PRESSEMEDDELELSE: Vil du have løn for at lege med LEGO klodser?
3.12.2021 12:49:09 CET | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse

LEGOLAND® har otte nye byggeoplevelser på programmet til 2022, og fra i dag kan man derfor søge et helt nyt og anderledes job til den kommende sæson. Som ’byggehelt’ i LEGOLAND byder arbejdsdagen på at lege med LEGO® klodser med børnene og motivere både dem og deres forældre til at finde det indre legebarn frem og bygge sjove og fantasifulde modeller mange forskellige steder i parken.
- Det er altid sjovt, når vi har brug for en ny type medarbejdere i LEGOLAND. I år skal vi bruge byggehelte, så hvis du har lyst til at lege med LEGO klodser med børnene og være med til at inspirere dem og deres familier til at bruge LEGO klodserne på nye og kreative måder, glæder vi os til at høre fra dig, siger Bente Noringriis, der er HR director i LEGOLAND.
LEGOLAND har naturligvis også brug for nye medarbejdere til de mere kendte funktioner, hvor man blandt andet kan blive aktivitetsmedarbejder, butiksansat, rengøringsmedarbejder, receptionist eller medarbejder i Mad & Drikke afdelingen.
- Ens for alle jobs er, at alle medarbejdere i LEGOLAND er oplevelsesmedarbejdere, som går glade på arbejde hver dag for at skabe fantastiske og minderige oplevelser for gæsterne. Der er masser af muligheder for at finde præcis det job, som passer bedst til dig, siger Bente Noringriis.
Unikt sammenhold og meget tilfredse medarbejdere
Som medarbejder i LEGOLAND bliver man en del af en arbejdsplads med en helt særlig kultur og et unikt sammenhold både i de enkelte afdelinger og på tværs, hvor der blandt andet arrangeres sociale aktiviteter og fester. Der er gode muligheder for at få nye venner, og rigtigt mange medarbejdere tager også deres venner med som nye kolleger.
- Når vores medarbejdere er glade for at gå på arbejde, smitter det naturligvis af på den oplevelse, de giver vores gæster. Derfor gør vi meget ud af, at der er et godt fællesskab blandt medarbejderne, og at man skal kunne være sig selv i LEGOLAND og føle sig respekteret, forklarer Bente Noringriis.
I LEGOLAND er der plads til alle lige fra unge mennesker, som skal have et job for første gang, over mere erfarne til seniorer, som ikke føler sig helt færdige med arbejdsmarkedet. I mange afdelinger trænes man til at kunne bestride forskellige roller, så der er god mulighed for personlig udvikling. Har man ambitioner er der også masser af mulighed for mere ansvar og over tid måske en rolle som træner eller team koordinator.
Man kan finde alle de ledige stillinger på www.legoland.dk/job
For yderligere oplysninger kontakt pressechef, Kasper Tangsig på 7950 1609 eller presse@legoland.dk
Billeder
Information om LEGOLAND Billund
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Fuld fart på sæsonens første åbningsdag i LEGOLAND®28.3.2026 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Flere tusinde forventningsfulde gæster besøger LEGOLAND® i dag på årets første åbningsdag, hvor vi også har indviet Danmarks første duellerende rutsjebane, Minifigure Speedway, med ræs og eksklusive LEGO® præmier på højkant.
Danmarks første duellerende rutsjebane åbner i LEGOLAND®: Store præmier på højkant i det første officielle ræs på åbningsdagen18.3.2026 07:51:44 CET | Pressemeddelelse
LEGOLAND® inviterer 12 personer til at deltage i det første officielle ræs i den nye familieforlystelse Minifigure Speedway, når parken slår dørene op lørdag den 28. marts.
For fjerde år i træk: Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob byder på 800 ledige stillinger i Billund15.1.2026 09:33:38 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 24. januar kl. 10–14 inviterer LEGOLAND®, Lalandia, LEGO® House, WOW PARK og Airport Hotel Billund endnu en gang til Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob i Billund Idrætscenter. Her står 800 ledige stillinger på højkant, når fem af Billunds største attraktioner går sammen om at byde nye kollegaer velkommen.
Bliv en del af fællesskabet i LEGOLAND® – søg sæsonjob nu!5.12.2025 14:34:44 CET | Pressemeddelelse
Drømmer du om et job, der er federe end de fleste og giver dig et fællesskab med venner for livet?
LEGOLAND® åbner julesæsonen med verdens længste peberkagemand og nye LEGO® minifigur-maskotter20.11.2025 15:13:24 CET | Pressemeddelelse
Når LEGOLAND® åbner op for julesæsonen lørdag den 29. november, bliver det med duften af friskbagt peberkage og en afsløring af to helt nye LEGO® minifigur-maskotter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





