Topdanmark A/S

Topdanmark styrker kundeoplevelsen og ændrer koncernledelsen

Del
Brian Rothemejer Jacobsen har været medlem af Topdanmarks direktion siden 2016.
Brian Rothemejer Jacobsen har været medlem af Topdanmarks direktion siden 2016.

Topdanmark gennemfører en omorganisering, hvor selskabets kundeservice decentraliseres fra at være en tværgående gruppefunktion til at blive en integreret del af selskabets kommercielle divisioner: Privat, Landbrug & Erhverv samt Pension og Livsforsikring.

Det sker efter, at en gruppe med koncerndirektør Brian Rothemejer Jacobsen i spidsen de seneste måneder har undersøgt, hvad der vil være den bedste løsning for betjeningen af kunder. 

”Vi har taget en beslutning, som skal udvikle og styrke kundeoplevelsen. Det sker ved, at vores forretningsområder nu får et tydeligere ansvar for salg, fastholdelse og direkte servicering af kunder," siger Peter Hermann, adm. direktør og Group CEO i Topdanmark.

"Forsikring og rådgivning kan være kompleks og kræver en høj grad af ekspertise, og ved at samle kundeservicespecialister med branchespecialister i divisionerne håber vi på at kunne skabe stærkere fagfællesskaber, som uden tvivl kommer til at gøre en positiv forskel for vores kunder og det samfund, som vi er en del af,“ siger han.

Nyt medlem af koncernledelsen

Omorganiseringen betyder, at landets næststørste forsikringsselskab samtidig siger farvel til Brian Rothemejer Jacobsen, der senest har haft ansvaret for blandt andet den centrale kundeservice, og som har valgt at stoppe som konsekvens af den beslutning, han selv har været med til at gennemføre.

I stedet indtræder skadedirektør Rasmus Ruby-Johansen i koncernledelsen. 

“Det er et naturligt skridt at gøre Rasmus til medlem af koncernledelsen. Siden 2017 har han udviklet og ledet en kernefunktion med stor betydning for Topdanmarks økonomi og kundeoplevelse. Rasmus har sammen med skadeledelsen skabt mærkbare og stærke resultater, og jeg glæder mig til at fortsætte det gode samarbejde,” siger Peter Hermann. 

Rasmus Ruby-Johansen udnævnes til koncerndirektør og indtræder i koncernledelsen den 1. februar 2022.   

Han får desuden ansvaret for enheden Customer Excellence, som skal sikre en ensartet kundeoplevelse på tværs af Topdanmarks divisioner, blandt andet gennem styring af processer og systemer.

Fratræder efter mere end 33 år i Topdanmark

Siden 1988, hvor Brian Rothemejer Jacobsen blev ansat i selskabet, har Topdanmark gennemgået en stor forandring, som Brian Rothemejer Jacobsen gennem roller som adm. direktør for Topdanmark Livsforsikring og senest COO og koncerndirektør har været med til at drive.

“Selvom Brian ikke stopper før en gang i 2022, så er det vigtigt for mig at sige en stor tak til Brian, der har taget en svær og modig beslutning, hvor han sætter Topdanmark foran sig selv. Udover at have været drivkraften bag en lang række strategiske initiativer, som betyder, at Topdanmark i dag er en konkurrencedygtig og veldrevet virksomhed, har han været en kulturbærende leder og personlighed i Topdanmark, som kolleger kommer til at savne,” siger Peter Hermann.

Brian Rothemejer Jacobsen afregistreres officielt som direktør den 31. december 2021 og udtræder af Topdanmarks koncernledelse den 31. januar 2022. I den forbindelse ophører den nuværende COO-rolle.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Brian Rothemejer Jacobsen har været medlem af Topdanmarks direktion siden 2016.
Brian Rothemejer Jacobsen har været medlem af Topdanmarks direktion siden 2016.
Download
Skadedirektør Rasmus-Ruby Johansen.
Skadedirektør Rasmus-Ruby Johansen.
Download
Download

Links

Information om Topdanmark A/S

Topdanmark A/S
Topdanmark A/S
Borupvang 4
2750 Ballerup

https://www.topdanmark.com/

Topdanmark er landets næststørste forsikringsselskab og fjerdestørste kommercielle pensionsselskab.

Vi er 2.400 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000  erhvervs- og landbrugskunder og over 500.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Risiko for kraftig regn og lokale skybrud: Her er 5 gode råd til boligejere31.5.2025 17:17:53 CEST | Pressemeddelelse

Årets første skybrud kan ramme Danmark søndag. DMI varsler risiko for kraftig regn og lokale skybrud over hele landet, undtagen Bornholm, søndag den 1. juni. Det får forsikringsselskaberne Topdanmark og If til at opfordre danskerne til at tage forholdsregler allerede i dag. ”Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at forebygge skader, og med det aktuelle varsel vil vi gerne opfordre vores kunder til at tage deres forholdsregler. Vi følger naturligvis situationen tæt,” siger Helene Ibsen, boligchef i Topdanmark. Skybrud defineres som mindst 15 mm regn på 30 minutter, og ifølge DMI kan det blive aktuelt i store dele af landet – særligt i Jylland, men også på Sjælland og Fyn. ”De typiske skader, som vores kunder bliver ramt af ved skybrud, er vand i kælderen, vandskader gennem utæt tag, kloakvand op gennem toiletter, vand gennem åbne vinduer og døre samt manglende rensning af tagrender og brønde, der giver indtrængende vand,” siger Helene Ibsen. Hos Topdanmark og If opfordrer man boligejere

Forsikringsselskaber advarer: Drop ukrudtsbrænderen18.5.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse

Det knastørre vejr får nu forsikringsselskaberne If og Topdanmark til at advare mod brug af ukrudtsbrænder. ”Vi vil på det kraftigste fraråde danskerne at bruge ukrudtsbrænder, når det er så tørt som nu. Selv en lille gnist kan lynhurtigt antænde en brand,” siger Lama Chehade, skadesdirektør i Ifs danske forretning. Ukrudt pibler i øjeblikket frem i haven, og det får hvert år nogle haveejere til at ty til andre metoder end lugejern og mælkebøttejern. Men brugen af ukrudtsbrændere kan være særdeles farlig under de nuværende tørkeforhold. Fredag og lørdag nåede DMIs tørkeindeks over 9, hvilket betød, at vi fik sæsonens første to nationale tørkedøgn. Det er ikke set så tidligt på året i de 21 år, som DMI har data fra. Det betyder, at der i gennemsnit mangler cirka 90 millimeter nedbør i de øverste jordlag i hele landet, men de nuværende prognoser viser ikke meget regn i den nærmeste fremtid. ”Vi forventer i den kommende periode at se anmeldelser om brande i huse, skure og carporte, der er

Tusindvis af danskere ramt af tyggeskader24.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Topdanmarks kunder gør i høj grad brug af muligheden for at få dækket skader på tænderne gennem ulykkesforsikringen, og det er særligt en type tandskade, der fylder i statistikkerne. Det viser tal fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. I efteråret 2023 gjorde forsikringsselskabet det muligt for sine kunder at få dækket tyggeskader under ulykkesforsikringen. Det har ført til, at antallet af skader på Topdanmarks ulykkesforsikring er steget markant fra 2023 til 2024, hvor tyggeskader stod for knap 25 pct. af alle skader på ulykkesforsikringen. ”Vi oplever, at kunderne gør hyppigt brug af denne dækning, og at de er meget tilfredse med den. Det er vi rigtig glade for, men vi vil samtidig opfordre danskerne til at være forsigtige, når de sætter tænderne i en række fødevarer,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadesdirektør i Topdanmark. I Topdanmark er det erfaringen, at fødevarer som stegt flæsk, slik, som er hårdt, og brød med kerner giver danskerne tyggeskader. ”Man bør v

Topdanmark med løftet pegefinger: Tusindvis kommer til skade, når de laver havearbejde16.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Ifølge DMI kan påsken byde på varmt vejr, og det kan få mange danskere til at gå i haven for at slå græsset eller klippe hækken. Men gør det med omtanke, lyder opfordringen fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. Topdanmark modtager hvert år anmeldelser fra kunder, der er kommet til skade i haven, og de mange ulykker i haven mærker Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus også til – særligt i foråret og sommeren. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at akutmodtagelsen ved Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus registrerede 828 tilskadekomne efter havearbejde i 2024. Det svarer til ca. 12.500 årligt på landsplan. ”Vi ser desværre mange ulykker relateret til havearbejde, fordi folk ikke er vant til så hårdt fysisk arbejde, og fordi de ikke er forsigtige eller opmærksomme nok. Man kan komme rigtig galt afsted, og man bør derfor tænke sig om en ekstra gang, før man flytter et ton fliser eller klipper hæk i flere meters

Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse

Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye