vedtaget i Folketinget, tilbagerulles ca. en tredjedel af omfordelingseffekten fra udligningsreformen i 2020. En reform, der ifølge aftalepartierne skulle "danne forudsætningerne for et Danmark i bedre balance."

”Vi er ganske enkelt målløse. Det her kommer ud af det blå, og det er et kæmpe brud med den revision af udligningsordningen, som et flertal på Christiansborg indgik i 2020. Her sikrede man, at størstedelen af de kommuner, som var udfordret med et lavt serviceniveau og en høj kommuneskat, blev tilført flere midler. Det er netop de kommuner, politikerne nu vil tage millioner fra og give til bykommunerne. Det er helt grotesk,” siger Kim Ruberg, formand i Balance Danmark.

NB Økonomi skriver, at lovændringen går ud på, at virksomhederne skal betale dækningsafgift af en højere grundværdi som en del af den nye ejendomsbeskatning. Som følge af lovændringen bliver indtægten fra dækningsafgiften hævet med ca. 800 mio. kr. En gevinst, som tilfalder større bykommuner og kommuner i hovedstadsområdet. De resterende kommuner i Danmark vil pga. reglerne om bloktilskud i udligningssystemet tabe omkring 450 mio. kr.

”Det er fint for bykommunerne, at de nu kan indkræve et større millionbeløb fra deres virksomheder. Det vil vi ikke blande os i. Men kæden hopper helt af, når de ekstra millioner til bykommunerne betyder, at bloktilskuddet bliver formindsket med samme beløb, som bykommunerne indkræver ekstra,” siger Kim Ruberg.

Reelt betyder det ifølge NB Økonomis beregninger, at en gennemsnitskommune mister otte millioner kroner, hvis forslaget vedtages. Den samme gennemsnitskommune, der indkræver dækningsafgift, hvilket stort set kun er bykommuner, vinder 16 millioner kroner.

”Det går stik imod alle tanker om et Danmark i bedre balance, og det er endnu et eksempel på, hvordan systemet i Danmark er kalibreret til fordel for de store byer,” siger Kim Ruberg.

Regeringen og Venstre indgik i forbindelse med udligningsaftalen i 2020 et delforlig, der betyder, at de hver især ikke vil foretage grundlæggende ændringer af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, uden at der er enighed om det.

”Vi vil nu rette henvendelse til regeringen og Venstre for at høre, om de overhovedet er opmærksomme på den effekt, som en ny dækningsafgift får for hele udligningssystemet. Det er altså en tredjedel af udligningseffekten fra revisionen i 2020, der nu potentielt ryger. Det er meget voldsomt. Vi foreslår helt konkret at indsætte en mekanisme i lovforslaget, så en ekstra opkrævning af penge til bykommuner ikke skal modregnes i bloktilskud til andre kommuner,” siger Kim Ruberg.

Læs mere om konsekvenserne af en ny dækningsafgift i NB Økonomi her.