Danmarks flyvehistorie præsenteres i storslået værk
24.11.2021 15:55:20 CET | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse

Danmarks flyvehistorie – fra Ellehammer til Airbus er titlen på det første bind om pionertid og trafikflyvning, der slår fast, at Danmark og danskere har spillet en rolle i den opdagelsesrejse, det har været at få mennesker transporteret gennem luften ved hjælp af maskiner. Den første pionertid var præget af både drømme, store sejre og enorme skuffelser. Og der er langt fra de første flyvemaskiner til nutidens tekniske mesterværker.
Opfinderen Ellehammer har ofte været den, der her i landet har været tilskrevet æren af at være den første, der fløj i Europa. Men den første dansker, der lavede en egentlig flyvning – en start, en tur rundt om pladsen, en landing – var faktisk Alfred Nervø, der havde fulgt Ellehammers forsøg tæt, men efterhånden indså, at han måtte en tur til Frankrig, hvis han skulle gøre sig forhåbninger om at indfri sin drøm. Det lykkedes for ham i 1909, hvor han i en splinterny Voisin, døbt Dania, lettede, fløj rundt over flyvepladsen og landede igen i Paris. Nervø blev altså Danmarks første pilot og maskinen, der siden med Robert Svendsen ved pinden blev første fly over Øresund og Danmarks første militærfly under navnet Glenten, bliver i dag restaureret i Avedøre.
Dette er blot en af de historier Ole Steen Hansen fortæller i det store værk, der indeholder et væld af flotte billeder af maskiner, luftfotos, piloter og stewardesser. Han fortæller også om vinhandlersønnen fra Aarhus, der fik en skyhøj gage for at vove sig op med en Ellehammer Standard, om SAS’ verdenstriumf med at flyve over Nordpolen i 1950’erne, om dengang i 1973 da Cimber Air brød SAS-monopolet med en flyvende spritrute mellem Sønderborg og øen Sild. Han beretter om, hvordan tilfældet ville, at Maersk Air gennem et flysalg var med til at starte Ryanair, og om hvordan hverdagen under coronatidens dybeste nedlukning blev oplevet af en dansk stewardesse og tillidskvinde.
Ole Steen Hansen fra Grenå er forfatter, fotograf og pilot; han har studeret historie på Aarhus Universitet, og i 2019 modtog han Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sit forfatterskab. Danmarks Flyvehistorie er resultatet af årtiers engagement i dansk flyvning og flyvehistorie.
De to øvrige bind i værket er planlagt til udgivelse i 2022 og 2023.
Fakta om bogen:
Titel: Danmarks flyvehistorie – fra Ellehammer til Airbus
Forfatter: Ole Steen Hansen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740668742
Sidetal: 424
Vejl. pris: 399,95 kr.
Udgivelsesdato: 24. november 2021
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Ole Steen Hansen præsenterer bogen på en flyvetur
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ny roman: Rasende kvinder i små, trækfulde huse18.3.2026 11:37:00 CET | Pressemeddelelse
Humoristen Gunnhild Øyehaug er tilbage med en finurlig roman om en enlig kvindelig forfatter i et hus på en bakke. Den anmelderroste roman Her kommer solen udkommer nu på dansk.
Danmarks første kvindelige kriminalbetjent10.3.2026 13:54:01 CET | Pressemeddelelse
D. 15. januar 1920 blev Ellen Jensen-Saltø ansat ved Københavns Politi som kriminalbetjent. Den første kvinde i Danmark med den titel. Tidligere kriminalinspektør og forfatter Frode Z. Olsen er dykket ned i Ellen Jensen-Saltøs efterladte kildemateriale og gjort hende til hovedpersonen i en dokumentarbog om hendes baggrund og pionerindsats som kvinde i dansk politi.
Dyrehavens historie udfoldes i et pragtværk9.3.2026 12:40:57 CET | Pressemeddelelse
Dyrehaven nord for København er Danmarks mest besøgte rekreative område, og dets historie rummer alt fra kongelige jagter til Bakkens Pjerrot og syngepiger. Niels Christensen har brugt flere år på at studere de historiske kilder, som hans firbindsværk – Dyrehaven – Jægersborg Dyrehave og de omliggende skoves historie fra oldtid til nutid – er baseret på. Få hele historien om området, der både kan betegnes som kongens jagtmark og folkets have.
En roman om doktor Glas og magtmisbrug9.3.2026 09:23:00 CET | Pressemeddelelse
Malin Lindroths roman En anden doktor Glas er en skildring af magtmisbrugets anatomi, en slags havareret undersøgelse, hvor grænserne mellem den, der efterforsker, og den, der efterforskes, snart opløses. Den udkommer nu på dansk.
Vild fortælling om Tysklands moderne kulturhistorie6.3.2026 12:04:00 CET | Pressemeddelelse
I En plads i solen beskriver litteraterne Adam Paulsen og Rasmus Vangshardt den tyske livsreformsbevægelse, der begyndte som en protestbevægelse i slutningen af 1800-tallet og siden har sat sit præg på tysk kultur og politik fra det yderste højre til det yderste venstre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
