HusCompagniet vokser i både omsætning og indtjening – og rekordstor profitabel ordrebog underbygger 2022-forventninger om fortsat vækst

Nordens største husbygger HusCompagniet fortsætter sin vækstrejse. Resultatet for årets første ni måneder viser en omsætning på 3.114 millioner kroner, svarende til en omsætningsvækst på 20% sammenlignet med samme periode sidste år. Driftsindtjeningen (EBITDA) er forbedret med 25% og lander samlet på 285 millioner kroner for årets første tre kvartaler. Det samlede driftsresultat (EBIT) lyder på 251 millioner kroner mod 169 mio.kr. i samme periode sidste år.
Den høje byggeaktivitet trækker pænt op i det samlede resultat for årets første tre kvartaler. HusCompagniet har i årets første ni måneder leveret i alt 1.208 nye huse, hvilket er 10% mere end samme periode sidste år. Kigger man udelukkende på tredje kvartal, er der leveret 390 huse, svarende til 7% mere i forhold til samme kvartal sidste år.
”Vi ser tilbage på tre kvartaler med pæn vækst i alle vores segmenter, og vi vokser på både omsætning og indtjening. Det er rigtig positivt, ikke mindst fordi vi lige nu opererer i et udfordrende marked præget af pressede forsyningskæder, stigende materialepriser og ikke mindst mangel på håndværkere. Fordi vi løbende justerer vores priser i forhold til udviklingen på markedet, lykkes vi med at drive en sund og profitabel forretning selv i svære perioder,” siger Martin Ravn-Nielsen, der er administrerende direktør i HusCompagniet.
Ordrebog runder 4 milliarder kroner
Salget i tredje kvartal afspejler et mere afdæmpet tempo i markedet end den ekstraordinære høje efterspørgsel i foråret, og salgsraterne ligger nu på niveau med sidste år. Den samlede salgsfremgang betyder, at HusCompagniet fortsat ser ind i en periode med høj byggeaktivitet. Den fortsat profitable ordrebog var ved udgangen af tredje kvartal vokset med 52% sammenlignet med samme periode sidste år og har for første gang i HusCompagniets historie rundet 4 milliarder kroner
Den øgede byggeaktivitet giver længere behandlingstid på byggetilladelser. Kombineret med et udfordret marked kan det samlet set resultere i længere leveringstider. Trods udfordringer forlænger HusCompagniet ikke tiden, der går, fra byggetilladelsen er på plads, til kunderne får nøglerne i hånden.
”Vi har en vigtig målsætning om at levere 98% af vores kunders huse til tiden. Vi mærker, ligesom resten af branchen, et øget pres på materialer og især håndværkere lige nu, men takket være en fantastisk indsats fra vores medarbejdere, håndværkere og underleverandører lever vi op til vores målsætning, selv i et marked som dette. Det er jeg rigtig glad for, ligesom det også har stor betydning, at vi fastholder branchens højeste kundetilfredshed,” lyder det fra Martin Ravn-Nielsen og henviser til onlineplatformen Trustpilot, hvor selskabet har en kundetilfredshed på 4,7 ud af 5,0.
Aktietilbagekøb gennemført og nyt forventes påbegyndt
De opnåede resultater og fremtidige forventninger afspejler et stærkt cash flow. HusCompagniet forventer derfor også at påbegynde et aktietilbagekøbsprogram på op til 40 millioner kroner med forventet start i første kvartal 2022. Dette er, udover det allerede gennemførte aktietilbagekøbsprogram på 180 millioner kroner, svarende til 7,7% af den samlede aktiekapital, som blev gennemført i august i forbindelse med EQT’s frasalg af deres resterende aktier. Samlet udgør det ca. 9% af aktiekapitalen, som kommer aktionærerne til gode ved en foreslået annullering af aktierne ved den kommende generalforsamling, da markedsværdien af aktierne bliver fordelt på færre aktier.
”Med vores allerede udbetalte udbytte på 60 millioner kroner i april i år betyder det, at HusCompagniet samlet set har udloddet 280 millioner kroner til vores aktionærer siden børsnoteringen i november 2020. Det glæder mig, at vi som virksomhed kan kvittere for den tillid, der er vist os, ved at dele overskuddet med vores aktionærer,” siger Mads Dehlsen Winther, der er finansdirektør i HusCompagniet.
HusCompagniet forventer i 2021 en omsætning på 4.100-4.250 millioner kroner og EBITDA før særlige poster på 390-400 millioner kroner, mens forventninger til indtjening (EBIT) er 335-345 millioner kroner.
HusCompagniet introducerer ligeledes forventninger for 2022, og koncernen forventer her en omsætning på 4.350-4.650 millioner kroner og EBITDA før særlige poster på 420-450 millioner kroner, mens forventninger til indtjening (EBIT) er 370-400 millioner kroner.
Den finansielle gearing forventes fortsat at ligge under 2 gange EBITDA før særlige poster ved udgangen af 2022.
Se flere detaljer i HusCompagniets Trading Statement på investor.huscompagniet.com
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Cristina Rønde Hefting, Chef for IR og Presse i HusCompagniet, på tlf. 51 96 23 14 eller che@huscompagniet.dk
Billeder
Information om HusCompagniet A/S
HusCompagniet er Nordens største husbygger. Vi bygger vores kunders drømmehuse på et fundament af mere end 50 års erfaring, og vi er med hele vejen - fra rådgivning om arkitektur, materialer og energieffektive løsninger til projektering og byggeri.
Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
HusCompagniet åbner nyt udstillingshus i Esbjerg11.6.2025 10:24:10 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. juni åbner HusCompagniet dørene til et nyt udstillingshus på Stinne Danielsens Vej 54 i Esbjerg V. Her kan kommende nybyggere og boliginteresserede i det vestjyske opleve et moderne parcelhus på 177 m², hvor nogle af tidens mest efterspurgte løsninger inden for nybyggeri er samlet i én bolig – med fokus på både planløsning, funktionalitet, æstetik og indretning.
HusCompagniet og Naboskaber inviterer til drageworkshop, bålhygge og åbent hus i Taphede10.6.2025 14:00:47 CEST | Pressemeddelelse
Viborgs nye bydel Taphede summer af liv. Søndag den 22. juni inviterer HusCompagniet og foreningen Naboskaber til en hyggelig dag i fællesskabets tegn – med både dragebyggeri, bålhygge og åbent hus i rækkehusene og på byggegrunde for dem, der drømmer om at blive en del af det spirende nabolag i Taphede Bakke.
HusCompagniet åbner ny, inspirerende udstillingsby i Svenstrup27.5.2025 10:12:17 CEST | Pressemeddelelse
Kommende nybyggere og boliginteresserede i Nordjylland kan glæde sig til en festlig pinse med masser af inspirerende oplevelser for hele familien. HusCompagniet åbner nemlig dørene til fire forskellige og gennemførte bud på nybyggede huse i deres nye udstillingsby på Sigynbakken i Svenstrup. Åbningsweekenden finder sted den 7.–9. juni.
HusCompagniet deltager i indsatsen Boligbyggeri fra 4 til 1 Planet med eksempelbyggeriet Villa122.5.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et enfamiliehus med et lavt CO2-aftryk, der både er kommercielt og skalerbart. Nordens største husbygger deltager nu i arbejdet med at udvikle boliger med et markant lavere klimaaftryk. Det kan få stor betydning for udviklingen af villabyggeriet i de kommende år.
Velkomn og HusCompagniet fortsætter samarbejdet i nyt, stort boligprojekt13.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ejendomsselskabet Velkomn indgår samarbejde med HusCompagniet om at opføre 190 række- og dobbelthuse i Ringsted. Det er parternes andet store projekt sammen, og flere kan være på vej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum