Energinet vil ændre elforbrugernes systemtarif
Energinet foreslår at ændre grundlæggende på den måde, elforbrugerne dækker Energinets udgifter til at sikre danskernes elforsyningssikkerhed og drive det overordnede elsystem.
Det sker dels for at sikre en mere retvisende og omkostningsægte fordeling af samfundets udgifter, dels for sikre at den tarif, forbrugerne betaler, bedre understøtter den grønne omstilling.
Mere retvisende betaling
"Masser og masser af grøn strøm fra vind og sol skal i fremtiden erstatte olie, kul og naturgas. Vi skal køre i elbiler, have elektriske varmepumper, elektrificere store virksomheder og lave grøn strøm til brint og andre grønne brændsler, så også skibsfart, flytrafik og andre dele af industrien kan blive fossilfri. Men den måde, tarifferne i dag er skruet sammen på, betyder, at store elforbrugere betaler en uforholdsmæssig stor del af samfundets reelle udgifter til at drive elsystemet. Ved at sikre en mere retvisende betaling tilpasser vi også tarifferne til en fremtid, hvor vi skal bruge meget mere grøn strøm, og den skal ud i mange flere grene af samfundet", siger Marie Budtz Pedersen, områdeleder i Energinet.
I dag betaler alle elforbrugere – uanset om man er en lille forbruger eller storforbruger – 6,1 øre per brugt kilowatt-time i såkaldt systemtarif.
Fast årligt beløb og lavere betaling per kWh
Energinet foreslår, at alle godt 3 millioner elforbrugere fremover skal betale et fast grundbeløb på 180 kroner årligt. Samme princip kender vi fra faste grundbetalinger til vandværket, til det lokale elnet for at drive ens elmåler mv. Betalingen via grundbeløb vil dække cirka 25 procent af Energinets samlede udgifter til systemdriften. De resterende 75 procent skal fortsat dækkes ved en fast betaling per kWh, dog en mindre betaling per kWh end i dag.
"Vi vil samlet set opkræve det samme, men på en anden måde. Det er mere retvisende, at alle betaler det samme faste grundbeløb, fordi en del af Energinets – og dermed samfundets udgifter til at drive elsystemet – er præcis de samme, uanset om du bor i en lejlighed og har et lille elforbrug eller om du er en meget stor elforbruger", siger Marie Budtz Pedersen.
Skubber på grøn omstilling
For mange – især dem der bor i lejlighed, i huse med et lille elforbrug eller sommerhusejere - vil en ændret model for systemtariffen typisk betyde, at de skal betale 100-150 kr. mere i samlet elregning om året end i dag. Omvendt vil storforbrugere betale mindre.
"Jeg kan godt forstå, at nogen vil tænke: ”Hvorfor skal jeg til at betale mere, jeg bruger jo ikke meget strøm”, men der er faktisk tale om en mere retvisende og rimelig fordeling af udgifterne. Storforbrugere betaler i dag en uproportional stor andel af de samlede udgifter, fordi de betaler det samme i systemtarif for den første og den sidste kilowatttime de bruger, selv om samfundets omkostningerne ikke stiger en-til-en med den enkeltes energiforbrug. Og ved at sænke betalingen for de største elforbrugere, skubber vi også på hele elektrificeringen og den grønne omstilling af Danmark", siger hun.
Energinets forslag til tarifændringer bliver nu sendt i høring.
Se regneeksempler på, hvad ændringerne betyder, på Energinets hjemmeside.
FAKTA OM TARIFFER
De nuværende tariffer blev lavet i en tid, hvor kraftværker nær de store byer og forbrugscentre var centrum i elnettet. Fremover vil langt størstedelen af strømmen blive lavet af vind og sol langt fra de fleste forbrugerne.
Tarifferne blev også lavet i en tid, hvor produktionen blev tilpasset forbrugernes behov for strøm. I fremtiden vil langt størstedelen af strømmen komme ”som vinden blæser” og ”solen skinner”, og derfor skal forbruget være meget mere fleksibelt.
Samtidig skal vi bruge strøm til mange flere ting end i dag, i takt med at olie, kul og naturgas udfases.
Målet med Energinets tarifdesignændringer er et mere omkostningsægte tarifdesign, hvor fremtidens tarifbetalere i højere grad betaler for de omkostninger, de giver anledning til, og belønnes for fleksibilitet der reducerer elsystemets samlede omkostninger.
I 2020 opkrævede Energinet i alt ca. 2 mia. kr. i systemtarif for at dække samfundets udgifter til drift af det overordnede elsystem, sikre forsyningen mm.
Billeder
Information om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger.
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Energinet er klar til strøm fra Danmarks største havvindmøllepark18.6.2025 09:34:25 CEST | Pressemeddelelse
Energinet sætter flueben ved anlægsaktiviteterne i forbindelse med tilslutning af Thor Havvindmøllepark ud for Nissum Fjord. Anlægsarbejdet har været i gang i godt to år og er færdigt til aftalt tid.
Længere sagsbehandlingstider, længere leveringstider og stigende priser udfordrer fortsat Energinets anlægsprojekter13.6.2025 10:02:03 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets klima- og energiordførerne fik onsdag seneste status på udbygning af eltransmissionsnettet i Danmark. Der er de seneste år lave mange tiltag for at sætte tempoet op og sikre rettidig udbygning, men der er stadig brug for at tage nye og flere værktøjer i brug, hvis elnettet skal følge trit med den grønne omstilling.
Energinet vil sænke elforbrugernes tariffer med op mod 10 procent og lægge loft på frem mod 20304.6.2025 12:07:27 CEST | Pressemeddelelse
For at sikre stabile, langsigtede rammevilkår for virksomheder og energiforbrugere, vil Energinet nu sænke tarifferne med op mod 10 procent fra 2026 og samtidig sikre, at tarifniveauet frem mod 2030 ikke stiger. Beslutningen kræver endelig godkendelse hos Energinets bestyrelse og hos Forsyningstilsynet, hvilket forventes efter sommerferien.
Højspændingskabler erstatter luftledninger og forskønner landskabet på Midtsjælland21.5.2025 14:21:44 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende år påbegynder Energinet en ny 132 kV kabelforbindelse i jorden mellem Torslunde i Holbæk Kommune og Kirkeskovgård i Lejre Kommune. Det betyder, at gamle højspændingsmaster og luftledninger på strækningen bliver fjernet – til gavn for både landskabet og elnettets kapacitet og fremtidssikring.
Forsinkelser i genberegning af reduceret afgift for elvarmekunder med forbrug over 4000 kWh2.5.2025 15:30:50 CEST | Pressemeddelelse
På baggrund af en udtalelse fra Skattestyrelsen er Energinet i gang med at ændre metoden for beregning af reduceret elafgift til elvarmekunder. Arbejdet tager dog længere tid end først antaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum