Lars Fruergaard Jørgensen modtager prisen som Årets Erhvervsprofil 2021
17.12.2021 06:00:00 CET | PwC | Pressemeddelelse

Juryen fremhæver bl.a. i sin begrundelse, at omsætningen og årets resultat aldrig har været højere i Novo Nordisk end under Lars Fruergaard Jørgensens ledelse. 2020 bød på den højeste vækst siden 2015, og Novo Nordisks nettoresultat steg med 12 % i de første ni måneder af 2021. Han har dermed skabt synlige resultater gennem ledelse af Novo Nordisk og er desuden i stand til at samle folk om et formål og komme i mål med fokus på samarbejde, interessenthåndtering og med helt klare diplomatiske evner:
“Lars Fruergaard Jørgensen er en reflekterende leder og gør en dyd ud af at være i øjenhøjde med sin organisation. Han har en teambaseret tilgang til ledelse, der handler om at opnå og opretholde en bæredygtig ledelseskultur, som er centreret om tillid, ansvar og om at lære andre at lede og på den måde undgå et ”one-man-show”, siger Mogens Nørgaard Mogensen, Senior Partner og adm. direktør i PwC i forbindelse med udnævnelsen.
Stærk stemme i debatten
Lars Fruergaard Jørgensen er en synlig CEO, der gennem debatindlæg, kronikker og medvirken i artikler viser, hvem han er, og hvad han står for. Derudover var han vinder af CEO Superbrand 2019, som er en yderligere understregning af, hvilken stor branding og kommunikativ betydning han har for Novo Nordisk.
“Årets Erhvervsprofil 2021 har markeret sig i den offentlige debat for året på relevante erhvervsemner og er en stærk og troværdig kommunikator. Det er vigtigt for samfundsdebatten, at erhvervsledere deltager aktivt i den offentlige debat, og det fortjener anerkendelse,” fortæller Mogens Nørgaard Mogensen.
Samfundsansvar og handlekraft
Særligt i det forgangne år har Lars Fruergaard Jørgensen og Novo Nordisk gjort en markant samfundsmæssig forskel både inden og udenfor Danmarks grænser og ydet hjælp til den danske coronaindsats ved at stille medarbejdere til rådighed for sundhedssektoren, opbygge laboratorier til analyser af test, skaffet masker, udviklet en ny COVID-19-testmetode og produceret over 500.000 liter håndsprit til kritiske funktioner i samfundet.
“Lars Fruergaard Jørgensen har været med til at gøre en tydelig positiv forskel for dansk erhvervsliv samt samfundet. Han går foran i forhold til at vise samfundsansvar og viser handlekraft og mod. Han er kort sagt en stærk rollemodel for erhvervslivet,” fortæller Mogens Nørgaard Mogensen.
Derudover tilbyder Novo Nordisk amerikanske borgere med tabte sundhedsforsikringer på grund af Covid-19 gratis insulin-medicin i 3 måneder. På bæredygtighedsagendaen er Lars Fruergaard Jørgensen ambitiøs, og Novo Nordisk nåede i 2020 målet om 100 % vedvarende strøm til insulinproduktionen, mens alle leverancer fra Novo Nordisks 60.000 leverandører senest i 2030 skal være baseret på 100 % grøn strøm. Senest har Novo Nordisk sat et overordnet mål om at blive CO2 neutral i 2045.
Om prisen:
PwC uddeler i samarbejde med en professionel jury prisen ‘Årets Erhvervsprofil’. Prisen kan gå til en person, en samlet direktion eller bestyrelse, som bl.a.: har gjort en tydelig positiv forskel for dansk erhvervsliv - samfundet/offentligheden; går foran i forhold til væsentlige områder som fx diversitet, bæredygtighed og digitalisering og viser handlekraft og mod - og er en rollemodel; har markeret sig i den offentlige debat for året på relevante erhvervsemner og er en god kommunikator; har skabt synlige resultater for sine(e) virksomhed(er) - ledelse og/eller værdiskabelse; er i stand til at samle folk om et formål/en opgave og komme i mål med fokus på samarbejde, interessenthåndtering, diplomatiske evner.
Juryens medlemmer:
- Henrik Poulsen, Bestyrelsesmedlem i Novo Nordisk, ISS og Ørsted og seniorrådgiver for A.P. Møller Holding
- Nina Smith, Bestyrelsesformand i Forenet Kredit
- Lars Rebien Sørensen, Bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden
- Anne Broeng, Bestyrelsesformand i Velliv og bestyrelsesmedlem i Velux, NNIT m.fl.
- Jeppe Christiansen, CEO i Maj Invest og næstformand for bestyrelsen i Novo Nordisk
- Birgitte Nielsen, Bestyrelsesmedlem i Coloplast, Matas A/S, De Forenede Ejendomsselskaber A/S m.m.
- Jørgen Jensen, Bestyrelsesformand i Ambu og Velux, næstformand i VKR og Micro Matic
- Mogens Nørgaard Mogensen, Senior Partner og adm. direktør i PwC.
Nøgleord
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Så meget må gaven til konfirmanden koste1.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Konfirmationssæsonen nærmer sig. Men hvor meget må en gave egentlig koste, før den skal beskattes? Ifølge PwC’s skatteekspert afhænger det af, hvem der giver gaven.
Industrivirksomheder vil mere end fordoble automatiseringen af centrale processer inden 203030.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Automatiseringen i industrien forventes at stige markant frem mod 2030. Ifølge PwC’s nye undersøgelse ‘Global Industrial Manufacturing Sector Outlook’ bliver andelen af industrivirksomheder med højt automatiserede processer mere end fordoblet fra 18 % i dag til 50 % i 2030.
Har du glemt fradrag for tidligere år? Du kan stadig nå det26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årsopgørelsen for 2025 er netop landet. Hvis du har glemt at indberette et fradrag, kan du stadig nå at få det. Men det kræver, at du retter det inden fristen, lyder det fra PwC’s skatteekspert.
Hver anden topleder i pharma og life science tror på vækst trods udfordringer25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af topledere i pharma og life science tror på vækst i deres egen virksomhed de næste tre år. Men samtidig bekymrer hver tredje sig om at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.
Nu åbner årsopgørelsen: Her er de ting, mange danskere overser20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årsopgørelsen åbner officielt mandag den 23. marts, men faktisk kan du typisk allerede tjekke din årsopgørelse i løbet af weekenden op til den officielle åbning. Få skatteekspertens råd til en korrekt årsopgørelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum