Nyt vikingefund: Guld-ørering fundet som eneste i Skandinavien

Metaldetektoren bipper meget svagt, da 54-årige Frants Fugl Vestergaard fører den over en mark ved Bøvling i Vestjylland. Lyden er så svag, at mange uden tøven ville gå videre, men ikke Frants. I 10 år har han ledt efter danefæ – endda flere gange på den pågældende mark.

Frants skraber lidt i jorden og knuser en jordklump i hånden. Frem titter en lille, smuk ørering med emalje.

”Hov, det ligner jo guld,” tænker han, mens hans hjerne forsøger at kapere, hvad der ligger i hans hånd.

”’Hold da op,’ tænker jeg, og så står tiden stille for mig,” siger Frants Fugl Vestergaard, som rækker fundet til sin makker, der går lidt længere fremme. Selv går han lige en lille runde om sig selv for at få lidt luft, inden han vender om for at kigge på fundet igen.

”Jeg bliver meget ydmyg og forundret over, hvorfor lige jeg skulle finde det stykke og så endda i Vestjylland, hvor der er så langt mellem fundene. Det er som at få en sms fra fortiden. Man higer altid efter at finde noget flot, et topfund, og så står man pludselig med det i hænderne. Det er helt ufatteligt,” siger han.

Unik på verdensplan

Fundet er en smuk og ganske usædvanlig guldørering fra 1000-tallet, vurderer Peter Pentz, der er museumsinspektør på Nationalmuseet.

”Den er helt unik for os, vi kender kun til 10-12 andre eksemplarer i hele verden, og vi har aldrig før fundet en i Skandinavien,” siger Peter Pentz og fortæller, at vikingerne har hjembragt tusindvis af sølvmønter fra deres rejser, men næsten aldrig kunstsmykker.

Øreringen består af en halvmåneformet guldplade indsat i en ramme lavet af guldtråde prydet med små guldkugler og guldbånd. Den halvmåneformede plade er dækket af en emalje, som er skabt ved en særlig teknik, hvor man knuser og pulveriserer glas, for derefter at smelte det med metal, så det bliver uigennemsigtigt. Emaljens motiv er to stiliserede fugle omkring et træ eller en plante, som symboliserer livets træ.

Denne type smykker kendes fra især det muslimske Egypten og Syrien og fra Byzans og Rusland. Det fundne smykke ligner mest de arabiske eksempler, som stammer fra Egypten.

Samme type som Dagmarkorset

Stil- og håndværksmæssigt er det udført som Dagmarkorset. Det er de eneste to kunststykker af denne type, vi har i Danmark. De stammer begge fra vikingetiden eller den tidligste middelalder og er prestigefyldte smykker, som nok ikke har været genstand for handel, men typisk blev doneret i gave af konger og kejsere.

Det forklarer, hvorfor Dagmarkorset blev fundet i en dronningegrav. Som kontrast hertil er det nye guldfund fundet på en mark i Bøvling uden kendte vikingepladser i nærheden. Hvordan den er havnet dér, er derfor lidt af et mysterium.

”Vi havde jo forventet at finde så fint og uvurderligt et smykke som dette sammen med en stor guldskat eller i en kongegrav og ikke på en tilfældig mark i Bøvling,” siger Peter Pentz forundret.

Sådanne smykker er oftest fundet i de allerfineste grave, for eksempel i Knud den Helliges grav i Odense, hvori der er fundet tekstiler og puder fra Byzans i 900-tallet – i øvrigt med samme motiv; to fugle om en plante eller træ.

En personlig gave fra Byzans kejser?

”En forklaring kan være, at mange vikinger gik i krigstjeneste for den byzantinske kejser, som havde en livgarde, der bestod af krigere fra Skandinavien. Vi ved fra de islandske sagaer, at lejesoldaterne kom hjem fra Østen med silke og våben, og der fortælles også om, at kejseren indimellem donerede fine gaver til sin livgarde. Så det kan tænkes, at øreringen er givet personligt af kejseren til en betroede viking i livgarden. Og så må den altså være tabt under ukendte omstændigheder i Danmark,” siger Peter Pentz.

En mulighed er også, at en pilgrim har hjembragt smykket. Det kunne for eksempel være Kong Erik Ejegod, der sammen med hustruen Bodil rejste til Jerusalem. Kongen selv døde på rejsen.

Øreringen er formentlig oprindeligt indgået i et par, men det er ikke lykkedes at finde en tilsvarende ørering i området.

Kan ses i vikingeudstilling

Hos Holstebro Museum er der begejstring og ros til detektorføreren, som har vist ”stor omhu” med genstanden, forklarer arkæolog og museumsinspektør Astrid Toftdal Jensen.

”Fundet bekræfter, at Vestjylland altid har haft stærke forbindelser ude i verden,” siger hun og tilføjer, at hun håber øreringen på et senere tidspunkt kan udlånes til museet, så den kan ses i det område, den er fundet.

Mandag sættes øreringen i en sikret montre på Nationalmuseet, hvor den indgår i den nuværende vikingeudstilling ”Togtet,” der netop fokuserer på vikingernes rejser til Mellemøsten. Her kan gæster nærstudere den sammen med vikingernes øvrige skatte.

Det er et fint selskab at være i, mener Frants Fugl Vestergaard, som med fundet selv bliver skrevet ind i historiebøgerne:

”Jeg er stolt og glad over at have fundet den, også i forhold til lokalhistorien, for det viser, at vi heroppe fra udkanten også kan lidt – selv for 1000 år siden, hvor der må have været nogle i dette område, som havde indflydelse og status. Det bliver jeg nok aldrig færdig med at tænke på.”