Første fredag i marts bliver FodboldtrøjeFredag – hvert år
Den 4. marts 2022 får du mulighed for at trække i din yndlingsfodboldtrøje og gøre en forskel for børn med kræft og deres familier igen.
For der er sat en ny, fast dag for FodboldtrøjeFredag, der senest løb af stablen i september i år. Det fortæller Marianne Benzon Nielsen, der er direktør i Børnecancerfonden.
- FodboldtrøjeFredag er hurtigt blevet bredt kendt og en stor succes, og vi har nu bestemt os for en fast dag for begivenheden fremover. Det betyder, at vi hvert år den første fredag i marts kan fejre vores fodboldfællesskab på tværs af klubber, samtidig med at vi samler penge ind til kræftsyge børn.
Børnecancerfondens direktør understreger, at FodboldtrøjeFredag kun vil være en årlig begivenhed, selv om det til marts blot er et halvt år siden den seneste FodboldtrøjeFredag blev afholdt.
- Vi har oplevet en stor interesse på tværs af landet, og de farverige trøjer har spredt sig helt ind til hjertet af vores erhvervsliv. Vi vil gerne have endnu flere med på denne festlige dag, hvor vi fejrer fællesskabet og bruger det til at skabe opmærksomhed omkring den sygdom, som flest børn over et år dør af, nemlig børnekræft, siger Marianne Benzon Nielsen.
I 2022 vil Børnecancerfonden og Danske Spil, som er medarrangør af FodboldtrøjeFredag, have endnu større fokus på at få endnu flere dansker, organisationer og virksomheder med, da tilbagemeldingerne har været, at begivenheden skaber en sjov og anderledes arbejdsdag, hvor medarbejderne samles om fodbolden og en vigtig sag.
Har indsamlet mere end 2,5 millioner
Jens Nielsen er sportsspilschef i Danske Spil og har efter engelsk inspiration været en af initiativtagerne til FodboldtrøjeFredag i Danmark.
I 2020 og 2021 har samarbejdet mellem Danske Spil og Børnecancerfonden samlet cirka 2,5 millioner kroner ind til sidstnævntes arbejde.
- Det er fantastisk at opleve den store opbakning, som rigtig mange danskere hidtil har vist til FodboldtrøjeFredag. Nu ser jeg frem til, at vi gør begivenheden til en fast tradition hvert år i marts, og jeg håber selvfølgelig, at endnu flere trækker i fodboldtrøjen i den gode sags tjeneste og får en festlig dag med kollegaer og venner, samtidig med, at man gør en forskel ved at støtte Børnecancerfondens vigtige arbejde, siger Jens Nielsen.
Traditionen fortsættes altså den 4. marts 2022 og vil fremover vende tilbage hvert år – den første fredag i marts.
Ved seneste fodboldtrøjefredag den 24. september 2021 blev der indsamlet 1.259.059 kroner, som går ubeskåret til forskning i børnekræft, støtte til familierne og oplysning i samfundet.
Konceptet
FodboldtrøjeFredag går kort fortalt ud på, at du tager din yndlingsfodboldtrøje på netop den dag og tager en selfie eller et billede med dig og dine venner/kollegaer i fodboldtrøjerne. Del billedet på SoMe og vis, at du støtter op om sagen. Donér derefter et beløb, fx 50 kr., til Børnecancerfondens arbejde på MobilePay 201717.
Læs mere på FodboldtrøjeFredags hjemmeside: https://fodboldtroejefredag.dk/
Pressekontakt:
-Sara Pihl Hansen, presse i Børnecancerfonden, mail: sh@boernecancerfonden.dk, tlf: 30299274
-Michael Ørtz Christiansen, presserådgiver i Danske Spil, mail: mioc@danskespil.dk, tlf: 61334230
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil afblæser rygter: Højlund bliver, hvor han er26.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danske Spil er man overbevist, at Rasmus Højlund – trods stædige rygter om et salg – faktisk bliver i Manchester United.
Vandt million i Eurojackpot og gav kage til alle kollegaerne – på alle tre skiftehold24.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig østjyde vandt 1.107.091 kroner i Eurojackpot og valgte at dele sin glæde over gevinsten med alle kollegaerne. Det nød de også godt af hos den lokale bager…
Årets varmeste dag blev endnu varmere – med to spritnye millionærer fra Lotto23.6.2025 09:27:06 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag nåede temperaturen op på 26 grader flere steder i landet – men i Vejle og Nordsjælland må temperaturen have nået kogepunktet, da der skulle trækkes vindernumre i Lotto.
Vandt 1.000.000 i Lotto på første arbejdsdag21.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra København fik sig en usædvanligt god start på sit nye arbejde som tømrer: Han modtog et telefonopkald fra Danske Spil.
Familie vandt 2,9 millioner på Spil Sammen: ”Megavild oplevelse!”20.6.2025 08:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er lykken at dele store glæder med de allernærmeste: Det synes de i en århusiansk familie, som i fællesskab vandt næsten tre millioner kroner i Eurojackpot.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum