Flere end 100.000 udsættes for psykisk vold
Siden 2019 har psykisk vold i nære relationer været ulovligt, og nu belyser den årlige offerundersøgelse ’Udsathed for vold og andre former for kriminalitet’ for første gang ofrenes oplevelser. Psykisk vold i et parforhold kan komme til udtryk som overvågning, kontrol, systematiske ydmygelser, manipulation, trusler eller isolation.
Ofrene for volden risikerer at få svære mén, og det er derfor godt, at der nu er sat fokus på det, siger analytiker i Det Kriminalpræventive Råd Ingrid Soldal Eriksen:
- De nye tal viser, at psykisk vold er meget udbredt, og ofrene oplever, at den psykiske vold har alvorlige følger. Vi får også bekræftet vores antagelse om, at især kvinder rammes af psykisk vold, og det kan derfor overraske, at fire ud af ti ofre er mænd.
Psykisk vold påvirker ofrenes liv og selvværd
Psykisk vold kan få alvorlige konsekvenser som angst, depression og PTSD, og den nye undersøgelse viser, at ofrene vurderer psykisk vold lige så alvorlig som ofre for fysisk vold. Seks ud af ti ofre finder, at den psykiske vold er alvorlig eller meget alvorlig, og mere end fire ud af ti vurderer, at den psykiske vold påvirker deres liv eller selvværd i høj eller meget høj grad.
Men fordi volden ikke er fysisk, er den svær både at identificere og bryde ud af.
- Vi opfordrer ofre og særligt netværket omkring ofret til at række ud for at søge eller yde den nødvendige hjælp. Psykisk vold er tabubelagt og ofte svært at få øje på. Ofrene vænner sig ofte til volden og mister evnen til at skelne mellem rigtigt og forkert. Derfor er et opmærksomt netværk ekstremt vigtigt, siger Ingrid Soldal Eriksen.
Psykisk vold fører ofte til, at offeret bliver isoleret og selv underdriver omfanget af volden. Det er derfor vigtigt, at man spørger ind uden at virke fordømmende, når man vil gribe ind som pårørende – søster, ven eller kollega.
- Ofte er psykisk vold forbundet med skam, skyld og frygt, som gør det svært at indse, at man har brug for hjælp. I første omgang skal man som pårørende være meget tydelig omkring, at man står klar til at hjælpe, når offeret selv er klar. Start fx med at spørge ind til kæresterelationen, lytte og forsigtigt udtrykke din bekymring. Man kan også ringe til den nationale hotline på 1888, der døgnet rundt tager imod anonyme opkald, siger Ingrid Soldal Eriksen.
Fakta om psykisk vold
- Ud af de cirka 108.000 personer, der var udsat for psykisk vold i 2020, har 7 procent også været udsat for andre typer af vold.
- 60 procent af ofrene for psykisk vold er kvinder. Mere end hver anden er blevet udsat for psykisk vold af en nuværende eller tidligere partner.
- 44 procent af ofrene for psykisk vold vurderer, at volden i høj eller meget høj grad påvirker deres liv.
- 59 procent af ofrene den psykiske vold som værende ‘ret alvorlig’ eller ‘meget alvorlig’.
- Kun 10 procent af tilfældene af psykisk vold blev anmeldt til politiet i 2020. Til sammenligning blev 42 procent af andre typer vold anmeldt.
Kilde: ’Udsathed for vold og andre former for kriminalitet’, 2005-2020.
Offerundersøgelsen er gennemført af Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet i samarbejde med Københavns Universitet
Nøgleord
Kontakter
Sally JensenPressemedarbejderDet Kriminalpræventive Råd
Tlf:61 39 65 63Tlf:61 39 65 63sje@dkr.dkVedhæftede filer
Information om Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd arbejder for at forebygge kriminalitet og skabe et tryggere samfund.
Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Højsæson for indbrud: Godt nabosamarbejde kan spænde ben for tyven25.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien står for døren, og mens mange danskere pakker bilen eller kufferten, glemmer halvdelen at aftale feriehjælp med naboerne. Det er et stort problem – for årvågne naboer, der holder øje og skaber liv på vejen, er et effektivt våben mod indbrud. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd.
Ny rapport: De fleste unge er trygge i nattelivet, men unge kvinder og minoriteter er utrygge20.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste unge fra 16 til 35 år er trygge i nattelivet, men mange unge kvinder og minoriteter føler sig utrygge. Især turen hjem fra byen vækker utryghed, og mange – særligt kvinder – udsættes for eller bekymrer sig om uønsket seksuel opmærksomhed og ubehagelige tilråb. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Rådet opfordrer nu til målrettede indsatser, der kan sikre, at alle unge kan føle sig trygge, når de går i byen.
Ny rapport: Markant flere danskere rammes af digital svindel30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
It-kriminaliteten vokser markant. Antallet af danskere, der oplever at blive udsat for digital svindel, er steget med næsten 100.000 på bare ét år. Flere typer af it-kriminalitet er i kraftig vækst, bl.a. misbrug af betalingskortoplysninger og snyd ved online handel. Det viser en ny undersøgelse fra Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd. Stop op og vær kritisk, før du klikker, lyder advarslen.
Nabofællesskabet under pres: Mere end hver fjerde ønsker sig et bedre naboskab8.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvor mange naboer kender du navnene på? Undgår du øjenkontakt og lader som om, du har travlt på mobilen, når du møder dem? En ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden viser, at mere end hver fjerde oplever, at naboskabet er forringet de seneste fem år. Et svækket fællesskab kan have følger for trygheden og omfanget af indbrud. Derfor lancerer Nabohjælp nu en ny indsats, der skal bringe naboer sammen og øge trygheden.
Antallet af juleindbrud halveret på fem år9.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange huse fik lov at være i fred fra tyvene i juledagene. I 2024 blev der anmeldt 667 indbrud i juledagene mod det dobbelte for fem år siden. Det Kriminalpræventive Råd glæder sig over udviklingen og opfordrer til, at danskerne holder fast i de gode vaner, for på årsbasis er der stadig alt for mange indbrud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum