Frakørsel <52> Skanderborg V i nordgående retning på Østjyske Motorvej lukker af to omgange

Jorden er så hård, at entreprenøren med det nuværende grej ikke kan få fundamenterne i jorden. Derfor skal der nye og større maskiner til, og det vil medføre gener for både trafikanter og naboer. Maskinerne er så store, at de ikke kan holde sig inden for det nuværende arbejdsareal under udførsel af arbejdet, og derfor har Vejdirektoratet af sikkerhedshensyn valgt at lukke frakørselsrampen ved Skanderborg V <52> i nordgående retning.
Fire nætter med støjende arbejde
I perioden mellem den 8. – 12. november vil frakørsel <52> Skanderborg V i nordgående retning være spærret for trafik i aften- og nattetimerne.
I løbet af de fire nætter skal Vejdirektoratets entreprenør have det store grej kørt i stilling for at få rammet fundamenterne ned i jorden. Det er desværre et støjende arbejde til gene for naboerne i området. Berørte naboer har modtaget et brev om de gener, arbejdet medfører.
Der vil blive arbejdet i tidsrummet kl. 19.00 – 06.00.
Fire uger med totallukning af frakørsel <52> Skanderborg V
I perioden fra den 15. november og fire uger frem vil frakørsel <52> Skanderborg V i nordgående retning være totalt lukket døgnet rundt. Der vil være skiltet omkørsel via frakørsel <53> Skanderborg S ved Vrold. Når man ikke at køre fra, kan man som trafikant også komme ind til Skanderborg via frakørsel <51> Skanderborg N.
Der vil ikke være støjende arbejde i aften- og nattetimerne kun i dagtimerne inden for normal arbejdstid.
Igen skyldes det, at entreprenøren har opgraderet udstyret, og der er ikke plads til de større maskiner medmindre rampen er lukket.
Der kan forekomme arbejder i weekenderne, men hovedreglen er, at der ikke arbejdes. Dog vil rampen alligevel være lukket fordi maskinerne står derude.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
Information om hvor der arbejdes og konkrete restriktioner for trafikken kan ses på www.trafikinfo.dk sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchef, Vejdirektoratet
Tlf:72442276Tlf:2324 4172rhm@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulent
Tlf:72443078Tlf:22983078an6@vd.dkBilleder
Information om Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Information om vejarbejder
Når vi bygger og vedligerholder vores veje, gør vi, hvad vi kan, for at det generer mindst muligt. Vi opdaterer hele tiden oversigten over, hvilke vejarbejder der er igang rundt omkring i landet.
Se hele listen her på www.vejdirektoratet.dk/vejarbejder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Forvent festivaltrafik ved Lillebælt i weekenden10.6.2025 13:48:53 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på E20 og Den Nye Lillebæltsbro kan opleve ekstra rejsetid, når der i weekenden bliver afholdt Rock under Broen i Middelfart.
Nye lynladere på vej til rastepladser på Sønderjyske Motorvej10.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør går nu i gang med at bygge ladeparker på rastepladserne Frøslev Øst og Frøslev Vest langs E45 Sønderjyske Motorvej. Ladeparkerne vil stå klar med 10 lynladere i hver retning fra januar 2026.
Rute 28 får ny asfalt vest for Vejle6.6.2025 14:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 12. juni begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 28 mellem Bredsten og Skibet. Arbejdet forventes at tage omkring to uger og kan give ekstra rejsetid til blandt andet Billund Lufthavn i aften- og nattetimerne.
Spærring af til- og frakørsel ved <59> Hornstrup på E45 fra søndag til tirsdag6.6.2025 11:04:33 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 8. juni kl. 21.00 til tirsdag den 10. juni kl. 06.00 vil tilkørslen i sydgående retning og frakørslen i nordgående retning være spærret ved tilslutningsanlæg <59> Hornstrup på E45 Østjyske Motorvej.
Reparation af Langelandsbroen går i gang6.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet starter et renoveringsarbejde på Langelandsbroen, der blandt andet består i at lave betonreparationer på undersiden af fortovet. Arbejdet går i gang d. 10. juni og forventes afsluttet i slutningen af november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum