Stort slagtøjsmøde med sjældent opførte amerikanske værker

Slagtøjsensemblet PERCURAMA har stået i spidsen for en smeltedigel af kunstneriske udtryksformer. Udover ny musik-koncerter, har man bl.a. kunnet opleve ensemblet til ‘cross-over’-performances, koncerter for børn og musikteater.

Ensemblet blev grundlagt af professor Gert Mortensen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og består af en kombinationen af studerende og undervisere, hvilket kan fremmane et stort antal musikere fra den danske slagtøjsscene – mellem 2 og 25 alt afhængig af repertoire.

Gennem mange år har PERCURAMA haft et frugtbart samarbejde med den franske dirigent Jean Thorel, en passioneret promotor for ny og ukendt musik, der har stået i spidsen for omkring 700 uropførelser. Thorel er en ukonventionel fortolker af både ny og klassisk musik og har begejstret mange kritikere i sit hjemland såvel som internationalt.

Sopran Signe Asmussens nysgerrighed og skarpe musikalitet har sammen med passionen for ny musik og kammermusik gjort hende til en foretrukken samarbejdspartner for nationale ensembler — nu også PERCURAMA på Ginasteras Cantata para América Mágica. Foruden Asmussen kan man høre violinist Niklas Walentin på dette album, der er hans andet på Naxos. Walentin er solist på Harrisons Koncherto. Han har også en tilknytning til DKDM, hvorfra han debuterede fra solistklassen i 2017 og siden har modtaget talrige priser og legater. 

Fire modernistiske slagtøjsværker
Af de fire værker på albummet er det første komponeret af den centrale skikkelse for det 20. århundredes musik, John Cage (1912-1992). First Construction (in Metal) er skrevet i 1939 for seks percussionister og en assistent og inkluderer instrumenter som japanske og balinesiske gongs, kinesiske og tyrkiske bækkener, bilbremsetromler, ambolte og en gong sænket ned i vand. Cage eksperimenterer med at lade numeriske principper styre det musikalske forløb, i dette tilfælde tallet 16, der gennemsyrer værkets struktur på flere måder.

Argentinsk fødte Alberto Ginastera (1916-1983) indarbejdede i slutningen af 1950’erne mere modernistiske træk i sine kompositioner, og hans musik blev i stigende grad en syntese af mikrotonalitet, dodekafoni og aleatorik ved siden af de traditionelle, argentinske stiltræk. Storværket Cantata para América Mágica (1960) for solovokal og slagtøj er fra komponistens såkaldte ‘neo-ekspressionistiske’ periode og anvender præcolumbianske tekster, som handler om menneskelivets vilkår, krig, naturfænomener, morgengry, nat og kærlighed.

Lou Harrison (1917-2003) var en pioner for brugen af alternative stemningssystemer og nye instrumenter — og særligt for at integrere world-musikken i sine værker. Han udviklede en interesse for asiatisk musik, og Koncherto por la violino kun perkuta orkestro (1959) er bare et eksempel på komponistens arbejde med at integrere ikke-europæiske musikformer med traditionelt europæisk formsprog.

Med Ionisation skaber Edgard Varèse (1883–1965) et klangligt landskab og sin helt egen poesi. Varèse brød med traditionel formtænkning og introducerede et nyt syn på tekstur og klang: klangmasser i nærmest arkitektoniske konstruktioner. Ionisation (1929-31) er på sin måde lige så epokegørende som Stravinskys Le Sacre du printemps og Schönbergs Pierrot lunaire.

Dette er PERCURAMAs første album på Naxos.