Esbjerg Kommune

Høj smitte sender de yngste elever hjem fra Skads Skole Signatur  

Del
Fra i morgen er Skads Skole Signatur lukket for eleverne i 0.-4. klasse. Det har Styrelsen for Patientsikkerhed besluttet, og skolen er straks gået i gang med at planlægge nødpasning og hjemmeundervisning.

På Skads Skole Signatur er der nu så mange smittede med coronavirus, at Styrelsen for Patientsikkerhed har besluttet, at Esbjerg Kommune skal lukke skolen for eleverne i 0.-4. klasse. Aktuelt lyder meldingen på 53 elever og syv ansatte, der er smittet med coronavirus. Lukningen gælder fra i morgen, den 10. december, og fem dage frem, og i den periode må skolens 211 elever i 0.-4. klasse og deres forældre ikke komme på skolen hverken til undervisning eller i SFO’en.

I stedet skal eleverne have hjemmeundervisning, som efter nedlukningen gælder for alle elever først frem til juleferien og derefter til den 5. januar, sådan som regeringen meldte ud på pressemødet onsdag. Der vil dog være mulighed for nødpasning for de elever, der af forskellige grunde ikke kan være hjemme, og det er skolen nu i dialog med familierne om, lige som skolens personale straks er gået i gang med at planlægge de kommende dages hjemmeskole.

Grundig rengøring og test

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er det nødvendigt at sætte ind med en lukning af skolen for de yngste elever, fordi smitteudbruddet er accelereret, og smitten er fordelt over flere klasser. Samtidig er det ikke sikkert, at smittekæderne er blevet brudt.

Personalet må fortsat komme på skolen, der nu følger Styrelsen for Patientsikkerheds anbefalinger om grundig rengøring og også helt på linje med styrelsen anbefaler alle elever og ansatte og deres familier at blive testet for coronavirus.

”Vi er yderst seriøse omkring styrelsens påbud og har med det samme taget fat på alle de praktiske opgaver, der følger med nedlukningen. Vi har efterhånden noget erfaring at trække på og følger selvfølgelig alle anbefalinger, så vi forhåbentlig sammen kan få stoppet smitten og sende alle trygt og godt ind i juletiden,” siger områdechefen for Kultur & Skole, Ulla Visbech.

Kontaktinformation

Ulla Visbech, områdechef for Kultur & Skole, tlf. 20 48 50 73, uvi@esbjerg.dk

Arne Nikolajsen, direktør for Fritid Sundhed & Omsorg, tlf. 23 47 71 28, arni@esbjerg.dk

Information om Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune
Torvegade 74
6700 Esbjerg

76161616http://www.esbjerg.dk

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.

Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye