Epilepsihospitalet og Sclerosehospitalet hjælper patienter fra Region Sjælland
Det er medicinske patienter fra især Slagelse Sygehus, der fra mandag 6. december kan indlægges på Filadelfia i Dianalund. Det er også sket tidligere under corona-epidemien, så personalet er godt forberedt på opgaven.
Sygehusene er i øjeblikket presset af den 3. covid-bølge, mange akutte patienter og mangel på hænder. Presset er så højt, at flertallet af patienter med ikke-hastende aftaler og operationer får deres tid udsat. Men det er ikke længere nok.
- Vi oplever, at vi har rigtig mange patienter denne vinter, blandt andet på de medicinske afdelinger. Vi er derfor glade for, at vi gennem et tæt samarbejde med Filadelfia kan hjælpes ad med at sikre pleje og omsorg til vores patienter, siger vicedirektør Charlotte Bøll fra Slagelse Sygehus.
Fra mandag kan de første fire medicinske patienter bliver indlagt på Filadelfia. Antallet vil derefter gradvist øges op til i alt 12 patienter frem mod jul. Det kan blive aktuelt med flere i det nye år, hvis situationen gør det nødvendigt.
- Corona er desværre svær at slå ned. Så vi stiller selvfølgelig op igen og gør os klar til at hjælpe sygehusene igennem. Vi vil fortsat behandle børn og kritisk syge voksne med epilepsi, siger adm. direktør Jens-Otto S. Jeppesen fra Filadelfia.
Det er læger fra regionens e-Hospitalet, der har ansvaret for behandlingen af patienterne under indlæggelsen. Filadelfia stiller deres eget sundhedspersonale til rådighed. Desuden kommer der plejepersonale fra Sclerosehospialet i Haslev til Filadelfia.
Sclereosehospitalernes direktør Merete Stubkjær Christensen siger:
- Vi er rigtig glade for at kunne hjælpe til, og som læge er det utrolig dejligt at se, at vi specialhospitaler og regionshospitaler forstår at arbejde tæt sammen om at sikre det bedst mulige forløb for patienterne. Vi er ét samlet sundhedsvæsen, der gennem samarbejde kan løse selv vanskelige situationer.
Aftalen gælder i første omgang indtil 21. december, hvor Filadelfia julelukker. Derefter vil behovet bliver vurderet igen.
Epilepsihospitalet Filadelfia har været aktiveret som en del af covid-beredskabet i Region Sjælland både i foråret 2020 under 1. covid-bølge og syv uger i januar-februar 2021 under 2. bølge.
Kontakter
Pressevagten, Region Sjælland, 57 87 50 52
Vicedirektør Charlotte Bøll, Slagelse Sygehus, 30 11 79 57
Administrerende direktør Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, Filadelfia, 24 94 56 12
Direktør Merete Stubkjær Christensen, Sclereosehospitalerne, 30 54 23 69
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Flere læger til Odsherred og Lolland3.6.2025 17:20:14 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har netop besluttet, at der skal åbnes yderligere to nye lægeklinikker med i alt tre praktiserende læger i Odsherred og Lolland for at styrke lægedækningen i de to kommuner.
Region Sjælland står klar til PFAS-indsats i Tune – venter stadig på statslig afklaring3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods vedtagelsen af en national PFAS-handlingsplan for ét år siden er det stadig ikke muligt at søge om midler til oprensning. Derfor står Region Sjælland nu klar til selv at handle for fortsat at sikre rent drikkevand til borgerne i Tune, hvor et af landets hårdest ramte vandværker ligger
Patienter med diabetes og psykisk sygdom tilbydes samlet behandling i hele Region Sjælland31.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samlet behandling til patienter med diabetes og psykisk sygdom bliver nu udvidet til hele Region Sjælland. Tilbuddet har givet patienterne langt færre indlæggelsdage og gør dem bedre til at klare hverdagen med en psykisk sygdom.
It-udfordring på sygehuse løst16.5.2025 12:58:15 CEST | Pressemeddelelse
Sygehusene i Region Sjælland har i dag været ramt af it-udfordringer, der nu er løst. Dette har medført spredte problemer, lokale forsinkelser og enkelte aflysninger af operationer. Forsinkelserne forventes indhentet i løbet af dagen.
10 ekstra batteritog skal styrke den kollektive trafik i Region Sjælland6.5.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Sjælland har besluttet at udnytte en option på indkøb af yderligere 10 nye batteritog, som skal indsættes på Odsherredsbanen. Investeringen er en del af regionens strategi for grøn omstilling og styrkelse af det regionale hovednet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum