Forladt jernbane skal forvandles til sti på tværs af fire kommuner
INFRASTRUKTUR
Billund, Vejen, Esbjerg og Varde Kommune har nu alle godkendt en aftale med BaneDanmark om at overtage Bramming-Grindstedbanen, hvor det sidste godstog kørte i 2012.
De fire kommuner vil i fællesskab udvikle strækningen til en rekreativ sti med et fælles udtryk i skiltning og faciliteter på tværs af kommunegrænser. Dette arbejde begynder i 2022.
Den forladte jernbane er stort set uden bakker og skarpe sving, og da der flere steder også er læ fra omkringliggende træer og buske, rummer den 40 kilometer lange strækning et særligt stort potentiale for en cykelsti.
Forbundet til resten af Danmark
Strækningen har desuden potentiale til langdistancevandring. I Grindsted er jernbanen forbundet til flere andre større stier – blandt stien fra Grindsted til Funder syd for Silkeborg. Og i Varde Kommune krydses den 140 kilometer lange Kyst til Kyst Stien.
Interesserede kan allerede nu vandre på skinnerne med vished om, at der ikke kommer flere tog.
Citater
Preben Friis-Hauge, formand for Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune:
”Bramming-Grindstedbanen rummer et uforløst potentiale for at skabe et rekreativt tilbud, der vil appellere til borgere og turister på tværs af alle fire kommuner. Første skridt var en aftale med BaneDanmark, og nu venter arbejdet med i fællesskab at udvikle en attraktiv og sammenhængende løsning.”
Per Nyhus, formand for Teknik og Miljøudvalget i Billund Kommune:
”Grindsted er allerede i dag et centralt kryds for flere rekreative banestier på tværs i kommunen, og med Bramming-Grindstedbanen bliver krydsets sydvestlige ben nu også farbar. Dermed vil det blive muligt at vandre eller cykle mellem byer som Sdr. Omme, Filskov, Stenderup-Krogager og Hejnsvig helt uden at komme i nærheden af biler eller tung trafik. Projektet har stort potentiale for både borgere og turister i Billund Kommune såvel som i de andre fire kommuner”.
Vagn Sørensen, formand for Udvalget for Teknik og Miljø i Vejen Kommune:
I Vejen Kommune glæder vi os over, at det nye fælles projekt er godkendt af alle kommuner. Det gode samarbejde gavner projektet allerede fra starten. Nu trækker vi i arbejdstøjet, så vi kan få etableret en besøgsværdig og oplevelsesrig sti langs den historiske strækning til gavn og glæde for alle.
Søren Lambertsen, formand for Teknik & Byggeudvalget i Esbjerg Kommune:
”Banetracéets beliggenhed giver en unik mulighed for at etablere en sti, der binder det nordøstligste hjørne af Esbjerg kommune og nabokommunerne sammen med det eksisterende overordnede stinet mellem Esbjerg, Bramming og Ribe. Stien vil skabe bedre stiforbindelser i et område, hvor de rekreative muligheder er begrænsede, og jeg håber, det kan være en styrkelse af indlands turismen med en sti etableret i grønne omgivelser, hvor det kun er ved overkørslerne, at man møder køretøjer.”
Fakta
- Bramming-Grindstedbanen blev anlagt fra 1916-1920. Frem til 1960´erne blev den primært brugt til at transportere brunkul. Det sidste godstog kørte på strækningen i 2012.
- Billund, Vejen, Esbjerg og Varde Kommune overtager jernbanen fra BaneDanmark med en købssum på nul kroner, men det er op til kommunerne at finansiere den fremadrettede drift og udvikling af strækningen.
- Vedhæftede kort viser jernbanens forløb.
Kontakter
Søren Toksvig JensenKommunikationsmedarbejder i Varde Kommune
Tlf:61 63 98 01srej@varde.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Direktør i Varde Kommune har fået nyt job24.4.2025 11:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Britta Boel stopper som direktør for Børn, Læring og Job for at blive direktør for Børn og Unge i Vejle Kommune. Konstituering af direktionen i Varde Kommune er på plads.
Lodsejere peger frivilligt på over 2.600 hektar til Den Grønne Trepart11.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Varde Kommune har lodsejere på få uger budt ind med yderligere 2.626 hektar jord til etablering af lavbundsprojekter. Næste skridt bliver at skabe sammenhæng mellem de udpegede arealer.
Varde Kommune konstituerer kommunaldirektør10.4.2025 16:49:11 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Varde Kommune har i dag konstitueret Karoline Klaksvig som kommunaldirektør. Det sker efter, at de har fulgt Økonomi- og Erhvervsudvalgets indstilling om at ophøre samarbejdet med Henning Haahr Pedersen.
Samarbejde med kommunaldirektør skal ophøre3.4.2025 09:16:31 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Varde Kommune har i dag besluttet at indstille til Byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Henning Haahr Pedersen skal ophøre.
Varde Kommune overtager driften af Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter fra 20262.4.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. januar 2026 overdrages driften af Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter fra Danske Diakonhjem til Varde Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum