Esbjerg Kommune

Forarbejdet til Vadehavsområdets nye cykelsti begynder i februar

Del
Arkæologiske forundersøgelser bliver startskuddet på den fysiske etablering af cykelstien fra Ribe til Vadehavet.

Efter årsskiftet begynder de første synlige tegn på, at der skal etableres en cykelsti fra Øster Vedsted ved Ribe til Vadehavet og forbi Vadehavscentret. I begyndelsen af februar planlægger Sydvestjyske Museer at gå i gang med de arkæologiske forundersøgelser langs ruten. Undersøgelsen forventes at vare ca. 14 dage, hvis vejret ikke driller i perioden.

Sideløbende går Esbjerg Kommune i gang med detailplanlægningen af projektet, som skal munde ud i et udbud af anlægsarbejdet. Det gennemføres i løbet af foråret, og målet er, at vinderen af udbuddet skal begynde den fysiske realisering af cykelstien lige efter sommerferien. Inden arbejdet begynder, bliver der afholdt et informationsmøde for alle interesserede om arbejdet. Holder tidsplanen burde den fem kilometer lange cykelsti stå færdig i løbet af 2023.

”Cykelstien bliver en kæmpe gevinst for cykelturismen, der år for år tiltrækker flere og flere. Nem adgang til Vadehavet og Vadehavscentret gennem det smukke landskab har en stærk appeal. Samtidig binder den nye cykelsti Vadehavsområdet sammen med den eksisterende nationale cykelrute langs Vestkysten. Bor man i området skal cykelstien gøre det mere attraktivt at vælge cyklen på turen til og fra Ribe, da den nye cykelsti spiller godt sammen med det eksisterende cykelstinet”, siger formand for Teknik & Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen.

På de første 1,4 km fra Vadehavet og forbi Vadehavscenteret laves vejen til en 2-minus-1 vej med én kørebane midt på vejen, som markeres med brede stiplede linjer i hver side af vejen. Dermed skabes der områder i vejkanten, som de bløde trafikanter skal bruge. På de næste ca. 2,4 km ligger stien på de mindre veje Ulvehøjvej, Kløjsvej, Degnetoftevej og Sdr. Farup Vej. De bliver alle opgraderet med fast belægning. Derefter følger 2,5 km, hvor der anlægges en dobbeltrettet cykelsti langs vejen, som ved indkørsel til Øster Vedsted tilsluttes eksisterende enkeltrettede cykelstier med forbindelse videre til Ribe.

Kontakter

Søren Heide Lambertsen, formand for Teknik & Byggeudvalget, tlf. 40 12 24 12 og mail srlam@esbjerg.dk.

Information om Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune
Torvegade 74
6700 Esbjerg

76161616http://www.esbjerg.dk

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.

Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye