Bliver digitale museumsbesøg det nye normal?

Den 15. april 1945 blev koncentrationslejren Bergen-Belsen befriet. 120.000 mennesker har været fanger her, og mindst 52.000 er døde. I dag er lejren – ligesom en række andre – åben for besøgende, der tager rejsen til byen Bergen i nærheden af Celle i Nordtyskland.
Lejren bør være endnu mere tilgængelig, mener Stefan Jänicke, der er ekspert i visualisering af data. Han er optaget af at finde nye, digitale måder at formidle vores fælles kulturarv på, og han arbejder med at udvikle ideer til computermodeller og -værktøjer, der gør det muligt at udforske koncentrationslejre digitalt.
Det sker med støtte fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, og han bruger lejren Bergen-Belsen som case.
- Det er ikke så vigtigt, at det lige er Bergen-Belsen, jeg arbejde med som eksempel. Det vigtige er, at vi kan blive ved med at besøge disse lejre. Intet kan konkurrere med at være der selv, og fysiske besøg skal altid være en mulighed, men der er rigtigt mange mennesker, der aldrig får mulighed for selv at besøge en koncentrationslejr, siger han.
Derfor har det værdi at gøre dem tilgængelige i et digitalt univers, understreger forskeren:
- Der er to store fordele: For det første får de mange mennesker, der ikke fysisk kan besøge stedet, mulighed for det. For det andet kan vi lægge meget mere ind i det digitale besøg, end der kan opleves ved et fysisk besøg, siger Stefan Jänicke.
De allerede gammelkendte metoder som fx, at man kan ”gå rundt” på et sted vha computer-curseren eller at man kan klikke på noget og få en tekstboks op, er oplagte metoder. Men digital udforskning kan være meget mere end det, påpeger han.
Stefan Jänicke giver disse eksempler på digitale måder at opleve koncentrationslejren Bergen-Belsen:
- Under et digitalt besøg kan man fx taste sin alder eller sin hjemegn ind og blive matchet med fanger i lejren, som var jævnaldrende eller kom fra samme hjemegn. Under sit digitale besøg kan man så få push-beskeder, når ens match har skrevet noget i sin dagbog, fx om det lokale, man kommer ind i.
- Bergen-Belsen var del af et kæmpe netværk, hvor nazisterne udvekslede information om transporter, nye lejre osv. De arkiver kan man som digital besøgende få relevant materiale fra.
- Under sit digitale besøg kan man vælge fokus på særlige temaer. F.eks. mad, og så vil man få adgang til fx dagbogspassager, hvor fanger skriver om mad. Et andet eksempel kan være ”nye ankomster”, og så får man adgang til tyskernes data om de togtransporter, der ankom til lejren.
- Man kan besøge forskellige udgaver af samme sted. Næsten alle historiske bygninger har ændret udseende gennem tiden, og med computermodeller kan man invitere den digitale gæst ind i forskellige udgaver af samme sted.
Kontakter
Lektor Stefan Jänicke, Institut for Matematik og Datalogi, Syddansk Universitet.
Telefon: 7142 8269, mail: stjaenicke@imada.sdu.dk, https://imada.sdu.dk/~stjaenicke/
birgitte svennevigJournalist, kommunikationsmedarbejderDet Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Tlf:27598679birs@sdu.dkBilleder
Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Nu begynder Danmarks største måling af bevægelse8.10.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 550.000 danskere modtager i dag et spørgeskema i e-Boks fra forskningsprojektet Danmark i Bevægelse. Målet er at gøre os mere aktive.
Christina Anne Vinter udnævnt til professor i obstetrik ved SDU3.10.2025 12:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Professoratet skal styrke forskningen i gravide med diabetes og overvægt og bidrage til udvikling, kvalitet og ny viden om forebyggende indsatser for mor og barn.
Stor donation fra Otto Mønsteds Fond baner vej for nyt studenter-iværksætterhus på Syddansk Universitet3.10.2025 09:05:20 CEST | Pressemeddelelse
SDU står over for en bemærkelsesværdig styrkelse af indsatsen for entreprenørskab og innovation blandt de studerende. Otto Mønsteds Fond har besluttet at støtte universitetet med en generøs donation på 50 mio. kroner – en af de største enkeltdonationer fra fonden til dato – til etableringen af et nyt, kreativt innovationshus på campus i Odense.
Tre pressemeddelelser trukket tilbage fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet30.9.2025 18:49:11 CEST | Pressemeddelelse
Pressemeddelelserne blev oprindeligt publiceret som led i universitetets forskningsformidling. Vi beder medier, der har bragt historierne, om at tage dem af, hvis I aktuelt stadig har dem liggende på jeres hjemmesider.
Havet og ferske vande er under pres som aldrig før19.9.2025 08:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Derfor danner Nyborg rammen om international havmiljøkonference under Danmarks EU-formandskab
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum