Red Barnet om ny fattigdomsrapport: Uacceptabelt, at børn fra fattige familier er tilskuere til andre børns fællesskaber

Jeg kunne ikke lide at fortælle, at vi er sådan en familie, der ikke har ret mange penge. Så jeg løj for mine klassekammerater og sagde, at jeg skulle noget andet og ikke kunne komme med.

Nogenlunde sådan lyder 16-årige Roses udsagn i Egmont Rapporten 2021, som er udkommet i dag. Ordene kunne lige så godt være sagt af et barn eller en ung fra en af Red Barnets sommerferielejre eller familieoplevelsesklubber. Det er nemlig præcis den slags bekymringer og følelse af skam, der fylder alt for meget hos børn, der vokser op i økonomisk fattigdom i Danmark.

Egmont Rapporten 2021 slår fast med syvtommersøm, at fattigdom har alvorlige konsekvenser for børn. At børn, der vokser op i fattigdom, halter bagud på uddannelsesniveau, er i dårligere trivsel end deres jævnaldrende kammerater og står uden for fællesskabet. Rapporten bekræfter det billede, som Red Barnet kender fra sit arbejde og tidligere undersøgelser, og det gør kun rapportens konklusioner desto mere alarmerende.

– Rapporten viser, at vi som samfund ikke er blevet et hak bedre til at hjælpe børn fra fattige familier med at flytte sig tilstrækkeligt. Det er på tide at handle. Særligt når undersøgelser igen og igen peger på, at en barndom i fattigdom har store konsekvenser, som ofte rækker ind i voksenlivet. Vi skal gribe børnene, sikre deres trivsel og sørge for, at de får samme muligheder for at uddanne sig og komme ind på arbejdsmarkedet som andre børn. Vi skal sørge for, at de er en del af fællesskabet og ikke føler, at samfundet har opgivet dem på forhånd, siger Red Barnets stedfortrædende generalsekretær, Janne Tynell.

Kalder på en handleplan
Derfor kalder Red Barnet på politisk handling, som kan give børnene og deres familier den fornødne støtte.

– Det er godt, at vi meget snart skal i gang med at diskutere et nyt ydelsessystem. Men det er ikke nok. I Red Barnet opfordrer vi politikerne til også at iværksætte en national handleplan med konkrete mål, der sætter retningen for, hvordan vi bekæmper fattigdom og dens indgribende konsekvenser for børnefamilier, siger Janne Tynell.

Red Barnet anbefaler, at handleplanen indeholder konkrete indsatser, som både forebygger fattigdom og afbøder konsekvenserne for de ramte familier. Indsatserne skal blandt andet sikre familiernes levegrundlag, at de har råd til sunde liv og passende boliger, og at børnene har adgang til fritidsfællesskaber på lige fod med andre børn.

– Vi kan ikke acceptere, at vi i dag har så mange tusinder af børn, der lever i fattigdom i et velfærdssamfund som det danske. I vores arbejde og i adskillige undersøgelser ser vi, at en opvækst i fattigdom har alt for store konsekvenser. Vi og mange andre civilsamfundsaktører står klar til at tage ansvar og bidrage til at ændre situationen for børnene og deres familier, siger Janne Tynell.

Hun peger på, at Red Barnet har flere indsatser, der blandt andet støtter børn i at komme ind i positive fællesskaber med andre børn. Ferie, fritidsfællesskab og familieoplevelser er blot noget af det, der ikke er en selvfølgelighed for fattige familier – og som det ungepanel, der optræder i Egmont Rapporten, netop beder om hjælp og støtte til.

– Det, de unge beder om, kræver ikke raketvidenskab at indfri. Men det kræver politisk vilje og samarbejde på tværs af sektorer. Det burde vi være verdensmestre i her i Danmark. Det skylder vi at vise de børn, der føler sig glemt og klemt, og som ofte ender med at blive tilskuere til andre børns fællesskaber, siger Janne Tynell.

Derfor har Red Barnet samlet fem anbefalinger til politikerne:

1. Skab et nyt og enkelt ydelsessystem
Løft alle børn ud af fattigdom i et nyt ydelsessystem. Mange familier i fattigdom mangler overskud i hverdagen og farer vild i systemet. Derfor er det fuldstændigt afgørende, at det nye ydelsessystem bliver enkelt og overskueligt. Så man kan overskue sin økonomi som familie og ved, hvad man kan få støtte til.

2. Drop egenbetaling i daginstitutioner, skole og fritidshjem
Lav retningslinjer, der tilskynder til, at der ikke indgår egenbetaling på skoleudflugter og aktiviteter i skole og klub, så har alle lige mulighed for at være med. Sørg for ordentligt it-udstyr og internetadgang til både børn og forældre i familien, så alle har mulighed for at deltage i fællesskabet i skolen, i fritiden og på forældreintra.

3. Giv børn den nødvendige hjælp til et aktivt fritidsliv og fritidsjob
Udbred økonomisk støtte til kontingent, udstyr og transport, så alle børn har lige adgang til foreningslivet. Lav følgeordninger og fritidsvejledning, som bygger bro mellem hjemmet og fritidsaktiviteten for børn fra foreningsuvante familier. Tænk civilsamfundet ind. Hjælp børn fra fattige familier i gang med et fritidsjob, som kan styrke personlige, sociale og faglige kompetencer og have positiv indflydelse på tilknytning til fællesskab og uddannelse.

4. Støt adgangen til gode oplevelser
Giv børn og familier i fattigdom adgang til netværk og gode oplevelser gennem klubber og ferielejre. Det giver et pusterum fra en trængt hverdag. Gør det enkelt og overskueligt for forældrene, og tænk civilsamfundet ind.

5. Afskaf forventningsfattigdom
Kvalificér lærer- og pædagoguddannelserne, og sørg for ressourcer og tid til det relationelle arbejde, så de voksne omkring børnene kan være gode rollemodeller, der tror på og har forventninger til det det enkelte barn. Giv ikke op på forhånd, men hav øje for det enkelte barns potentiale.