Udbud af Nordhavnstunnel i København klar
30.11.2021 08:57:06 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Vejdirektoratet skal for Københavns Kommune bygge en 1,4 km lang tunnel under Svanemøllebugten, som forbinder Nordhavnsvejtunnelen med Kattegatvej i Nordhavn.
”Vi har det sidste halvandet år arbejdet med planlægning og udarbejdelse af udbudsmateriale, og det er en stor milepæl, at vi nu kan gå i udbud og dermed gå i gang med næste etape af projektet nemlig at finde en entreprenør, der kan udføre arbejdet i marken,” siger Silas Nørager, senior projektleder i Vejdirektoratet, og ansvarlig for byggeriet af den kommende Nordhavnstunnel.
“I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet har vi i Vejdirektoratet også fokuseret på krav til bæredygtighed og digitalisering. Vi har lyttet til markedet og vi er spændte på at se, hvordan markedet tager imod vores idéer i udbudsmaterialet. Her tænker vi blandt andet på krav til CO2-afregning og krav til 3-, 4-, og 5D modellering,” fortsætter Silas Nørager.
Opgaven udbydes som en totalentreprise, og kontrakttildelingen forventes at finde sted i sommeren 2022 såfremt der tildeles på indledende tilbud.
Entreprisen omfatter projektering og anlæg af en 1,4 km lang cut-n-cover tunnel, der er en fortsættelse af den eksisterende Nordhavnsvejstunnel, som skal løbe under Svanemøllehavnen og op til Kattegatvej i Nordhavn. Tunnelen skal være fremtidssikret til Østlig Ringvej.
Entreprisen omfatter også etablering af en ny vejstrækning, der forbinder Sundkrogsgade med Baltikavej samt etablering af et nyt kryds mellem Baltikavej/Kattegatvej/Oceanvej.
Se udbuddet på Leverandørportalen.
Stor international interesse
Tilbage i juni 2020 afholdte Vejdirektoratet markedsdialogmøder med mulige leverandører til projekt Nordhavnstunnel. Otte virksomheder blev inviteret med om bordet til videndeling og sparring for at finde de bedste løsninger til tunnelprojektet.
”Vi har været glade for den sparring, vi har haft med branchen både internationalt og den danske, og det har haft stor betydning for udbudsmaterialet, der er blevet skærpet i processen,” siger Silas Nørager.
Der blev vist interesse for projektet fra både Spanien, Belgien, Holland og Tyskland. Se Stor international interesse for projekt Nordhavnstunnel | Vejdirektoratet
Processen
Når udbudsmaterialet er gjort tilgængeligt, sker der en udvælgelse af entreprenører til opgaven. Der vil blive prækvalificeret op til fire entreprenører eller konsortier til at byde på opgaven. Udvælgelsen forventes at være på plads i starten af det nye år.
De udvalgte entreprenør skal aflevere tilbud på opgaven i 2. kvartal 2022. Vejdirektoratet kan vælge at indgå entreprisekontrakt baseret på de indkomne tilbud eller vælge at starte forhandlingsmøder med entreprenørerne såfremt de modtagne tilbud ikke lever op til forventningerne om pris og kvalitet.
Med den korte udbudsproces vil der kunne indgås kontrakt med den vindende entreprenør allerede sommeren 2022. Vælges forhandlingsprocessen til vil entreprisekontrakten først kunne indgås i starten af 2023.
Anlægsperioden er 5 år fra indgåelse af kontrakt.
Kontakter
Silas Christian NøragerSenior projektleder, Vejdirektoratet
Tlf:7244 7135Tlf:2962 1220scn@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulent
Tlf:72443078Tlf:22983078an6@vd.dkBilleder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Vejdirektoratet er bygherre på projektet. Efter anlæg bliver tunnelen overdraget til Københavns Kommune, og tunnelen bliver dermed en del af det kommunale vejnet.
Projektet finansieres af By & Havn I/S, der også står for den generelle byudvikling i Nordhavn, Københavns Kommune og det fremtidige selskab for Lynetteholmen.
Nordhavnstunnellen er budgetteret til at koste 3,4 mia. kroner og kan efter tidsplanen forventes taget i brug i slutningen af 2027.
Følg projektet på vejdirektoratet.dk.
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Til- og frakørsler ved 55 Horsens N på E45 spærres i sydgående retning12.6.2026 14:03:59 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er i fuld gang med det sidste arbejde omkring til- og frakørsel 55 Horsens N på E45 Østjyske Motorvej. Det betyder flere spærringer hen over de kommende uger.
Cykelstier på Rute 26 får ny asfalt ved Sabro12.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 15. juni begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på cykelstien i begge retninger på Rute 26 ved Sabro. Arbejdet forventes at tage omkring tre uger.
Frakørsel 62 Kolding Ø er spærret en enkelt aften og nat10.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag den 17. juni klokken 18.30 til torsdag den 18. juni klokken 06.00 vil frakørsel 62 Kolding Ø på Sønderjyske Motorvej være spærret i sydgående retning mod Kolding.
Ni meter høj støjskærm skal dæmpe motorvejsstøj i Taastrup10.6.2026 11:21:02 CEST | Pressemeddelelse
En 2,2 kilometer lang og ni meter høj støjskærm bliver nu sat op langs Holbækmotorvejen ved Motorring 4 i Taastrup. Arbejdet begynder mandag den 15. juni 2026.
Langelandsbroen spærres i forbindelse med halvmaraton10.6.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag 13. juni er der halvmaraton på de tre sydfynske broer Langelandsbroen, Siøsundbroen og Svendborgsundbroen. Vejdirektoratet opfordrer trafikanter i området til at planlægge turen i god tid og være opmærksomme på midlertidige spærringer og kødannelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

