Endnu en virksomhed har valgt at investere i erhvervsparken ved afkørsel 43
12.11.2021 16:22:38 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Guldborgsund Kommune oplever i øjeblikket stor efterspørgsel efter grunde i erhvervsparken på Nordfalster, og netop nu har virksomheden Biofuel Express skrevet under på en købsaftale i Business Park Falster. Virksomheden forhandler bæredygtigt brændstof, som er en vigtig del af den grønne omstilling, og kan betyde at vi kan bruge vores biler mere miljørigtigt og samtidig udnytte vores ressourcer mest muligt. Derfor er det også meget positivt at endnu en virksomhed inden for grøn omstilling flytter til Guldborgsund Kommune.
”I Guldborgsund Kommune arbejder vi målbevidst mod at finde de steder vi kan foretage CO2-reduktioner. Hvis vi som nation skal nå de nationale mål, har vi som kommunens største virksomhed et stort ansvar, så jeg er rigtig glad for at kunne byde velkommen til endnu en virksomhed, der har fokus på bæredygtighed og grøn omstilling. Samtidig har vi investeret i Bioøkonomisk Vækstcenter, der lokalt er en katalysator for den grønne omstilling” siger borgmester John Brædder.
Bioøkonomisk Vækstcenter arbejder for at ressourcerne udnyttes mest muligt og bedst muligt, og én af hjørnestenene i det arbejde at bringe dem sammen, der har restprodukter med dem, der kan udnytte de restprodukter, der naturligt opstår. I mange tilfælde kan de sidste rester gå i biogasanlæg eller også kan de bruges af Biofuel Express, der sammen med de største producenter har formidlet flere fossilfrie biobrændstoffer primært lavet af rester og affald.
”Biofuel Express´s vision og forretningsmodel er et godt match i forhold til Guldborgsund Kommunes overordnede strategi om CO2-reduktion og reduktion af fossile brændstoffer. Samtidig mener vi, at produkterne henvender sig til stort set alle inden for transportsegmentet, og derfor ønsker vi at etablere os med et tankanlæg med biobrændstoffer i området omkring motorvejen og Nr. Alslev, hvor en stor del af den tunge trafik samles i dag. Med adgang til motorvejen giver det gode muligheder for at tiltrække endnu mere tung transport til de bæredygtige brændstoffer” siger Finn Bjarne Poulsen, Regional Key Account Manager, Biofuel Express.
Ud over tankanlægget er biodiversitet også en naturlig del af Biofuel Express, som derfor vil beplante på ubenyttede arealer, og på den måde imødekommer og opretholde en mangfoldig natur.
Erhvervsparken på Nordfalster blev etableret i 2016 og rummer 60 ha. Indtil videre har virksomhederne Burger King, BMS, Go´on, Falck og TK Energy købt grund på matriklen.
Kontakter
Finn Bjarne Poulsen, Regional Key Account Manager, Biofuel Express, tlf.: 5388 7989
John BrædderBorgmester
Tlf:25180390Rikke Betak LundChefkonsulent, Cand.Comm.
Tlf:25180248rblu@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Nyt samarbejde med Ældre Sagen skal udbrede kendskabet til hjælpemidler19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagen og Guldborgsund Kommune har indgået et nyt samarbejde. Formålet er at gøre flere ældre borgere opmærksomme på hjælpemidler og teknologiske løsninger, der kan gøre hverdagen lettere og mere tryg.
Lokalt samarbejde giver unge fritidsjob på biblioteket17.8.2026 08:43:43 CEST | Pressemeddelelse
Tre elever fra 9. klasse på Sydfalster Skole har fået fritidsjob på biblioteket i Væggerløse. Jobbene er skabt i et samarbejde mellem skolen og biblioteket, og giver de unge en nænsom start på arbejdslivet – midt i deres eget lokalområde.
Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune prioriterer boliger i ny havnetidsplan14.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år.
Borgerne inviteres til at forme fremtidens havn gennem kunst11.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal naturen og fællesskaber på fremtidens havn i Nykøbing Falster sanses og udvikles? Det spørgsmål inviteres borgere, besøgende og skoleelever til at være med til at udforske, når mini-festivalen Performing Landscapes rykker ind på havnen den 28. og 29. august.
Mange borgere er i tvivl om digital fuldmagt – nu inviterer Bibliotek & Borgerservice til informationsmøde27.7.2026 08:56:17 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan hjælper man en ægtefælle, forælder eller anden pårørende med digitale opgaver på en lovlig og sikker måde? Det spørgsmål møder medarbejderne i Guldborgsund Bibliotek & Borgerservice ofte, og derfor inviteres borgere nu til informationsmøde om digital fuldmagt samt læse- og skriveadgang til Digital Post.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
