Familie vandt 2,9 millioner på Spil Sammen: ”Megavild oplevelse!”
Det er lykken at dele store glæder med de allernærmeste: Det synes de i en århusiansk familie, som i fællesskab vandt næsten tre millioner kroner i Eurojackpot.

Der er begivenheder, hvor man for tid og evighed vil kunne huske, hvor man var og hvad man lavede, da man første gang hørte om dem...
En datter, en far og en onkel fra Århus-egnen vil for eksempel aldrig glemme, at de var henholdsvis i seng, på wc og i Spanien, da de opdagede, at deres Spil Sammen-kupon havde sikret dem hele 2,9 millioner kroner til deling.
Faderen fortæller:
"Jeg blev ringet op af min lillebror klokken fire om natten. Han var i Spanien, da han opdagede, at der var gået penge ind på kontoen. Han troede først, at han havde fået 900 kroner, men så fandt han ud af, at der stod 900.000 kroner, og så ringede han for at spørge mig, om ikke jeg ville tjekke min konto," siger faderen, som tilføjer, at han havde taget samtalen med sin bror på toilettet, for ikke at vække resten af familien.
"Så sidder jeg ude på wc'et og åbner Danske Spil-appen. Og jeg har også vundet! Og min datter har så åbenbart hørt vores samtale, for pludselig råber hun gennem hele huset: 'JEG HAR OGSÅ VUNDET!' Der var euforisk stemning klokken 4 om natten. En vanvittig stemning, en fantastisk overraskelse," husker faderen med et grin.
Datteren griner også, da hun skal fortælle om oplevelsen.
"Det var en megavild oplevelse. Det var helt surrealistisk at vågne op til, at man har fået sådan et stort beløb ind på sin konto. Jeg kunne overhovedet ikke sove derefter, og jeg skulle på arbejde om morgenen! Men jeg var rigtigt træt, så det blev bare til en kort vagt, og så hjem for at fejre med familien," fortæller hun.
Datteren havde købt fem rækker i Eurojackpot, mens faderen og onklen hver havde købt fire – og derfor fik datteren den største bid af gevinsten: 1.127.850 kroner, mens de to andre måtte 'nøjes' med 902.280 kroner.
Datteren fortæller også, at resten af familien naturligvis var med ude for at fejre, selv om de ikke havde vundet noget.
"Resten af familien var også i chok. Det er kun noget, man hører om, men man kender ingen, der vinder. Det var kæmpestort at fortælle det til mine søskende og til min mor, og de syntes også, at det var megafedt, selv om de godt nok har ærgret sig mange gange siden, over at de ikke var med," siger hun.
Datteren fortæller, at hun gladeligt ville have ofret lidt af sin gevinst mod at resten af familien også havde været med til at dele gevinsten – men det har hun nu klaret på sin egen måde.
"Kunne jeg have delt med mine søskende også, så havde det været endnu bedre, for så havde der været endnu flere at glæde. I vores familie er vi vilde med at glæde hinanden, og jeg har også givet lidt af gevinsten til mine søskende, det var så fedt at kunne gøre: Det giver sindssygt meget," siger hun.
Det er efterhånden længe siden, at den store gevinst kom i hus, og siden har datteren haft rigeligt råd til også at forkæle sig selv. Med sin del af gevinsten var der nemlig råd til både villa, Volvo og vovse – sådan da.
"Jeg har købt en brugt bil, og så har jeg købt en lille hund. Og jeg er også flyttet i egen lejlighed," fortæller hun. Derudover har der også været råd til at investere lidt, så gevinsten kan holde ekstra længe.
Og ellers er det jo bare at krydse fingre for, at hun vinder igen. For selvfølgelig spiller familien stadig Spil Sammen. Både Lotto, Vikinglotto og Eurojackpot – og i dag er resten af familien også med. Som noget nyt kan man nu spille både Lotto, Eurojackpot og Vikinglotto på Spil Sammen på abonnement, så man altid husker at spille sammen.
"Vi spiller stadig, og vi har selvfølgelig også inviteret hele familien ind, så der er flere, der kan være med til at dele gevinsten. Vi har ikke vundet meget mere end 100 kroner siden dengang, men vi snakker ofte sammen om, hvad vi vil gøre, hvis vi vinder igen. Det gør man vel altid," siger datteren.
Faderen tilføjer, at de også - for sjov - har snakket en del om, hvad der egentlig skal til for at vinde den store gevinst.
"Vi har ikke vundet de store beløb siden dengang, men vi har da en teori... Da vi vandt, var min lillebror jo i Spanien, og han er lige taget af sted igen, så vi håber, at det nu lykkes for os igen," siger manden med et grin.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vinder 1.000.000 i Lotto og køber nyt tag i stedet for en Rolls Royce16.7.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det startede med en henkastet kommentar fra en ven, og sluttede med et splinternyt tag over hovedet for en ældre – og ganske fornuftig – sønderjyde.
I morgen får over 35.000 danskere besked: Lollik fik 1.000.000 kroner sidste gang14.7.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Indtil videre har over 200.000 danskere vundet i Klasselotteriet i 2025: En af dem var en heldig mand fra Lolland, som valgte at forkæle familien, da han vandt en million. Imorgen tirsdag den 15. bliver der trukket lod i Klasselotteriet igen.
Danske Spil disker op med 13,6 millioner lotterikroner til tre heldige danskere12.7.2025 09:19:15 CEST | Pressemeddelelse
Fredag aften fandt tre danskere guldet for enden af regnbuen, da Eurojackpot tallene blev trukket ud. To andenpræmier og en tredjepræmie gav i alt 13,6 millioner kroner.
Flere danskere i spil til rollen som den næste James Bond10.7.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos Danske Spil kan danskerne gætte med på, hvem der nu skal spille James Bond – og der er flere danskere på listen.
Overrumplet over sit held på Eurojackpot: ”Havde ikke drømt om, at jeg skulle vinde så mange penge”8.7.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En erfaren midtjyde havde egentlig affundet sig med, at han aldrig ville vinde den store gevinst – men så købte han fire rækker i Eurojackpot…
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum